AKTUELT RØD LØBER-NYHEDSBREV NR. 2

Stjernernes ankomst til HCA-eventyrshowet i Parken lørdag d. 2. april 2005. Af nytilkomne navne kan bl.a. nævnes Thomas Helmig, Cathy Freeman og John Hume.

Af on - H.C. Andersen 2005 - 14 Marts 2005

Lørdag d. 2. april 2005 skydes 200-året for H.C. Andersens fødselsdag i gang med et gigantisk eventyrshow fra PARKEN med stjerner fra hele verden, som DR transmitterer direkte. I den forbindelse vil alverdens danske og internationale VIP-gæster, honoratiores og H.C. Andersen-ambassadører myldre til PARKEN. Her vil de gå op ad en specialdesignet 50-meter rød løber med podier til pressen på begge sider. Frem til d. 2. april vil H.C. Andersen 2005 Fonden løbende holde pressen orienteret om, hvilke prominente gæster der tilmelder sig showet i Parken.

Der bliver masser af stjernestøv på den røde løber ved Indgang A5 i Parken lørdag d. 2. april 2005. Kl. 21.00 starter det officielle åbningsshow "ONCE UPON A TIME...", der sætter den verdensomspændende fejring af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i gang, og inden da vil stjerner og prominente gæster fra ind- og udland gå ned ad den 50-meter lange røde løber foran Parken.

Tilmeldingerne vælter ind i disse dage, og der er kommet mange prominente navne på liste:

Fra regeringen har det tidligere været offentliggjort, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Undervisnings- og Kirkeminister Bertel Haarder, Udviklingsminister Ulla Tørnæs, Justitsminister Lene Espersen, Kulturminister Brian Mikkelsen og Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen kommer.
Nu er der også tilmelding fra Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed og Minister for Miljø og Nordisk Samarbejde, Connie Hedegaard.

Af danske H.C. Andersen-ambassadører er der nu også tilmelding fra Gabriel Axel, Thomas Helmig, der kommer med sin kone Renée Toft Simonsen og Bodil Udsen, og fra det øvrige Skandinavien kommer bl.a. de norske skuespillere Rolv Wesenlund og Wenche Foss samt den svenske forfatter og dramatiker P.O. Enquist. Herudover kommer bl.a. den australske atlet og Ol-vinder Cathy Freeman, den irske politiker og Nobelprismodtager John Hume, Islands tidligere præsident Vigdis Finnbogadóttir og den franske skuespillerinde Stéphane Audran.

Af tidligere offentliggjorte navne kan nævnes den danske kongefamilie inkl. H.M. Dronning Margrethe II, H.K.H. Prins Henrik, H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary, H.K.H. Prins Joachim, H.K.H. Prinsesse Alexandra, H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.K.H. Prins Richard, H.K.H. Prinsesse Alexandra og Grev Jefferson og fra udlandet H.K.H. Kronprinsesse Victoria af Sverige, H.K.H. Prinsesse Laurentien af Holland, Storhertuginde Maria Teresa af Luxembourg og Prins Bhisastej Rajani fra Thailand.
Herudover kommer bl.a. Susse Wold, Jens Okking, trompetisten Palle Mikkelborg, Sir Roger Moore og hans kone Lady Kristina Tholstrup, forfatterne Isabel Allende og Dame Antonia Byatt, fodboldspilleren Ivan Zamorano fra Chile, Harry Belafonte med sin søn David og svigerdatter Malene Belafonte, Jean Michel Jarre, som også medvirker i showet, Mexicos præsidentfrue Marta Fox og Chiles præsidentfrue Luisa Duràn de Lagos.

Medvirkende
Showet "Once Upon A Time" er et 120-minutters show, der i ord, film, dans og musik fortæller historien om Andersen, hans liv og kunst. Parken omdannes til et magisk eventyrunivers, hvor der med udgangspunkt i en række små nyindspillede film, berettes historien om Andersens liv. Hvert eventyr fortælles i dans og musik, og på scenen vil publikum og seerne hjemme i stuerne bl.a. kunne opleve Connie Nielsen som vært, Jean Michel Jarre, den verdensberømte amerikanske operasanger Renée Fleming, Safri Duo, den italienske forvandlingskunstner Ennio Marchetto, Sir Roger Moore,  Harry Belafonte og Isabel Allende. I alt er der 600 medvirkende inkl et børnekor på 350 drenge og piger, 28 balletbørn fra Den Kongelige Ballet, den kinesiske akrobattrup Shenyang Acrobatic Troupe og et stort ensemble af dansere og sangere.
 
Billetter til showet kan købes på BilletNet på tlf. 70 15 65 65 eller www.billetnet.dk og på Billetlugen på tlf. 70 263 267 eller www.billetlugen.dk

For yderligere information, kontakt venligst nedenstående.

Med venlig hilsen

Have PR & Kommunikation
Tlf. 33 25 21 07

Projektkoordinatorer:
Michael Feder - Mail: - Mobil: 22 43 49 42
Shelly Silberberg - Mail: - Mobil: 61 71 64 70
Louise Christensen - Mail:


Tilbage