I alt har Andersen skrevet (eller i nogle tilfælde blot bearbejdet) omkring 30 teaterstykker af vidt forskellig art, dels revy-agtige tekster til Studenterforeningen (hvor han undertiden selv optrådte som skuespiller), dels tekster til Det kgl. Teater og fra 1849 til det nyetablerede folkelige teater Casino (begge i København). Af hans operatekster skal især fremhæves teksten til hans og J.P.E. Hartmanns opera Liden Kirsten (førsteopført 1846), der blev en slags dansk nationalopera frem til Carl Nielsens Maskerade (1906). Andersen fik Franz Liszt til at sætte Liden Kirsten op på teatret i Weimar 1856 (med titlen Klein Karin).

Tilbage

© 2002 Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret