H.C. Andersens liv i skolen
Af Anette Øster Steffensen, Center for Børnelitteratur

Center for Børnelitteratur gennemførte i juni 2003, med støtte fra  H.C. Andersen 2005, Danmark og Bikubenfonden, en undersøgelse af 7. og 8. klasses elevers viden om H.C. Andersen. Det var undersøgelsens formål at tegne et billede af, hvilken opfattelse og forståelse af forfatteren de 13-14-årige har, og hvor mange af de 156 eventyr og historier eleverne kender.

Der er ingen tvivl om, at H.C. Andersens eventyr er en del af de danske børn og unges litterære opvækst. De møder eventyrene såvel i hjemmet som i skolen. Det er de færreste, der ikke kan nævne mindst tre-fire af hans eventyr. Eleverne nævner i gennemsnit 9 titler, og de fleste har som et minimum et begrænset kendskab til personen bag de mange eventyr. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at det er ganske få af H.C. Andersens eventyr eleverne kender. Og at deres billede af H.C. Andersen som person er meget stereotypt.

De 13-14-åriges viden om H.C. Andersen
De 13-14-åriges viden om H.C. Andersen tegner et portræt af en infantil, lidt klodset mand med høj, sort hat, der gerne ville have været balletdanser eller skuespiller, men i stedet blev en verdensberømt eventyrforfatter. De ved, at han skrev eventyr, selv om mange omtaler eventyrene som børnebøger. At hans eventyr omtales som bøger skyldes sandsynligvis, at børn ofte præsenteres for de enkelte eventyr i forskellige billedbogsudgaver og diverse eventyrsamlinger. Enkelte nævner, at han også skrev sange og digte og lavede papirklip. Det fremgår tydeligt af elevernes besvarelser, at de hører om H.C. Andersen i skolen.

Mange har haft emneuge eller lavet projektopgave om ham. Der er gerne en detalje som går igen i de fleste besvarelser fra de enkelte klasser. F.eks. nævnte de fleste fra en klasse, at han havde sovet på Børglum Kloster, i en anden klasse er der fokus på, at H.C. Andersens mor var vaskekone, og at hun drak snaps for at holde sig varm, og i en tredje er det den uægte søster, der er i fokus. Rigtig mange fokuserer på hans seksualitet.

Der er ikke de store alders- eller kønsmæssige forskelle på hvilke eventyr, der nævnes eller på hvad og hvor meget eleverne ved om H.C. Andersen.

Hvad jeg ved om H.C. Andersen
Generelt er elevernes besvarelser angående deres kendskab til H.C. Andersen meget kortfattet og opremsende, men enkelte er endog meget detaljerede i deres beskrivelse. Det er ofte de elever, der har lavet projektopgave om forfatteren. Eleverne er generelt bevidste om, at han levede i det 19. århundrede, og mange kender hans fødsels- og dødsår. Flere fremhæver fejringen af hans 200 års fødselsdag i 2005.

Mange er af den opfattelse, at han døde i en meget ung alder, og langt de fleste anfører, at han ikke fik børn og heller ikke var gift, at de kvinder han forelskede sig i, ikke ville have ham, og at han måske var homoseksuel. Det fremhæves, at han var høj, utiltrækkende med en stor krum eller spids næse, og at han bar en høj, sort hat. Hans udseende blive af flere brugt som begrundelse for, at han ikke blev gift, og at han hverken blev skuespiller eller balletdanser.

Hvor kom H.C. Andersen fra
Næsten alle nævner, at H.C. Andersen kom fra Odense, enkelte mener, at han kom fra Århus og en enkelt, at han kom fra Brønshøj, men langt de fleste ved altså, at han blev født i Odense. De nævner, at han boede i et lille gult hus, og at hans hjem i dag er et museum. Næsten alle omtaler, at H.C. Andersen kom fra fattige kår, at han var enebarn - enkelte nævner den uægte søster, han som voksen ikke ville kendes ved - , at han blev drillet af de andre børn, at faderen blev sindssyg, og at moderens nye mand, der var skomager, lavede legetøj, bl.a. et dukketeater med dukker, til H.C. Andersen.

Enkelte mener, at han boede i Odense hele sit liv, men de fleste ved, at han i en ung alder flyttede til København. Og at han ønskede at blive skuespiller eller balletdanser, men i stedet blev en verdensberømt forfatter og digter, der også lavede papirklip. De nævner, at han er oversat til mange sprog.

