Næsby Skole, som ligger i den nordvestlige del af Odense Kommune, er en tosporet skole, som rækker fra børnehaveklasse til og med 10. klasse.  Alle elever og dansklærere i 8.a, 8.b, 9.a og 9.b har deltaget i H.C.Andersen-pilotprojektet på Næsby Skole.

H.C. Andersen på Næsby Skole 2003
- Rapport over et litteraturpædagogisk udviklingsarbejde

Af Anna Karlskov Skyggebjerg 

H.C. Andersen på Næsby Skole 2003 er titlen på det litteraturpædagogiske udviklingsarbejde, som har fundet sted på Næsby Skole i Odense Kommune i forårs- og efterårsmånederne 2003. Udviklingsarbejdet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Næsby Skoles dansklærere og elever på 8. og 9. klassetrin og Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Fra Næsby Skole har viceinspektør Anette Thomsen, lærer Kim Bruun Nielsen, lærer Lise-Lotte Emony og lærer Christina Steuch deltaget i forløbet og gennemført arbejdet i klasserne, mens Center for Børnelitteratur i planlægnings- og evalueringsfasen har været repræsenteret af amanuensis Anna Karlskov Skyggebjerg.

Udviklingsarbejdet er blevet støttet af H.C. Andersen 2005, Danmark og Bikubenfonden. Nærværende rapport har til formål at dokumentere udviklingsarbejdet samt at perspektivere de erfaringer, som er gjort.

H.C. Andersen på Næsby Skole 2003 blev sat i værk som en del af de H.C. Andersen-aktiviteter, som Center for Børnelitteratur er involveret i. Center for Børnelitteratur fik i 2003 en bevilling fra H.C. Andersen 2005 til at udvikle synet på og arbejdet med H.C. Andersen og hans forfatterskab på alle trin i den danske grundskole.

Center for Børnelitteratur har udviklet kurser om H.C. Andersen i undervisningen rettet mod lærere, skolebibliotekarer og andre med professionel interesse i børnelitteratur, og centret har redigeret en særlig hjemmeside for lærere under H.C. Andersen 2005-portalen.

Derudover udgiver centret i 2004 tre bøger, som sigter mod efteruddannelse af lærere i og med H.C. Andersen som person og forfatter. Udviklingsarbejdet på Næsby Skole må betragtes som en del af denne helhed og som en forudsætning for nogle af artiklerne på hjemmesiden og i de kommende publikationer.

De specifikke H.C. Andersen-faglige formål med det konkrete udviklingsarbejde på Næsby Skole har bl.a. været at udvikle idéer, stof og metoder til en undervisning, som kan udvide danske grundskoleelevers viden om H.C. Andersen som person og ikke mindst som forfatter til 156 egenpublicerede eventyr samt lyrik, rejseskildringer, romaner, dramatik og selvbiografier.

Udviklingsarbejdets formål
Udviklingsarbejdets formål blev konkretiseret i en række delmål, som bl.a. omfattede en intention om at arbejde med mindre kendte H.C. Andersen-tekster, at arbejde med kendte H.C. Andersen-tekster på en ny måde og at inddrage forskellige af danskfagets dimensioner i arbejdet med H.C. Andersen, fx litteratur-, sprog-, billed- og filmanalyse, skriftlighed i form af kreative skriveøvelser og billedproduktion.

De konkrete idéer har bl.a. været at bevidstgøre om eventyrgenren og de forskellige undergenrer, herunder fx at skrive tingseventyr, at arbejde med H.C. Andersens lyrik og hans rejseskildringer, at blive klogere på H.C. Andersens biografi og forholdet mellem person og tekst, at se på H.C. Andersens tekster i forskellige udgaver, deriblandt oversættelser og filmversioner, at diskutere forskellige temaer i forfatterskabet, at arbejde med forfatterens samtid og at analysere H.C. Andersens indflydelse på tekster af nyere danske forfattere.

Den indledende fase
Udviklingsarbejdet H.C. Andersen på Næsby Skole 2003 indledtes med en korrespondance med børnekulturkoordinator i Odense Kommune, Leslie Ann Schmidt, som på vegne af kommunens skole- og kulturforvaltning takkede ja til, at en af Odense Kommunes skoler ville være med i et sådant litteraturpædagogisk udviklingsarbejde med henblik på de ældste klassetrin.

Leslie Ann Schmidt indkaldte ansøgninger fra de forskellige skoler og valgte på den baggrund Næsby Skole, fordi man her kunne love at gå ind i projektet med alle dansklærere og elever på 8. og 9. klassetrin. Næsby Skole er en tosporet skole, som er beliggende i den nordvestlige del af Odense - ca. 5 km fra centrum.

