Min oplevelse - Elverhøi
At illustrere H.C. Andersen er at danse på glasskår - man bør træde meget forsigtigt.

Hans ofte meget sarte, lyriske tone i sproget kan nemt overdøves af en for voldsom eller bastant billedledsagelse. Dertil er H.C. Andersen i sine fortællinger tit så detaljeret i beskrivelsen, at det kan synes overflødigt at tilsætte billeder. Endelig har hans eventyr - som det nationalklenodie de jo er - efterladt billeder på mange danskeres nethinde. Billeder, som mange ønsker bevaret intakte. "Rør ikke ved min gamle jul", som der står i sangen.

Her spiller de "gamle" illustrationer en væsentlig rolle, og de kan for nye illustratorer virke både inspirerende og blokerende. Blokerende fordi netop deres billeder er så tæt forbundet med førnævnte traditionelle opfattelse. Men også inspirerende, fordi både Lorenz Frölich, Ib Spang Olsen og Svend Otto S. og de andre gamle gønger alle synes at udvise en nærmest nænsom neutralitet i forhold til motivets indhold og udtryk for at give plads for andre fortolkninger af teksten end deres egne.

På den ene side synes jeg godt, man som illustrator kan gå lidt længere. Men på den anden side, mener jeg, man skal lade være med at overbelyse teksten. Man skal kun belyse den - illustrere den.

Derfor prøver jeg - efter bedste evne - at finde de felter af lys og skygge i teksten, som jeg kan understrege og fremhæve og derved fremkalde, hvad jeg vil kalde et slags "aftryk" af teksten, der både er nyt og gammelt. Der sker en proces, der består af 90% famlen og rettelser og 10% konkretisering.

I det foreliggende motiv fra Elverhøi har vi at gøre med ældgamle væsener, som er tæt forbundet med jordens og naturens kræfter. Derfor har jeg ladet billedet hvile på de fire grundelementer: jord og luft, ild og vand. Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg i eventyret Elverhøi altid fundet det urimeligt og sørgeligt, at de smukke elverpiger skulle skænkes bort til de grimme, utaknemmelige trolde, og jeg har derfor understreget den noget betænkelig ?deal?, elverfar og de norske barbarer har gang i!

Teknik
Jeg benytter vandbaserede farver: akvarel, gouache og blyant på kraftigt papir. En teknik, der tillader mig at famle længe nok og udskyde det tidspunkt, hvor jeg skal tage endelig stilling til, hvad man kan kalde lydstyrken i det færdige billede.

Tilbage