CFB




UNDERVISNINGSIDEER

H.C. Andersen i undervisningen

Med 156 eventyr oversat til 145 sprog vil der overalt i verden være rig mulighed for at arbejde med H.C. Andersens værker. Læg dertil hans andre værker: romaner, skuespil og digte, som dog ikke har vundet den samme udbredelse.

Vil man bruge Andersens eventyr i et bestemt land eller region, må man naturligvis som lærer tage udgangspunkt i
a) de eventyr,som er oversat til det på gældende sprog
b) de konkrete elevers kendskab til Andersen
c) de konkrete elevers viden og forudsætninger i øvrigt.

Nedenfor er en række forslag til arbejdet med H.C. Andersens eventyr. Det skal understreges, at det netop er forslag, og hver enkelt lærer kan selvfølgelig tilpasse dem til deres egen undervisning.


Eleverne og H.C. Andersen
Det foreslås, at man indleder et længerevarende arbejde med H.C. Andersen med, at eleverne på et ark svarer på to spørgsmål: "Hvad ved du om H.C. Andersen?" og "Hvilke af H.C. Andersens eventyr kender du?" På den måde får læreren et overblik over elevernes viden og kan dermed bedre tilrettelægge undervisningen.

Da man spurgte danske børn om det samme, svarede de, at de vidste, at H.C. Andersen var en verdensberømt digter, at han havde en stor næse, små øjne og store fødder, at han blev født i byen Odense i Danmark, og at han aldrig blev gift, fordi han "havde problemer med damerne". De eventyr, som danske børn især kendte til var Den grimme Ælling, Fyrtøjet, Prinsessen på Ærten, Klods-Hans, Den lille Pige med Svovlstikkerne, Den standhaftige Tinsoldat, Tommelise.

I den danske undersøgelse henviste nogle børn også til eventyr af andre forfattere, fx Charles Perrault og Brødrene Grimm. Det var i øvrigt tydeligt, at de kendte nogle af eventyrene fra fx tegneserier og film. På baggrund af den viden, læreren samler ind, kan han eller hun så bruge både de mere og de mindre kendte eventyr. Det kan være en opgave for skolen at lade eleverne stifte bekendtskab med andre Andersen-eventyr, end de mest kendte.


Eventyrene og de andre medier
Mange af Andersens eventyr er omsat til andre medier: tegne- og spillefilm, tegneserier, musicals osv. Læg dertil adskillige nyere billedbøger, som fortolker hans tekster.

Det kan være en god idé at arbejde både med de originale eventyr og forskellige medieudgaver, fordi medieudgaverne også er fortolkninger:

Hvordan opfattes teksten?
Er det en god eller en dårlig fortolkning?
Hvilke styrker har den trykte tekst, når man fortæller, og hvilke styrker har fx filmen?
Kan de forskellige medier noget, de andre medier ikke kan?
Ved billedbøger kan man se på samme eventyr i flere udgaver. Hvordan er fortllkningen her?
Hvordan er illustrationerne lavet?
Hvad er med og ikke med?
Hvis man ser på fx Kejserens nye klæder, så kan man spørge, om kejseren vises helt nøgen eller er dækket til ? og hvorfor?


Eventyrene i oversættelse
Læser man et af H.C. Andersens eventyr i oversættelser, er det selvfølgelig ikke det originale værk. Man kan aldrig oversætte uden at fortolke. Og nogle gange går oversætterne endda så langt, at de laver om på Andersens tekst, måske fordi der er noget, som de synes, børn ikke har godt af at læse.

Der findes fx udgaver af Den lille Pige med Svovstikkerne, hvor pigen ikke dør til sidst, men kommer ind til familien i huset.

Hvorfor gør nogle oversættere det?
Hvordan ændrer det selve eventyrets idé?

Man kan arbejde med denne problemstilling om oversættelse ved fx i Spanien at få fat i en engelsk oversættelse af et eventyr, og så oversætte denne engelske udgave til spansk (typisk som et samarbejde mellem fagene spansk og engelsk i de ældste klasser). Hvilke forsklle er der på den almindelige spanske oversættelse af eventyret (fra dansk) og den oversættelse, som stammer fra engelsk.

Der vil sikkert blive også ganske store forskelle. På den måde lærer eleverne om, hvad det betyder at kunne læse et værk på originalsproget.


