HCA NYHEDER Andersen-året synges ind i Kolding

Kolding Kammerkor har bedt digterpræsten Steen Kaalø gendigte H.C. Andersens eventyr "Kjærestefolkene" til uropførelse på Koldinghus.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 08 September 2004

Museet på Koldinghus er i gang med at planlægge en udstilling om H.C. Andersen, og i den forbindelse er der urpremiere på slottet på en gendigtning af H.C. Andersens eventyr "Kjærestefolkene". Det skriver Jydske Vestkysten.

Det er Kolding Kammerkor, der har sat sig for at gennemføre projektet, og koret har fået digterpræsten Steen Kaalø til at udarbejde den rigtige version af eventyret til lejligheden.

Som musikalsk partner i projektet har han chefdirigent ved Danmarks Radios Pigekor, Michael Bojesen, som har påtaget opgaven at udvikle den musikalske del af eventyret.

Tanken er at lade Kolding Kammerkor synge både nye og gamle sange af H.C. Andersen og supplere det med en blæserkvintet.

Efter urpremieren i Kolding skal forestillingen vises i henholdsvis Fredericia og Sydslesvig.


Tilbage