Virum Skole ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune og er en stor skole med fire spor. Alle skolens 8.- og 9.klasser har deltaget i H.C. Andersen-pilotprojektet med Center for Børnelitteratur som sparringspartner. Undervisningsforløbet er planlagt af bl.a. klassernes dansklærere, skolebiblioteket, kommunens skolebibliotekskonsulent og Center for Børnelitteratur.


H.C. Andersen på Virum Skole 2003
- Rapport over et litteraturpædagogisk udviklingsarbejde

Af Anna Karlskov Skyggebjerg
 
H.C. Andersen på Virum Skole 2003 er titlen på det litteraturpædagogiske udviklingsarbejde, som har fundet sted på Virum Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune i forårs- og efterårsmånederne 2003.

Udviklingsarbejdet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Virum Skoles dansklærere og elever på 8. og 9. klassetrin og Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Fra Virum Skole har lærerne Ida Aagaard-Svendsen, Turid Linga, Palle Jensen, Jette Baandrup, Kirsten Munch, André Ovesen og Agnete Dührkop deltaget i forløbet og gennemført arbejdet i klasserne. Desuden har skolebibliotekskonsulent Kirsten Haakansson, danskkonsulent Kirsten Voigt og skoleinspektør Torben Steen Nielsen været bisiddere ved en række møder og arrangementer.

Center for Børnelitteratur har i planlægnings- og evalueringsfasen været repræsenteret af amanuensis Anna Karlskov Skyggebjerg. Udviklingsarbejdet er blevet støttet af H.C. Andersen 2005, Danmark og Bikubenfonden.

Nærværende rapport har til formål at dokumentere udviklingsarbejdet samt at perspektivere de erfaringer, som er gjort.

H.C. Andersen på Virum Skole 2003 blev sat i værk som en del af de H.C. Andersen-aktiviteter, som Center for Børnelitteratur er involveret i. 


Faglige mål
De specifikke H.C. Andersen-faglige formål med det konkrete udviklingsarbejde på Virum Skole har bl.a. været at udvikle idéer, stof og metoder til en undervisning, som kan udvide danske grundskoleelevers viden om H.C. Andersen som person og ikke mindst som forfatter til 156 egenpublicerede eventyr samt lyrik, rejseskildringer, romaner, dramatik og selvbiografier.

Del mål
Udviklingsarbejdets formål blev konkretiseret i en række delmål, som bl.a. omfattede en intention om at arbejde med mindre kendte H.C. Andersen-tekster, at arbejde med kendte H.C. Andersen-tekster på en ny måde og at inddrage forskellige af danskfagets dimensioner i arbejdet med H.C. Andersen, fx litteratur-, sprog-, billed- og filmanalyse, skriftlighed i form af kreative skriveøvelser og billedproduktion.

De konkrete idéer har bl.a. været at bevidstgøre om eventyrgenren og de forskellige undergenrer, herunder fx at skrive tingseventyr, at arbejde med H.C. Andersens lyrik og hans rejseskildringer, at blive klogere på H.C. Andersens biografi og forholdet mellem person og tekst, at se på H.C. Andersens tekster i forskellige udgaver, deriblandt oversættelser og filmversioner, at diskutere forskellige temaer i forfatterskabet, at arbejde med forfatterens samtid og at analysere H.C. Andersens indflydelse på tekster af nyere danske forfattere.

Den indledende fase
Udviklingsarbejdet H.C. Andersen på Virum Skole 2003 indledtes med en korrespondance med Lyngby-Taarbæk Kommunes skoledirektør, som på vegne af kommunens skole- og kulturforvaltning takkede ja til, at en af Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler ville være med i et sådant litteraturpædagogisk udviklingsarbejde med henblik på de ældste klassetrin.

Skoledirektøren pegede på Virum Skole, fordi man her kunne love at gå ind i projektet med alle dansklærere og elever på 8. og 9. klassetrin. Virum Skole er en stor skole med henholdsvis tre og fire spor. Udviklingsarbejdet på Virum Skole korresponderer med et komplementært udviklingsarbejde på Taarbæk Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. Taarbæk Skole er en lille skole med et spor, som rækker fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. På denne skole har alle dansklærere og elever været involveret i et H.C. Andersen-forløb. (Læs mere) 

Det første møde mellem lærerne på skolen og Center for Børnelitteratur fandt sted 13. marts 2003 på Virum Skole. Her blev der talt om formålet med og rammerne for udviklingsarbejdet. Konstruktionen var, at skolen skulle bidrage med kursus- og mødetimer til lærerne, mens Center for Børnelitteratur bidrog med konsulenttimer, et inspirations- og et evalueringsseminar samt 25.000 kroner til materialer, aflønning af eksterne foredragsholdere og ekskursioner. Mødet den 13. april var et idéudvekslingsmøde, hvor forskellige litteraturpædagogiske perspektiver i H.C. Andersens forfatterskab blev drøftet. Desuden blev det aftalt at gennemføre en forundersøgelse af elevernes kendskab til H.C. Andersen og hans forfatterskab.

Denne pilotundersøgelse bestod i, at eleverne i de daværende 7. og 8. klasser uden forberedelse blev bedt om på et tomt ark at skrive stikord til deres opfattelse af H.C. Andersen som person. Derefter blev de bedt om på et andet ark at skrive de titler, som de kendte af H.C. Andersen. Pilotundersøgelsen med i alt 154 respondenter blev efterfølgende behandlet af studentermedhjælp Signe Weinreich på Center for Børnelitteratur, og den viste, at stort set alle elever havde et billede af mennesket H.C. Andersen, og at alle elever kunne nævne nogle af hans eventyr.

Når man ser på de biografiske oplysninger og det samlede antal titler, som eleverne nævnte, må man dog sige, at deres billede af H.C. Andersen var forholdsvis stereotypt. Højfrekvente oplysninger i undersøgelsen er fx "født i Odense", "fattig", "stor næse", "ulykkelig i kærlighed".
 
Elevernes fælles liste af meget kendte værker, deres kanon, var forholdsvis kort. Der er tale om 11 eventyr, som i undersøgelsen er nævnt af halvdelen eller flere af eleverne, og det er (i rækkefølge efter frekvensen): Den grimme ælling, Fyrtøjet, Prinsessen på ærten, Den lille pige med svovlstikkerne, Den standhaftige tinsoldat, Nattergalen, Kejserens nye klæder, Klods Hans, Den lille havfrue, Svinedrengen og Snedronningen.

Eventyr, som færre end halvdelen af eleverne har nævnt, er fx Nattergalen, Hyrdinden og skorstensfejeren, Lille Claus og store Claus og Kærestefolkene.

Grantræet er nævnt af 18 elever, og et eventyr som Skyggen nævner to ud af 154 elever. Stoppenålen, Elverhøj og en række andre eventyr er kun nævnt af en enkelt elev, og eventyr som Klokken, Rejsekammeraten, Flipperne, Snemanden og Det gamle hus nævnes ikke af nogen.

Nogle tekster optræder under forskellige titler (fx Kærestefolkene, Toppen og bolden og Snurretoppen). I alt nævner eleverne 69 titler; men af disse er der 27 titler, som ikke er af H.C. Andersen. Interessant er det, at en del elever har sat lighedstegn mellem eventyrgenren og H.C. Andersen, således at de har givet udtryk for den opfattelse, at H.C. Andersen både er ophavsmand til folkeeventyr, 1001 nats eventyr, Brdr. Grimms eventyr, Alice i Eventyrland og tekster af E.T.A. Hoffmann og Johan Krohn.

Alt i alt viste pilotundersøgelsen, at eleverne havde en forforståelse af H.C. Andersen som person og forfatter, men at der samtidig var et potentiale i udviklingen af deres kendskab til både forfatter og person. Den meget lokale undersøgelse på Virum Skole dannede på Center for Børnelitteratur baggrund for en større, landsdækkende undersøgelse af grundskoleelevers kendskab til H.C. Andersen. 

Seminar    
Med til den indledende fase af udviklingsarbejdet hører også det seminar, som Center for Børnelitteratur afholdt for de deltagende lærere, skolebibliotekarer og konsulenter i centrets tre litteraturpædagogiske udviklingsarbejder den 10. maj 2003 på Danmarks Pædagogiske Universitet. Her præsenterede forfatter, ph.d. Jens Andersen sit syn på H.C. Andersen, professor Torben Weinreich fortalte om børnelitteraturen på H.C. Andersens tid og H.C. Andersen som litteraturpædagogisk udfordring, adjunkt Nina Christensen analyserede Ingemanns Morgensange for børn og Anna Karlskov Skyggebjerg karakteriserede tingseventyret som genre.

