
|

Ny dansk cd med fortolkninger af Andersens eventyr

Frits Helmuth og Kirsten Siggaard er blandt de 10 danske stjerner, der bringer nyt liv i den store eventyrdigters fantastiske og eventyrlige univers.
Af ms - H.C. Andersen 2005 - 08 Oktober 2004
"Ve´du, hva´der var - Der var engang en lille ælling.
Og ve´ du, hva´ den sku´ - Den sku´ ha´ en sygemelding.
(Den lille grimme ælling)"
Som en fantastisk indledning til den store fejring af H.C. Andersen næste år udkommer allerede d.4. november 2004 12 musikalske nyfortolkninger af hans eventyr.
De 12 sange fremføres af 10 af Danmarks mest talentfulde stjerner, og henvender sig med en blanding af inspirerende musik og underfundige tekster til hele familien. Alle sange er skrevet og komponeret af den danske musiker og skuespiller Henrik Fiig, der bl.a. er kendt for et hav af teaterroller samt for at have medvirket i Lars Von Triers Riget, tv-serien Hotellet og for at lægge stemme til diverse figurer i børneserier som fx Små robotter, der blev vist på TV2.
Formålet med fejringen af H.C. Andersen i 2005 er at genføde den store digter i nye og anderledes fortolkninger. H.C. Andersen 2005 Fonden har støttet H.C. Anderledes med det officielle HCA2005 logo og dermed anerkendt, at netop denne cd er en del af genfødslen af H.C. Andersen i nye og spændende omgivelser.
De 10 kunstnere der medvirker på pladen er, ud over Henrik Fiig selv, Kirsten Siggaard, Frits Helmuth, Pernille Schrøder, Marianne Mortensen, Christiane Bjørg Nielsen, John Martinus, Peter Jorde, Karsten Jansfort og Caspar Phillipson.
Alle kunstnerne har fået mulighed for at sætte deres personlige fingeraftryk på sangene.
Musikken på H.C. Anderledes er indspillet af nogle af Danmarks bedste musikere, Nils Kaufmanas, Hans Fagt, Troels Skovgaard, og Jon Bruland. Ligesom sangerne har musikerne fået lov til at gøre H.C. Anderledes til deres eget projekt, og det kommer tydeligt til udtryk i musikken.
Henrik Fiig har i sine kompositioner taget hensyn til den enkelte kunstners forcer, hvilket også klart fremgår af den spændende sammensætning af forskellige stilarter på H.C. Anderledes. Der er ingen tvivl om, at alle sangene taler direkte til hjertet.
H.C. Anderledes er en populærplade, der henvender sig til hele familien. Teksterne er inspireret af H.C. Andersens eventyr, men i deres helt egen fortolkning. I sangen "Klods-Hans" synger Karsten Jansfort for eksempel:
"Min far si´r, at jeg er en slapsvans, men jeg er da ligeglad.
For nu vil jeg ha´prinsessen lige meget hvad."
For yderligere information samt smagsprøver på sangene se venligst www.hcanderledes.dk. 
Tilbage
|

|
|



Kinesisk HCA2005-portal
Japansk HCA2005-site
Spansk HCA2005-site
Portugisisk HCA2005-site
Fransk HCA2005-site
Italiensk HCA2005-site
Tysk HCA2005-site
Russisk HCA2005-site
Belgisk-fransk HCA2005-site
Belgisk-nederlandsk HCA2005-site
Nederlandsk HCA2005-site


Statsministeren om H.C. Andersen Anders Fogh Rasmussen mener, at H.C. Andersen er den største og mest betydningsfulde dansker nogensinde. Se HCA-kommentaren her. 
Tre dages fest for Andersen
Åbningsceremonien i Parken i København 2. april 2005 bliver en gigantisk begivenhed.
Alle Tiders Største Dansker H.C. Andersen kåret som Alle Tiders Største Dansker.
Symphonic Fairytales Aldrig før er der opført så mange nye klassiske værker fra Danmark, så mange forskellige steder i verden. 
Ny biografi om H.C. Andersen Omfattende biografi kaster nyt lys over H.C. Andersens liv.
Andersen-biografi får top-karakter
Anmelderne roser Jens Andersens biografi. 
Gyldendal udgiver Andersens samlede værker Se reportage i levende billeder fra pressemødet, der markerede udgivelsen af ANDERSEN.
HCA-kommentaren
Oplev personlige indfaldsvinkler til H.C. Andersen i levende billeder.
Galleri
H.C. Andersen var fotografernes mand.
Spørgsmål & svar Hvilken størrelse sko brugte H.C. Andersen?
Redaktion
Se hvem der står bag indholdet på hca2005.dk.
|
|