Tingseventyr
I Danmark har Center for Børnelitteratur gennemført nogle forsøg med undervisning i H.C. Andersens eventyr op gennem hele grundskoleforløbet, fra de mindste børn til de ældste, dvs. fra 5 til 16 år. De eventyr af Andersen, som blev brugt, var de såkaldte tingseventyr.

Tingseventyrene har ting som hovedpersoner, som taler, tænker og handler. Et kendt eksempel er Hyrdinden og Skorstensfejeren og Den standhaftige Tinsoldat. Ikke alene kan eleverne lære denne særlige genre at kende og analysere teksterne. Det har vist sig, at de også selv kan fortælle og skrive dem, lige fra de yngste til de ældste elever.

Man kan fx starte arbejdet med at fortælle og skrive tingseventyr på denne måde:

- Eleverne snakker i små grupper om, hvilket univers de vil vælge. Måske skal eventyret foregå i et køleskab med alle madvarerne, hvor nogle føler sig finere end andre, og hvor de har forskellige holdbarhed, osv. Eller måske skal det foregå i en skoletaske, en legetøjsskuffe, et pennalhus, en opvaskemaskine?

Der er mange muligheder. Efter at have snakket det igennem, skriver (eller fortæller) eleverne i gruppen eller hver for sig et eventyr.

- Eleverne må tage hver én ting med hjemmefra, som skal indgå i et tingseventyr. Eleverne sættes nu i grupper med deres ting og skal lave eventyr med lige netop disse ting.

- Læreren har en pose med en masse ting i. Eleverne skal nu med lukkede øjne stikke hånden ned i posen og tage en ting op, som så er "hans" eller "hendes", og som skal indgå i et eventyr.

Disse eventyr egner sig godt til at illustrere, dramatisere, filmatisere (hvis det er muligt) og til at lave en lille bog ud af, som forældrene kan få.


Brug af udstillingen
Udstillingen består af i alt 14 nye illustrationer, lavet af yngre danske illustratorer. Illustrationerne fordeler sig på to eventyr, syv til hver.

De er blevet til på den måde, at illustratorerne har fået hver en del af eventyret, som de skulle tage sig af. Ser man fx på eventyret Hyrdinden og Skorstensfejeren, som også er et tingseventyr, kan man arbejde med udstillingen på den måde, at eleverne først selv tegner en del af et eventyret.

Er der fx 24 elever i klassen, kan de i grupper på hver 8 elever tegne eventyret. Eventyret er delt i otte dele, og hver får sin del. På den måde får man tre gange otte illustrationer til eventyret. Her kan man se på forskellige måder at løse opgaven på hos eleverne. Derefter kan man se på udstillingen, måske blot printet ud på små ark, som kan lægges ved siden af hinanden.

Hvordan har de danske professionelle illustratorer grebet sagen an. Er der ligheder og forskelle?

Til sidst kan man så se de danske illustratorers billeder som en udstilling, der er hængt op på skolen, måske blot sat op på væggen i større format eller indrammet (måske af eleverne). Også elevernes "udstilling" kan hænges op.


Et møde om H.C. Andersen
Man kan prøve at lade de yngste elever og de ældste elever arbejde med det samme eventyr, måske Den grimme Ælling eller Den lille Pige med Svovlstikkerne.

Det vil selvfølgelig blive to meget forskellige processer. Når man er færdig med arbejdet, mødes de små og de store i grupper med 23 små og 2-3 store i hver. Nu skal de små så fortælle, hvad de har fundet ud af, og de store skal prøve at se, om noget af dette ligner det, de er nået frem til. Og de store skal prøve at forklare de små deres tolkninger i et sprog, de små forstår. 


Læs om flere ideer fra EMU:
H.C. Andersen på EMU

Læs om flere ideer i artiklen af Jens Raahauge:
 Om, med og i H.C. Andersen og hans værk
- indfald om veje til skatkisten.
 

Læs om flere ideer i artiklen af Ole Laursen:
H.C. Andersen giver naturen en stemme
- Mellem sandheden og eventyret.
 

Læs om flere ideer i artiklen af Torben Weinreich:
Døden i 1800-tallets børnelitteratur. 

Læs om flere ideer bl.a. til matematik undervisningen på Formel IT, under temaet Eventyr.
www.formelit.dk

Læs om flere ideer fra amtcenterne på:
www.andersen2005.dk

Læs rettelsesbladet til bogen af Louis Jensens:
Tinhjerte og ællingefjer - en bog om H.C. Andersen.