CFB





H.C. Andersen på Københavns skoler

08 Oktober 2004

Hallohøj - Her kommer jeg!
Børn illustrerer H.C.Andersens eventyr.
Billedskolen i Tvillingehallen har inviteret Københavnske folkeskoler til at deltage i projektet, som afrundes med en udstilling i Rundetaarn i november / december 2004, og dermed bliver en optakt til fødselsdagsåret 2005.



    Projektet er startet i januar 2004 og ca 40 af kommunens skoler deltager.

Deltagere:
Elever og lærere fra 2-7 klasse.
 

Oplæg:
For at vise bredden i H.C.Andersens eventyr og for også at sætte fokus på nogle af de mindre kendte eventyr, har de enkelte skoler fået tildelt et eller to eventyr, som de særligt kan arbejde med.

Vi opfordrer til at alle elever svarer på spørgsmålene:
  • Hvad husker du bedst fra eventyret?
  • Hvad har eventyret at gøre med dit eget liv?
  • Fortæl om noget fra eventyret, der har gjort særligt indtryk på dig.

Udstilling i Rundetaarn:
Som en spændende afslutning på projektet har Rundetaarn åbnet det store og meget smukke udstillingsrum i perioden fra begyndelsen af november til begyndelsen af december 2004.
Her vil én klasse fra hver skole få mulighed for at vise deres illustrationer og tekster.

Illustrationerne bliver primært udført i de materialer og teknikker, som H.C.Andersen selv anvendte: klip, tegning, akvarel og collager i formaterne A5, A4 og A3.

Optræden og forestillinger:
I udstillingsperioden bliver der også mulighed for at optræde i Rundetaarn med f.eks. oplæsning, sang, drama, dukketeater, musik o.s.v.

Tilmelding og program for denne del af projektet orienteres der om senere.

Inspirationsdag:
Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 12-16

Nu er mange sikkert kommet godt igang, men behøver måske ny inspiration og viden, opklaring af praktiske spørgsmål, udveksling af erfaringer eller et godt råd. Denne dag har vi planlagt en mini-konference med program der udsendes til de deltagende skoler.

Gæster:
Der er inviteret klasser fra Grønland, Kina, Tyskland, Sverige og naturligvis Odense til at deltage. Vi glæder os til samarbejdet.

Tidsplan 2004:
  • 18. maj. Mini-konference
  • 8.oktober. Alt materiale til udstilling og katalog indleveres, samt sidste frist for tilmelding for medvirken i program i Rundetaarn.
  • 25.oktober. Plakater til udstillingen udsendes.
  • 5.november. Udstillingen ferniseres
  • 6.november. Udstillingen er åben.
  • 5.december. Sidste udstillingsdag

Samarbejdspartnere:
Københavns Musikskole, Teaterbutikken, Uppercut Danseteater, Center for Undervisning, Center for Informatik, Skoletjenesten, Bymuseet, Animationshuset, Fyrtøjet i Odense, H.C.Andersen 2005 og Rundetaarn.

Henvendelser vedr. projektet til Billedskolen på telefon 35 43 42 46
eller til:

  Projektleder
Kirsten Møller 47 98 64 20




Tilbage