Det første møde mellem lærerne på skolen og Center for Børnelitteratur fandt sted 22. april 2003 på Næsby Skole. Her blev der talt om formålet med og rammerne for udviklingsarbejdet.

Konstruktionen var, at skolen skulle bidrage med kursus- og mødetimer til lærerne, mens Center for Børnelitteratur bidrog med konsulenttimer, et inspirations- og et evalueringsseminar samt 25.000 kroner til materialer, aflønning af eksterne foredragsholdere og ekskursioner. Mødet den 22. april var et idéudvekslingsmøde, hvor forskellige litteraturpædagogiske perspektiver i H.C. Andersens forfatterskab blev drøftet. Og det blev aftalt at gennemføre en forundersøgelse af elevernes kendskab til H.C. Andersen og hans forfatterskab.

Denne pilotundersøgelse bestod i, at eleverne i de daværende 7. og 8. klasser uden forberedelse blev bedt om på et tomt ark at skrive stikord til deres opfattelse af H.C. Andersen som person. Derefter blev de bedt om på et andet ark at skrive de titler, som de kendte af H.C. Andersen.

Pilotundersøgelsen med i alt 70 respondenter blev efterfølgende behandlet af studentermedhjælp Signe Weinreich på Center for Børnelitteratur, og den viste, at stort set alle elever havde et billede af mennesket H.C. Andersen, og at alle elever kunne nævne nogle af hans eventyr. Når man ser på de biografiske oplysninger og det samlede antal titler, som eleverne nævnte, må man dog sige, at deres billede af H.C. Andersen var forholdsvis stereotypt.

Højfrekvente oplysninger i undersøgelsen er fx "født i Odense", "stor næse", "store fødder", "problemer med kærligheden".

Elevernes fælles liste af meget kendte værker, deres kanon, var forholdsvis kort. Der er tale om ti eventyr, som i undersøgelsen er nævnt af halvdelen eller flere af eleverne, og det er (i rækkefølge efter frekvensen): Den grimme ælling, Fyrtøjet, Tommelise, Klods-Hans, Den standhaftige tinsoldat, Nattergalen, Prinsessen på ærten, Den lille pige med svovlstikkerne, Hyrdinden og skorstensfejeren og Den lille havfrue.

Eventyr, som færre end halvdelen af eleverne har nævnt, er Kejserens nye klæder, Lille Claus og store Claus, Kærestefolkene, Konen med æggene, Svinedrengen og Snedronningen. Et eventyr som Stoppenålen kender kun tre ud af 70 adspurgte elever, og Historien om en moder nævnes kun af en elev. I alt nævner eleverne 52 titler; af disse er der 16 titler, som ikke er af H.C. Andersen, og nogle få tekster optræder under forskellige titler (fx Kærestefolkene og Toppen og bolden). Interessant er det, at en del elever har sat lighedstegn mellem eventyrgenren og H.C. Andersen, således at de har givet udtryk for den opfattelse, at H.C. Andersen både er ophavsmand til folkeeventyr, Brdr. Grimms eventyr og tekster af E.T.A. Hoffmann og Astrid Lindgren.

Alt i alt viste pilotundersøgelsen, at eleverne havde en forforståelse af H.C. Andersen som person og forfatter, men at der samtidig var et potentiale i udviklingen af deres kendskab til både forfatter og person. Den meget lokale undersøgelse på Næsby Skole dannede på Center for Børnelitteratur baggrund for en større, landsdækkende undersøgelse af grundskoleelevers kendskab til H.C. Andersen. 

En landsdækkende undersøgelse  viste i store træk de samme resultater som pilotundersøgelsen.

Læs den landsdækkende undersøgelse: H.C. Andersen i skolen

Seminar
Med til den indledende fase af udviklingsarbejdet hører også det seminar, som Center for Børnelitteratur afholdt for de deltagende lærere, skolebibliotekarer og konsulenter i centrets tre litteraturpædagogiske udviklingsarbejder den 10. maj 2003 på Danmarks Pædagogiske Universitet. Her præsenterede forfatter, ph.d. Jens Andersen sit syn på H.C. Andersen, professor Torben Weinreich fortalte om børnelitteraturen på H.C. Andersens tid og H.C. Andersen som litteraturpædagogisk udfordring, adjunkt Nina Christensen analyserede Ingemanns Morgensange for børn, og Anna Karlskov Skyggebjerg karakteriserede tingseventyret som genre.

Den 28. maj og den 31. juli blev der afholdt endnu to møder mellem dansklærerne på Næsby Skole og Center for Børnelitteratur. Møderne drejede sig i høj grad om at komme fra en idéfase til en specifik planlægningsfase: Ud fra hvilke vinkler skulle der arbejdes "Hvilke tekster skulle der arbejdes med" Og hvordan skulle det konkret foregå? Resultatet af planlægningen ses i beskrivelsen af forløbet.

Fra starten af forløbet var det aftalen, at Center for Børnelitteratur kunne komme med idéer og input til undervisningen, men at lærerne havde den endelige beslutningsmyndighed i forhold til tekstvalget og forløbets afvikling.

Afviklingen af forløbet    
Afviklingen af H.C. Andersen på Næsby Skole 2003 fandt sted i ugerne 33-41. De fleste dansktimer i de fire klasser blev afsat til forløbet. Udviklingsarbejdet blev søsat som et fælles forløb mellem de to 8. klasser og de to 9. klasser. Dog skulle der være plads til individuelle variationer klasserne imellem.

Forløbet blev skudt i gang med et plenumforedrag for alle elever af Jens Andersen, som især formidlede sin opfattelse af H.C. Andersen som et ambitiøst og meget ihærdigt ungt menneske. Alle elever fik også mulighed for et besøg i H.C. Andersens Hus, hvor de hørte om forfatterens liv og hans samtid.

Alle eleverne blev forsynet med en grundbog, som var et til lejligheden trykt kompendium. I dette kompendium var teksterne ordnet i forskellige grupper med kapiteloverskrifterne: Tekster fra og om tiden, Tingseventyr, Nyere forfattere, der er inspireret af H.C. Andersen, Kendte tekster af H.C. Andersen, Hvem inspirerer hvem? Ukendte tekster af H.C. Andersen, Lyrik af H.C. Andersen og af samtidige forfattere.

Disse syv grupperinger af tekster har været betegnende for indgangsvinklen til H.C. Andersens tekster: Den historiske kontekst har dannet en baggrund for tekstarbejdet (med tekster som "Uddrag af skoleloven af 1814" og H.C. Michelsen: "Om det kvindelige køns dannelse" fra Weinreich, red: Læsestof 1800-1850, Borgen 1984).

Genretilhørsforholdet har styret læsningen af nogle tekster (de såkaldte tingseventyr, fx Hyrdinden og skorstensfejeren og Den standhaftige tinsoldat), mens de indre tekstforbindelser, altså intertekstualiteten, også har været et styrende perspektiv (fx i forbindelsen mellem Brdr. Grimms nedskrevne folkeeventyr Tommeliden, H.C. Andersens kunsteventyr Tommelise og det moderne metaeventyr Dummeliden af Rune T. Kidde).

Klassevis har lærere og elever imidlertid også arbejdet på tværs af inddelingerne i det trykte kompendium. En klasse har fx fordybet sig i døden som tema hos H.C. Andersen ud fra tekster som Det døende barn, Historien om en moder og Den lille pige med svovlstikkerne.

De har i den forbindelse også set Jørgen Vestergaards dukkefilm Historien om en moder fra 1977 og har bl.a. derudfra diskuteret filmens miljømæssige omplacering af teksten. En anden klasse har arbejdet indgående med forholdet mellem tekst og film ud fra Disneys fortolkning af Den lille havfrue. Tre af de fire klasser har arbejdet med at analysere og producere tingseventyr i et procesorienteret skriveforløb. Det er der kommet nogle meget spændende og fantasifulde tekster ud af, og man kan se, at eleverne har ladet sig inspirere af H.C. Andersen både på det motiviske, tematiske og sproglige plan.

Alle elever har individuelt, i grupper og klassevist arbejdet tekstanalytisk med elementer som genre, sproglige virkemidler, personkarakteristik, tema, udsagn og historisk kontekst. Desuden har eleverne arbejdet med forskellige former for formidling af teksterne, fx oplæsning og sang. Og de har også forsøgt at nærme sig tekstfortolkningerne ad anden vej, fx ved at illustrere bestemte situationer i et eventyr og derudfra tale om vigtige begivenheders betydning.

Et eksempel på dette er den ene 8. klasses arbejde med Historien om en moder. Klassen fik teksten læst højt i slutningen af en time. Derefter fik de som hjemmeopgave at illustrere to situationer: Scenen, hvor døden kommer for at hente det syge barn, og afslutningsscenen, hvor moderen frafalder sit ønske om at få barnet tilbage ud fra usikkerheden om dets videre skæbne.