Meget få ved, hvor mange sprog han egentlig er oversat til, men skriver i stedet alverdens sprog eller sætter tal på. Langt de fleste sætter det forholdsvist lavt, hvilket nok kan forklares ved, at de sandsynligvis selv "kun" har direkte kendskab til tre/fire forskellige sprog.

De er meget bevidste om eventyrenes udbredelse og H.C. Andersens popularitet. Udover at nævne, at hans eventyr er oversat til mange sprog, fremhæves det, at han er kendt - og elsket - i mange lande, at der er lavet mange statuer af ham og af figurerne fra eventyrene, og at der er en forlystelse i Tivoli, der er opkaldt efter et af hans eventyr ("Den flyvende kuffert"), hvor man kan se flere af hans eventyr. Det nævnes, at der er gader, som er opkaldt efter ham, og at der findes et museum og et kulturhus i Odense om hans liv og eventyr. 

Flere omtaler "Den grimme ælling" som værende H.C. Andersen mest kendte eventyr og de bruger det som eksempel på, hvordan han skrev om sit eget liv. H.C. Andersen bliver opfattet som værende en forfatter, der primært skrev for små børn, men mange skriver, at de synes, at eventyrene er gode og understreger, at han stadig er populær og bestemt ikke glemt, som en af pigerne tilføjer. Enkelte kommer ind på, at eventyrene har en morale eller skjult pointe, og at der findes film-, teater- etc. versioner af mange af eventyrene.

Sammenfattende kan det siges, at størstedelen af eleverne har en biografisk grundviden, der omfatter kendskab til H.C. Andersens barndom, udseende og karriere. Det er generelt et noget stereotypt billede af forfatteren, de har. Få skriver, at de intet ved, og andre er mere detaljeret i deres beskrivelser og nævner bl.a. navnene på de kvinder, H.C. Andersen var forelsket i, at der var nogen, der tog sig af ham, da han kom til København, og at han blev sendt på latinskole. At han var ensom, lidt af en enspænder, klodset og ordblind. Mange fremhæver, at han først blev berømt efter sin død, hvilket som bekendt er forkert. 

Eventyr af H.C. Andersen
Som nævnt indledningsvist kender eleverne H.C. Andersen og en begrænset mængde af hans eventyr, men når de bliver bedt om at nævne konkrete titler, er det ikke alle eventyrene, der er skrevet af H.C. Andersen. Eksempelvis nævnes folkeeventyr som "Hans og Grethe", "Askepot", "Tornerose" og "Rødhætte og Ulven", der alle optræder blandt de 20 hyppigst omtalte eventyr.

Af litterære klassikere som de fleste børn vil kende til og som enkelte altså forbinder med H.C. Andersen, kan "Peters Jul" af Johan Krohn og "Nøddeknækkeren" af E.T.A. Hoffmann nævnes. Sidstnævnte vil mange sandsynligvis kende fra filmversionen fra 2001: "Barbie i Nøddeknækkeren". En enkelt har i parentes bemærket at: "måske er det ham, der har skrevet Harry Potter". Når det er sagt, skal det imidlertid bemærkes, at størstedelen af de nævnte eventyr faktisk er skrevet af H.C. Andersen.

7. klassernes kanon
Opstilles der er en top-20-liste for henholdsvis pigerne og drengene på 7. klassetrin, viser resultatet, at pigerne og drengene har 18 ud af 20 titler fælles.

Drengene har blandt de 20 bedst kendte eventyr fire eventyr, der ikke er skrevet af H.C. Andersen, det er "Hans og Grethe" (9), "Rødhætte og ulven"(17), "Tornerose" (18) og "Ulven og de tre små grise" (20).

Tallet i parentes henviser til eventyrets placering på top-20-listen. Pigerne har to eventyr, som ikke er skrevet af H.C. Andersen, nemlig "Rødhætte og ulven" (20) og "Hans og Grethe" (15).

"Det er ganske vist!" (17) og "Grantræet" (19) optræder kun på pigernes top-20-liste. For de øvrige eventyr gælder, at de optræder på såvel pigernes som på drengenes liste, kun rækkefølgen varierer en smule.

