AKTUELT Eksklusivt selskab tyvstartede HCA-fejringen

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte kunne i dag torsdag d. 31. marts kl. 15.00 åbne Golden Days - i HCA's fodspor i eksklusivt selskab. Åbningen fandt sted ved Restaurant Els i Nyhavn.

Af on - H.C. Andersen 2005 - 31 Marts 2005

En lang række prominente gæster med HKH Prinsesse Benedikte i spidsen tyvstartede i dag weekendens fejring af H.C. Andersens fødselsdag i Nyhavn. Golden Days in Copenhagen præsenterede den store opdagelsesrejse i Andersens København "I HCA's fodspor". Et selskab bestående af HKH Prinsesse Benedikte, H.C. Andersen-ambassadører som Sir Roger Moore, Harry Belafonte, Bodil Udsen og Stig Rossen samt skuespiller Lars Mikkelsen, repræsentanter fra det officielle Danmark og indbudte gæster åbnede det store byrumsprojekt med en kort gåtur i H.C. Andersens fodspor - udlagt i 2000 stk. i størrelse 47.

Vedhæftet er to pressefotos fra dagens stjernespækkede begivenhed. Fotografer: Henrik Salling og Bjarne Stæhr.

Flere fotos kan frit downloades fra Have PR's billedgalleri på adressen: www.havepr.dk/gallery.htm

(Login i øverste højre hjørne.)

Userid: press
Password: havepr

For yderligere spørgsmål eller information, kontakt venligst Golden Days Sekretariatet på telefonnr.

35 42 14 32

Fra venstre: Sir Roger Moore, Lady Kiki Tholstrup Moore, HKH Prinsesse Benedikte, Lars Mikkelsen, Bodil Udsen, Harry Belafonte og sekretariatsleder Ulla Tofte.

Fra venstre: sekretariatsleder Ulla Tofte, HKH Prinsesse Benedikte, Harry Belafonte og Bodil Udsen.


Tilbage