De to scener blev fortolket meget forskelligt af eleverne, og der udspandt sig herudfra en debat om moderens følelser for sit barn og yderligere en diskussion af, hvilken udvikling moderen gennemgår i eventyret. Hvad er det for en proces, moderen gennemgår, når hun fx er villig til at ofre sit hår og sine øjne? Hvilke desperate handlinger er hun villig til at begå i dødens drivhus? Og hvordan er hendes tilstand til slut, da hun har opgivet sine ønsker: Er hun ulykkelig eller afklaret? 

H.C. Andersen-værksteder
Hver fredag eftermiddag i forløbet blev den almindelige klassestruktur brudt op, og eleverne kunne vælge sig ind på nogle H.C. Andersen-værksteder.

Disse værksteder drejede sig om i grupper
1) at visualisere H.C. Andersens rejseruter vha. kort og internettet
2) at skrive moderne eventyr
3) at nyillustrere og fortolke eventyr i store malerier
4) at illustrere en tekstpassage fra et eventyr efter eget valg af kunstart/genre og teknik.

Hver elev kunne i forløbet nå at deltage i to værksteder. Disse værksteder bragte eleverne til at overveje og reflektere over deres egne læsninger, og ikke alene skulle de formulere deres personlige holdning til teksterne, men også arbejde med at udtrykke deres egne fortolkninger kreativt.
   
Evalueringsfasen
Efter forløbets afslutning er eleverne i de fire klasser blevet bedt om at evaluere skriftligt. De blev bedt om at forholde sig til følgende emner og spørgsmål:

Dit generelle indtryk af forløbet?
Hvilken tekst af HCA har gjort størst indtryk på dig?
Hvilken undervisningstime/aktivitet har gjort det største indtryk på dig?
Har du lært nye tekster af HCA at kende (hvis ja, hvilke)?
Har du lært nyt om HCA som forfatter (hvad)?
Har du lært nyt om HCA som menneske (hvad)?
Har du lært nyt om HCAs samtid (hvad)?
Hvilken HCA-genre har du bedst kunnet lide at læse?
Har du skrevet tingseventyr (hvis ja, hvilket)?
Har du skrevet moderniseringer (hvis ja, hvilket eventyr)?
Har du illustreret (hvis ja, hvilket eventyr)?

Evalueringsprocessen skulle tydeliggøre forløbets sammensætning for eleverne og give dem mulighed for at udtrykke deres holdninger til forløbet. Desuden skulle de også vurdere deres eget udbytte af undervisningen.

Kommentar
Generelt har eleverne vist en positiv indstilling til forløbet, og de fremhæver, at de har lært en del nye tekster at kende, især eventyr og digte. En del elever fremhæver Jens Andersens meget personlige fremlæggelse af H.C. Andersens liv som en kilde til fascination af og ny viden om forfatterens liv og forfatterskab.

Af besvarelserne fremgår det, at eleverne især finder H.C. Andersens tekster spændende, når de handler om eksistentielle situationer og fremkalder store følelser. Det fremgår, at eleverne ikke har svært ved at aktualisere teksterne for sig selv.

En elev skriver fx, at han/hun bedst kunne lide Den lille pige med svovlstikkerne, fordi ?den førte mine tanker over på nutiden så som børnesoldater eller fattige?. Flere elever fremhæver, at de godt kan lide H.C. Andersens tingseventyr, fordi teksterne her er meget humoristiske.

En del elever fremhæver i evalueringen variationen i de anvendte arbejdsformer. Nogle elever udtrykker stor tilfredshed med de kreative øvelser: skrivning af tingseventyr, moderne gendigtninger og egenproduktion af illustrationer; mens andre har lidt svært ved at se formålet hermed.

Fra værkstedsundervisningen om fredagen fremhæves alle fire værksteder. En elev skriver, at modernisering var den aktivitet, der gjorde størst indtryk, fordi "der måtte man selv bestemme, hvad der skulle ske, bare historien var bygget op på den samme handling som originalen". En anden elev skriver, at rejseworkshoppen gjorde størst indtryk, fordi "det var helt utroligt så meget han rejste". Og flere elever skriver positivt om de to billedkunstrelaterede workshops.

Hvad der måske kan virke overraskende, er, at forholdsvis mange elever har skrevet, at det at analysere eventyr var den aktivitet, der gjorde det største indtryk på dem. Det kan tolkes som en påmindelse om den styrke, som ligger i H.C. Andersens tekster. Egentlig behøver teksterne ikke hjælpes på vej af særlige litteraturpædagogiske tiltag, for arbejdet med teksterne er i sig selv givtigt, udtrykker altså nogle elever.