Sammenlignet med anvendte eventyr i undervisningsmaterialer
Sammenlignes 7. klassernes top-20-liste med en top-20-liste over de 20 mest anvendte eventyr i undervisningsmaterialer udgivet siden 1990, er det kun 12 af eventyrene, der forekommer på begges lister, og da er et af eventyrene, "Grantræet", kun nævnt af pigerne. Ses der på de 14 mest anvendte eventyr, er der kun to eventyr, som ikke er blandt elevernes top-20, nemlig "Historien om en moder" (3) og "Om Aartusinder" (13). Interessant er det at bemærke, at "Den flyvende kuffert" umiddelbart ikke optræder i noget undervisningsmaterialet udgivet siden 1990, men eventyret er henholdsvis nr. 18 og 19 på pigernes og drengenes liste.

Eventyret optræder imidlertid i de fleste samlinger med udvalgte eventyr, og der findes også billedbogsudgaver af eventyret, f.eks. Malgorzata Piotrowskas fra 1996. Dertil kommer den allerede omtalte forlystelse i Tivoli.

"Kejserens nye klæder", "De lille havfrue", "Hyrdinden og Skorstensfejeren" og "Kærestefolkene" optræder alle på 7. klassernes top-20-liste, men bliver kun sjældent anvendt i undervisningsmaterialer.

Fælles for eventyrene er imidlertid, at de hører til blandt de mere kendte, og de er ikke, med "Den lille havfrue" som undtagelse, blandt de mest komplekse af H.C. Andersens eventyr. "Den lille havfrue" vil eleverne tillige have mødt i Disneys adapterede tegnefilms- og billedbogsudgaver. Eventyrene er alle blandt de eventyr, der oftest optræder i diverse udvalg og samlinger med H.C. Andersens eventyr og eventyrene eksisterer alle i forskellige billedbogsudgaver mv.  

8. klassernes kanon
Der er endnu større sammenhæng mellem pigerne og drengenes top-20-lister, når vi ser på 8. klassernes besvarelser. 19 ud af 20 titler er de samme og de er enige om de seks mest kendte eventyr med den eneste forskel, at drengene har "Den lille pige med svovlstikkerne" som nr. fem og "Den lille havfrue" som nr. seks, for pigernes vedkommende er det omvendt.

På 8. klasses drengenes top-20-liste er der fire eventyr, som ikke er skrevet af H.C. Andersen: "Hans og Grethe" (13), "Askepot" (14), "Tornerose" (19) og "Snehvide" (20). Det er alle eventyr, som eleverne sandsynligvis kender i Disneys udgave. På pigernes top-20-liste er der tre eventyr, der ikke er skrevet af H.C. Andersen. Ud over "Hans og Grethe" (14) nævner 8. klasses piger også "Tornerose" (16) og "Askepot" (20).

"Snehvide" nævnes ikke af pigerne, som derimod har "Kærestefolkene" (18) på deres liste. De fleste kender dette eventyr som "Toppen og bolden", men det er ikke kun betegnende for elevernes kendskab til H.C. Andersen, men for befolkningen generelt. Ligesom "Det er ganske vist!" ofte bliver omtalt som
"En fjer bliver til fem høns". 8. klasserne har ligesom 7. klasserne "Den flyvende kuffert" (16/17) på deres top-20-liste.
 
Sammenfatning
Sammenlignes de to klassetrin er der meget få forskelle og de forskelle, der er, skal findes i rækkefølgen og ikke i de pågældende eventyr. Ud af 20 har de to klassetrin - ikke opdelt i køn - de 19 tilfælles, hvor 7. klasserne har "Rødhætte og ulven" (18), har 8. klasserne "Askepot" (19). Det må altså konkluderes, at der ikke er tale om hverken alders- eller kønsmæssige forskelle, når elever på 7. og 8. klassetrin skal fremhæve, hvilke eventyr de kender af H.C. Andersen.

Den kanon man som følge af besvarelserne kan opstille er ikke overraskende, selv om den afviger en smule fra den kanon som diverse undervisningsmaterialer er med til at skabe qua deres udvalg af eventyr. Meget tyder på, at det er de samme 20-30 af H.C. Andersens eventyr, der bliver anvendt og læst gang på gang. Tages det i betragtning, at han skrev i alt 156 eventyr og historier, må det siges at være en begrænset mængde, der stadig er i brug.