Den 14/5, 3/9 og 7/10 blev der afholdt endnu tre møder mellem dansklærerne på Virum Skole og Center for Børnelitteratur. Det første møde indeholdt konkret arbejde med nogle af H.C. Andersens mindre kendte tekster, fx Anne Lisbeth.

Derudover drejede møderne sig i høj grad om at komme fra idéfasen til en specifik planlægningsfase:
Ud fra hvilke vinkler skulle der arbejdes?
Hvilke tekster skulle der arbejdes med?
Hvordan skulle det konkret foregå?

Resultatet af planlægningen ses i beskrivelsen af undervisningsforløbene.

Fra starten af udviklingsarbejdet var det aftalen, at Center for Børnelitteratur kunne komme med idéer og input til undervisningen, men at lærerne havde den endelige beslutningsmyndighed i forhold til tekstvalget og forløbets afvikling.

Afviklingen af H.C. Andersen på Virum Skole 2003 fandt sted i ugerne 43-48. Dansktimerne og en række andre timer blev afsat til forløbet i de syv klasser. På skolen er der i forvejen en tradition for at bryde den traditionelle skemadelte struktur på undervisningen og i stedet arbejde med bestemte fag og emner i koncentrerede perioder.

Udviklingsarbejdet blev søsat som to forskellige forløb: ét forløb for de tre 8. klasser og ét for de fire 9. klasser. Derudover skulle der være plads til individuelle variationer klasserne imellem. Forløbet blev skudt i gang med et plenumforedrag for alle elever af Jens Andersen, som er forfatter til ANDERSEN. En biografi, Gyldendal 2003. Foredraget blev holdt den 22. oktober om aftenen, så også forældrene havde mulighed for at deltage og dermed blive faglige diskussionspartnere for deres børn.

Jens Andersen formidlede sin opfattelse af H.C. Andersen som et ambitiøst og meget ihærdigt ungt menneske for over 400 elever, forældre og lærere. Og Jens Andersens foredrag blev ikke alene et fælles grundlag, men også retningsgivende for opfattelsen af H.C. Andersen i det kommende udviklingsarbejde.

H.C. Andersen i 9. klasserne
H.C. Andersen-forløbet på 9. klassetrin (her gengivet som en helhed til trods for forskellene de enkelte klasser imellem) indeholdt en indledende fase, hvor eleverne i de respektive klasser blev klædt på i forhold til romantikken som periode og H.C. Andersen som forfatter. I introduktionen til tidsperioden blev der bl.a. arbejdet med begrebsdefinitioner i forhold til fx romantik og realisme, og der blev talt om genrer, som i eftertiden står som karakteristiske for perioden, fx eventyret (folkeeventyr og kunsteventyr) og de mange sange/salmer.

Der blev indført en tradition med morgensang, hvor tekster af bl.a. Grundtvig, Ingemann og Andersen blev formidlet for derefter at blive analyseret. For at udvide elevernes billede af eventyrforfatteren H.C. Andersen blev I andegården læst og fortolket som et modbillede til Den grimme ælling, der ifølge pilotundersøgelserne - som allerede nævnt - var den tekst, som stort set alle elever kunne nævne, og som mange elever brugte i deres fortolkning af H.C. Andersens liv. 

Klasserne arbejdede på forskellig vis med analyse af H.C. Andersen-tekster som fx Peiter, Peter og Peer, Den lille Idas blomster og Børnesnak. Disse tre tekster fungerede i et tematisk fællesskab med fremstillingen af barnet i centrum for analyserne. I de fire tekster ses en meget forskelligartet fremstilling af det at være barn, af barndommens og det barnliges betydning. Også en tekst som De røde sko blev inddraget i diskussionen om H.C. Andersens barne-, udviklings- og menneskesyn. 

De røde sko
I De røde sko bliver pigen Karen som bekendt offer for sit begær efter de røde sko, men hvad betyder egentlig dette offer og den efterfølgende guddommelige nåde? Hvad symboliserer skoene og den røde farve? De røde sko virker umiddelbart som en af forløbets sværeste tekster, men eleverne var meget optaget af den, og de blev ikke anfægtet af hovedpersonens grusomme død på en sådan måde, at de opgav at gå i dialog med teksten.