I en mundtlig evalueringssamtale med de involverede lærere blev de forskellige arbejdsformer, herunder de friere og kreative fortolkningsformer, også fremhævet. Men herudover mente lærerne ligesom en gruppe af eleverne, at H.C. Andersens tekster udgjorde grundlaget for forløbets succes. En af lærerne fremhævede vigtigheden af at læse originale udgaver (eller udgaver, som udelukkende har en ortografisk tilpasning til moderne retskrivning).

Derved fik eleverne mulighed for at dvæle ved det gamle sprog, fx et ord som present (i betydningen gave) i Tommelise. Styrken i forløbet lå for lærerne derudover bl.a. i, at der blev brugt andre tekster end dem, eleverne kendte i forvejen.

Lærerne var meget glade for at arbejde genreorienteret, fx med en gruppe af tingseventyr, og i det hele taget det at fokusere tekstarbejdet ud fra forskellige tematiske eller genremæssige overskrifter blev opfattet som en positiv forståelsesramme.

De praktiske og økonomiske rammer omkring udviklingsarbejdet, dvs. muligheden for inspiration udefra og fælles diskussion af teksterne, har været befordrende, synes både lærerne og undertegnede, men det skal understreges, at en lignende forløbstilrettelæggelse godt ville kunne gennemføres uden ekstern bistand. Hvad der har været pointen, har været i fællesskab og over tid at reflektere grundigt over valget af tekster og de litteratur-pædagogiske vinkler.

Erfaringer fra udviklingsarbejdet
De erfaringer, som er opnået i udviklingsarbejdet, er, at eleverne allerede har en forforståelse af forfatteren og mennesket H.C. Andersen, inden de når grundskolens overbygning. Denne viden har de sandsynligvis både fra hjemmet (fx fra oplæsning), fra medierne (især fra forskellige filmatiseringer) og fra skolen (fra tidligere eventyr- eller HCA-forfatterskabsforløb).

Forforståelsen omfatter bl.a. nogle biografiske oplysninger og kendskab til en række ? mellem ti og tyve - af H.C. Andersens 156 eventyr. Elevernes viden kan og bør udnyttes i det videre arbejde med forfatterskabet. Den fascination, som eleverne allerede har, kan stimuleres og udbygges ved at præsentere dem for andre tolkninger af forfatterens liv og værk end dem, de allerede kender. Og ikke mindst ligger der en ressource i at arbejde med en del af den store mængde af tekster, som de faktisk ikke kender til.

Udviklingsarbejdet viser, at eleverne i 8. og 9. klasse er i stand til at arbejde med en del af de H.C. Andersen-tekster, som måske tidligere har været regnet som for svære til grundskolebrug. Det gælder fx Historien om en moder, som eleverne på Næsby Skole har været meget engagerede i og også har fået meget ud af. Samtidig viser forløbet også, at eleverne gennem forløbet har fået et andet og mere reflekteret udbytte af nogle af de H.C. Andersen-tekster, som traditionelt læses på yngre klassetrin.

Det gælder tingseventyrene, hvor eleverne på 8. og 9. klassetrin har udviklet bevidstheden om genrekoder og virkemidler. Og det gælder fx Den lille pige med svovlstikkerne, hvor eleverne er blevet opmærksomme på fremstillingen af barnet og på den historiske kontekst, idet en del af det faglige læsestof var at læse eventyrets baggrund og tilblivelseshistorie, som den er fremstillet af Erik Dal i udgivelsen Den lille pige med svovlstikkerne.

Træk af et eventyrs forhistorie og skæbne, Rosenkilde og Bagger 1956. Yderligere har eleverne på dette trin været i stand til at diskutere, hvad en oversættelse kan gøre ved et eventyr. De har læst Gustaf Tanggrens oversættelse af The Little Match Girl, Grosset & Dunlap1944, og diskuteret motivationen for den ændrede slutning i dette eventyr.

Samlet kan man sige, at arbejdet med H.C. Andersen har kunnet bære det 9-10 uger lange forløb, fordi det har været varieret mht. tekstvalg og arbejdsmetoder. Desuden har det vist sig, at det kan lade sig gøre at overkomme den store afstand i tid mellem teksterne og eleverne, også uden at teksterne gøres til genstand for tilpasning (en overfladisk ændring af ortografien kan dog anbefales, så eleverne ikke forstyrres af afkodningsmæssige vanskeligheder).

Når først eleverne er fanget ind i det andersenske univers, ophører fascinationen ikke på grund af fremmede tanker, begreber eller ord. Eleverne føler i mange tilfælde, at H.C. Andersens tekster taler direkte til dem.

Tilbage