Det er en tendens, der bl.a. styrkes af diverse undervisnings- materialers og eventyrsamlingers valg af eventyr. Og af hvilke af eventyrene, der kommer i særlige billedbogsudgaver el.lign., og af hvilke der dramatiseres, filmatiseres etc. Tendensen styrkes også af det udvalg af eventyr som Bjørn Vinblad har valgt at vise i Tivolis forlystelse, "Den flyvende kuffert", da det tydeligt fremgår af besvarelserne, at den er en af elevernes referencer.

Fælles træk
Fælles for størstedelen af eventyrene er som antydet oven for, at de ikke er blandt forfatterskabets mest komplekse og svært tilgængelige eventyr. Det er alle eventyr, der kan læses på flere niveauer, men som alle giver mulighed for en enkel, ikke kompliceret læsning. De mest komplekse er "Den lille havfrue" og "Snedronningen". Med hensyn til "Den lille havfrue" er det meget sandsynligt, at mange af eleverne vil kende eventyret i en adapteret form, som eksempelvis Disneys tegnefilmsversion fra 1989. En af eleverne piger, skriver i sin besvarelse: "[...] Hans historier er lavet til tegnefilm, og blevet skrevet om" (pige, 14 år). Det skal her bemærkes, at børn i dag ikke alene præsenteres for "Den lille havfrue", men også for "Den lille havfrue 2". "Snedronningen" findes også i flere adapterede versioner og blev bl.a. lanceret på ny i år 2000, hvor eventyret blev fortalt som digitalt teater efter idé og découpager af Dronningen Margrethe II.

Som omtalt fremhæves flere eventyr, som ikke er skrevet af H.C. Andersen. Ca. en fjerdedel af eleverne mener eksempelvis, at "Hans og Grethe" er et af H.C. Andersens eventyr.

I alt 176 af de 707 deltagende 7. og 8. klasser havde "Hans og Grethe" på deres liste. At der blandt eleverne nævnes flere eventyr, som ikke er af H.C. Andersen giver et tydeligt billede af, at eleverne forbinder eventyrgenren med H.C. Andersen og derfor ikke lægger mærke til, om et konkret eventyr rent faktisk er skrevet af ham. Mange af eventyrene vil de møde i samme kontekst, og da undersøgelser af børn og unges læsevaner viser, at de sjældent forbinder værkerne med en forfatter, er det en logisk følge heraf. 

Faktuelle oplysninger
I undersøgelsen af elevers kendskab til H.C. Andersen deltog 11 skoler fordelt over hele landet, store og små skoler, by- og landskoler. I alt 707 elever fra 7. og 8. klasse deltog. En enkelt skole deltog kun med 7. klasse. Blandt de deltagende var der 356 piger og 343 drenge, otte havde ikke angivet køn, heraf en fra 7. klasse og syv fra 8. klasse.

Eleverne blev bedt om at udfylde to kategorier: "Eventyr af H.C. Andersen", hvor de skulle skrive titlerne på de af H.C. Andersens eventyr de kender og "Hvad ved jeg om H.C. Andersen", hvor de skulle skrive alt hvad de vidste om forfatteren.

Eleverne i 7. klasse nævnte i alt 2851 titler hvilket betyder, at de i gennemsnit nævnte 8,4 titler pr. elever. Pigerne nævnte 1613, altså et snit på 9,7 og drengene 1236, et snit på 7,3.

Eleverne i 8. klasse nævnte i alt 3482 titler, hvilket svarer til et snit på 9,5. Pigerne nævnte i alt 2189 titler, i snit 11,6 og drengen nævnte i alt 1247 titler, i snit 7,2.

Læs efterfølgende: 
· Top 10 over 7. klassernes kanon
· Top 10 over 8. klassernes kanon
· De 10 mest anvendte eventyr i undervisningsmaterialer

Citater
Følgende er en række citater fra elevernes besvarelser af spørgsmålet:

"Hvad ved jeg om H.C. Andersen". Citaterne skal illustrere, hvorledes eleverne valgte at besvare spørgsmålet og hvad det er de fokusere på i deres svar. De anførte citater er et bredt udsnit af de indkomne besvarelser. Enkelte af citaterne vil være uddrag fra den pågældende beskrivelse de er taget fra.

Citater fra børnene

Tilbage