Tingseventyr
Eleverne i 9. klasse arbejdede også med tingseventyret som genre. Efter at have læst og analyseret eksempler på genren, fx Den standhaftige tinsoldat, Stoppenålen, Flipperne og Sølvskillingen, blev der iværksat et procesorienteret skriveforløb, hvor hver elev skulle skrive et tingseventyr efter inspiration dels fra H.C. Andersen og dels fra en ung forfatter, Tina Schmidt, fra Forfatterskolen for Børnelitteratur på Center for Børnelitteratur.

Tina Schmidt har flere børnebøger under udgivelse, og hun har selv skrevet et tingseventyr, som bliver udgivet af Center for Børnelitteratur i Pen og Blækhuus. -nye og gamle tingseventyr med litteraturpædagogisk efterskrift, DPUs forlag 2004.

På Virum Skole havde Tina Schmidt to skrivedage med eleverne; henholdsvis én dag med 9.a og d og én dag med 9.b og c. Tina Schmidt indledte begge dage med et oplæg om forfattergerningen og derefter læste hun sit eget tingseventyr Ni bogstaver op.

Eleverne blev derefter sat til at udvikle særlige tingslige miljøer og udtænke et konfliktforløb for de involverede tingslige hovedpersoner. Et af kravene til dem var at få en vilkårlig ting, dens udformning og personlighed til at passe sammen. I løbet af skrivedagen kunne eleverne få vejledning af Tina Schmidt og af deres egen lærer, og de kunne sparre med hinanden efter behag og behov. Teksterne, som kom ud af forløbet vidner om, at inspirationen fra H.C. Andersen har virket på både det genremæssige, stilistiske og ideologiske niveau.

En del af arbejdet i klasserne var formet som gruppearbejde, således at hver gruppe på 3-5 personer fik stillet den opgave for klassen at præsentere en fortolkning af:
1) et eventyr af H.C. Andersen
2) en salme af fx Ingemann
3) hovedpointerne fra en artikel om et emne med relation til guldalderen
4) en person fra H.C. Andersens samtid

I disse gruppearbejder og præsentationer var der således sikret et analytisk perspektiv med fokus på tekstfortolkning og en perspektivering til en historisk kontekst, som fx omfattede samtidige kunstnere som Thorvaldsen, B.S. Ingemann, J. Th. Lundbye, C.E.F. Weyse o.a.

I præsentationerne var det muligt også at inddrage andre fremlæggelsesformer end foredraget, idet nogle grupper i tillæg havde fortolket en tekst med en illustration (fx af De røde sko), og andre benyttede sig af dramatisering (fx af Det gamle hus).

H.C. Andersen i 8. klasserne
H.C. Andersen-forløbet i 8. klasserne var organiseret på en lidt anden vis end i 9. klasserne, idet H.C. Andersen-tekster i bred forstand udgjorde indholdet i et forløb, der skulle udmønte sig i tre CD-er (én fra hver klasse), som eleverne lavede i programmet Mediator.

Inden de kom så langt, havde de et kort H.C. Andersen-grundforløb i klasserne. Derefter blev eleverne inddelt i grupper, som hver fik tildelt en periode i H.C. Andersens liv.
Perioderne var i alt seks, nemlig:
1805-20
1821-31
1832-36
1837-45
1845-59
1860-75

Denne inddeling var valgt ud fra, at hver årrække skulle indeholde skelsættende begivenheder i forfatterens liv, og at der skulle eksistere tekster fra, om eller med relation til hver periode. Eleverne fik hjælp til at finde tekster, kildemateriale og konkrete biografiske oplysninger til de enkelte år inden for perioden. Især i forhold til rejserne viste det sig at være svært at finde bearbejdet og relevant materiale, men Johannes Møllehaves Det er liv at rejse, Gjellerup og Gad 1984, var en hjælp i denne sammenhæng.

Det samme var en række internetnetsteder, fx www.guldalder.dk og www.assistens.dk/andersen.htm

Opgaver
Hver gruppe fik til opgave i forhold til deres periode:
1) at lave en beskrivelse af H.C. Andersens liv og rejser i tekst, tale, musik og/eller billeder
2) at beskrive H.C. Andersens samtid i tekst, tale, musik og/billeder
3) at udvælge et H.C. Andersen-tingseventyr til præsentation og anmeldelse
4) at skrive et tingseventyr
5) at præsentere et udvalgt digt af H.C. Andersen
6) at skrive et nutidigt digt, som priser landet eller hjemmet eller at omskrive et H.C. Andersen-digt til en prosatekst (eventyr eller historie)
7) en frit valgt opgave ud fra forskellige forslag, fx at præsentere et romantiseret eventyr, at skrive 14. kapitel til H.C. Andersens Fodreise (ud fra Jens Andersens genfortælling af foregående), at gennemarbejde et selvvalgt eventyr o.a.

Den selvvalgte opgave var der desværre ingen grupper, der nåede. 

Strukturen på hver gruppes præsentation på de respektive klassers CD-rom blev således bestemt af lærernes krav til gruppearbejdet, og stoffet til CD´erne blev på forhånd givet.

Alligvel vidner de tre CD´er om, at eleverne har arbejdet selvstændigt med stoffet. CD´erne indeholder en lang række korte tekster, som er beskrivelser af begivenheder i H.C. Andersens liv og samtid i elevernes eget sprog.

I forhold til samtiden er der på CD´erne lagt vægt på skelsættende historiske begivenheder, på opfindelser og på andre kunstarter (især billedkunst, musik og arkitektur). Eleverne har i gengivelsen af H.C. Andersens biografi især fokuseret på forfatterens evige identitetssøgen og de dunkle punkter i hans kærlighedsliv.

Eleverns udvælgelse af illustrationer viser, at de har gennemset et stort og varieret kildemateriale, og elevernes oplæsninger og/eller indsyngninger er velforberedte fortolkninger.

I anmeldelserne af tingseventyr som Lysene, Stoppenålen, Thepotten, Gårdhanen og Vejrhanen og Sølvskillingen vises små selvstændige tekstanalyser, og eleverne har fat i H.C. Andersen skånselsløse udlevering af forskellige personlighedstyper og af karakteregenskaber og følelser som hovmod, utålmodighed, utilfredshed, falskhed og uforløste længsler.

Når det gælder elevernes egne fædrelandsdigte og tingseventyr, er det bemærkelsesværdigt, at stort set alle teksterne overholder de respektive genrers konventioner.

Elevernes fiktionsskrivning viser med andre ord, at de har forstået, hvordan genrerne fungerer, og hvad der kendetegner dem indholdsmæssigt og formelt. 

Evalueringsfasen
H.C. Andersen på Virum Skole er blevet evalueret på forskellige måder i klasserne og af lærerne.

9. klasse
Eleverne i to af 9. klasserne har evalueret skriftligt, og heraf fremgår det, at eleverne fæster sig ved, at de både har læst kendte og mindre kendte tekster, hvilket netop var et af målene med forløbet.

En stor gruppe af eleverne fremhæver H.C. Andersens forbindelse til romantikken og til andre kunstnere som ny for dem og en spændende vinkel at arbejde med. Alligevel kan man sige, at det er H.C. Andersens tekster, som fænger, hvilket naturligvis er rimeligt, da især eventyrene har været i centrum i forløbet.

Når det fx gælder inddragelsen af sange og salmer af andre forfattere, har eleverne ikke altid haft lige let ved at se relevansen, selvom flere fremhæver den musiske dimension som positiv.

Arbejdet med at analysere guldaldermalerier bliver af nogle elever nævnt som meget lærerigt og af andre nedvurderet. Eleverne har i det store hele været positive over for arbejdsformerne, både klasseundervisning, gruppearbejde og fremlæggelser.

Skrivedagen med Tina Schmidt har ikke fået så mange kommentarer, men der er heller ikke eksplicit blevet spurgt til den i den skriftlige evaluering.

Lærernes evaluering
I en evalueringssamtale med lærerne fra 9. klasse blev udviklingsarbejdet gennemgået fra den indledende fase til og med afviklingen af undervisningsforløbet.

Hvad lærerne fremhævede, var især vigtigheden af som planlægger/lærer at kunne vælge mellem teksterne i H.C. Andersens omfattende forfatterskab. Udviklingsarbejdet har været udviklende for bevidstheden om, hvilke udvælgelseskriterier, det er, man bruger.

Lærerne fandt, at der var en vigtig pædagogisk pointe i at arbejde fokuseret omkring bestemte problemstillinger eller med bestemte temaer i teksterne, fx var de glade for, at synet på barnet blev brugt som en tematisk fællesnævner i forhold til en gruppe af tekster, og de var desuden positive over for at arbejde genreorienteret, fx med undergenren tingseventyr.

Lærerne fandt ikke, at det var svært at engagere eleverne i forløbet, og de pegede på, at romantikken som periode er velegnet til fordybelse.

