|
Flot modtagelse af Lepage i Quebec
En af det internationale teaters mest fejrede instruktører, canadieren Robert Lepage, har for nyligt haft premiere på sin soloforestilling, "The Andersen Project". Forestillingen er blevet flot modtaget af den canadiske presse.
Af hpnj - H.C. Andersen 2005 - 11 Marts 2005
Soloforestillingen, der havde premiere den 22. februar på Théâtre du Trident, Quebec, er et moderne eventyr, inspireret af Andersens besøg på Verdensudstillingen i 1867 og af hans eventyr "Dryaden", som han skrev efter sit besøg i Paris.
Foto: © Érick Labbé
Hovedpersonen, Frédéric Lapointe er hyret af Opera Garnier i Paris til at skrive en børneopera over H.C. Andersens eventyr Dryaden. Eventyret handler om en skovnymfe, der afviser udødeligheden for at opleve livets tumult i malstrømmens Paris, med al sin dekadence, liderlighed, modernitet. Dryaden - viser det sig - er alt andet end en børneopera.
"The Andersen Project er en forestilling, der vedvarende bevæger sig, og hvis unikke fortolker yder sit bedst som aldrig før...skaberen tilpasser sig det pålagte tema på en betydningsfuld og overbevisende måde."
Ève Dumas, Cyberpresse/ Le Soleil
"Det er ikke for meget sagt, efter allerede 20 år med en lynkarriere, forbliver denne mand omskiftelig, bulimisk, bevæget, monomanisk, fantasifuld, uforudsigelig, skamløs. For at sige det hele: genial."
Mario Roy, La Presse - Montreal
Forestillingen er blevet til på opfordring af og med støtte fra H.C. Andersen 2005 Fonden.
Stykket vises på Det Kongelige teater, 18-22 maj.
For mere information om stykket henvises til vores kalender.
Foto: © Érick Labbé
I Danmark kan Robert Lepage for tiden opleves i filmen Far side of the Moon, en filmatisering over hans soloforestillingen af sammen navn. Stykket vandt de internationale kritikeres pris - FIPRESCI-prisen - på Berlin Film Festivalen i 2004, og som desuden både har været nomineret til og har vundet en Genie Award, det canadiske svar på en Oscar.
Om filmen skriver den danske presse:
"Det er på én gang en virtuos og en meget underspillet film. En usædvanlig oplevelse."
Filmland
...
Théâtre du Trident
269, boul. René-Levesque Est
Québec (Québec)
G1R 2B3
(418) 643-5873
www.letrident.com
Ex Machina
103, rue Dalhousie
Québec, QC
G1K 4B9
Canada
Tel.: (418) 692-5323
Fax: (418) 692-2390
www.exmachina.qc.ca
Tilbage
|
|
|