Den første tekst, Andersen benævnte "eventyr", er "Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund", som stod trykt 1827 i Johan Ludvig Heibergs litterære tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post. Det er dog ikke et eventyr, men en 'eventyrlig' historie, en fantasifuld komisk fortælling på vers. Teksten indgik senere i debutbogen Fodreise (1829) som kapitel 12. Det første regulære eventyr, Andersen lod trykke, var "Dødningen", der stod som afslutning på hans digtsamling fra 1830, Digte. Det er et gammelt folkeeventyr, som findes i mange kulturer (f.eks. i De apokryfe Skrifter til Gl. Testamente kendt fra "Tobias' Bog" eller "Tobits Bog"), her genfortalt delvis som lokalsagn og i en vittig litterær stil inspireret af tyskeren Musäus. Det er dette eventyr, Andersen i 1835 totalt omarbejder med hensyn til stil og fortællemåde og da giver titlen "Reisekammeraten". I 1835 kommer de to første hæfter, som han kalder Eventyr, fortalte for Børn, en titel, han bevarer frem til og med 1841. I 1843 ændrer han den til Nye Eventyr. I 1852 introducerer han titlen Historier (et signal om en ny realisme), og senere blander han disse to betegnelser, eventyr og historier.

Tilbage

© 2002 Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret