Tekst

Brev til Theodor Collin



TRO OG VIDENSKAB


Kilde: hcandersen-homepage.dk
Se større billede i galleriet.


"Tro og Videnskab. Prædiken i Naturen" er fra H.C. Andersens rejseskildring I Sverrig, som blev udgivet første gang 19. maj 1851.



Selve rejsen til Sverige - hans fjerde til netop det rejsemål - foretog han i 1849, og den varede cirka tre måneder, fra maj til august.

H.C. Andersen rejste meget i sit liv og har skrevet fem rejsebøger, hvor han fortæller om sine indtryk fra rejser i bl.a. Tyskland, Spanien, Italien og altså Sverige. Netop denne bog er dog ikke en typisk rejseberetning, men snarere en samling reflekterende prosa sat i forbindelse med steder og oplevelser under flere rejser.

Den aktuelle tekst "Tro og Videnskab" handler således ikke om selve rejsen til Sverige, men om de tanker om sammenhængen mellem tro og videnskab Andersen gør sig ved mødet med den svenske natur. Tankerne er i høj grad inspireret af Andersens ven naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted, der næsten samtidig i sin bog Aanden i Naturen fra 1850-51 havde præsenteret sit syn på sammenhængen mellem det sande, det gode og det skønne.

Andersen og naturvidenskaben
Udover arbejdet med selve teksten "Tro og Videnskab" har vi i dette punkt søgt at samle - eller linke til - materiale om naturvidenskab i Perspektiveringen i dette punkt. Følg linket for at se dette materiale.



Klik på punkterne Tekst og Arbejdsopgaver i menuen for at arbejde med teksten.