8. klasse
8. klassernes lærere har udtrykt begejstring over forløbet, men har også fremhævet, at det har været et krævende arbejde for både lærere og elever.

Forarbejdet for lærerne med at udtænke indholdsskitsen til elevernes produkter har været stort, men det har i høj grad vist sig at kunne betale sig. Når CD´erne har et H.C. Andersen-fagligt indhold, og når eleverne ikke blot har reproduceret andres viden om forfatteren, men har arbejdet selvstændigt med teksterne, skyldes det den bevidste styring af gruppearbejderne.

Når de tekniske udfordringer i programmet Mediator ikke har overskygget H.C. Andersen, skyldes det sandsynligvis, at eleverne har haft teknisk bistand, og at den tekniske del af undervisningen blev kørt i et selvstændigt forløb med andre instruktører end dansklærerne.

På CD´en fra 8.a er der indeholdt nogle evalueringskommentarer fra eleverne selv. Flere af eleverne påpeger, at forløbet både har bekræftet en eksisterende viden om H.C. Andersen som forfatter og person, og at de samtidig har fået en større viden om forfatterens samtid og et udvidet tekstkendskab.

Især nævner eleverne, at en del af H.C. Andersens tingseventyr var nye for dem, og at de ikke tidligere havde kendt til de af H.C. Andersens digte, som blev brugt i forløbet, fx Det døende barn, Moderen med barnet, Aftenlandskab, I Afrika og Hvor Nilen vander ægypterens jord.      

Afsluttende bemærkninger
De erfaringer, som er opnået gennem hele udviklingsarbejdet, er, at eleverne allerede har en forforståelse af forfatteren og mennesket H.C. Andersen, inden de når grundskolens overbygning.

Denne viden har de sandsynligvis både fra hjemmet (fx fra oplæsning), fra medierne (især fra forskellige filmatiseringer) og fra skolen (fra tidligere eventyr- eller HCA-forfatterskabsforløb). Forforståelsen omfatter bl.a. nogle biografiske oplysninger og kendskab til en række - mellem ti og tyve - af H.C. Andersens 156 eventyr.

Elevernes viden kan og bør udnyttes i det videre arbejde med forfatterskabet. Den fascination, som eleverne allerede har, kan stimuleres og udbygges ved at præsentere dem for andre tolkninger af forfatterens liv og værk end dem, de allerede kender. Og ikke mindst ligger der en ressource i at arbejde med en del af den store mængde af tekster, som de faktisk ikke kender til.

Udviklingsarbejdet viser, at eleverne i 8. og 9. klasse er i stand til at arbejde med en del af de H.C. Andersen-tekster, som måske tidligere har været regnet som for svære til grundskolebrug. Det gælder fx De røde sko, som en del af eleverne i 9. klasserne på Virum Skole har arbejdet meget engageret med.

Samtidig viser udviklingsarbejdet også, at eleverne gennem forløbet har fået et andet og mere reflekteret udbytte af nogle af de H.C. Andersen-tekster, som traditionelt læses på yngre klassetrin. Det gælder ikke mindst tingseventyrene, hvor eleverne på 8. og 9. klassetrin har udviklet bevidstheden om genrekoder og virkemidler.

At arbejde med den kunstneriske periode, romantikken, og med samtidige kunstnere og deres værker, har lært eleverne, at H.C. Andersen nok var en éner, men at hans tekster samtidig er bærere af en tidsånd. Og denne tidsånd er der mange elever, som finder meget fascinerende. Den romantiske splittelse og de romantiske dikotomier:
natur over for kultur
det fremmede over for det hjemlige/hyggelige
kroppen over for sjælen
det jordiske over for det himmelske
osv.

- virker ikke fremmede for eleverne, og blandingen af lidenskab, patos og humor i H.C. Andersens forfatterskab synes at berøre netop denne aldersgruppe.

Samlet kan man sige, at arbejdet med H.C. Andersen har kunnet bære det timemæssigt ret tunge forløb, fordi det har været varieret mht. tekstvalg og arbejdsmetoder. Desuden har det vist sig, at det kan lade sig gøre at overkomme den store afstand i tid mellem teksterne og eleverne, også uden at ændre på teksternes fremstillingsform (bortset fra ændringer i ortografien).

Når først eleverne er fanget ind i det andersenske univers, ophører fascinationen ikke på grund af fremmede tanker, begreber eller ord. Eleverne føler i mange tilfælde, at H.C. Andersens tekster taler direkte til dem.