HCA NYHEDER H.C. og Andersen i Frederiksværk

I løbet af efteråret skal børn og voksne i gang med forberedelserne til opsætning af det store teaterprojekt "H.C. og Andersen", hvor handlingen er baseret på H.C. Andersens "Mulatten"

Af on - H.C. Andersen 2005 - 24 August 2004

På selve eventyrdigterens 200 års fødselsdag den 2. april 2005 går tæppet op for forestillingen "H.C. og Andersen" i Gjethuset i Frederiksværk. Inden da skal instruktør Geert Vindahl forsøge at få skuespil, musik, sang og dans til at gå op i en højere enhed, så det omfattende teaterprojekt er klar til premieredagen. Ind til da skal mere end hundrede børn og voksne medvirke i forberedelserne af den store opsætning, hvor det er H.C. Andersens arbejde med teaterstykket "Mulatten", der spiller en central rolle i handlingen på "H.C. og Andersen".

I Gjethusets opsætning af "H.C. og Andersen" spiller musikken en central del og er med til at bære handlingen videre. Komponisten Jakob Høgsbro understreger dog, at det ikke er en musical, men et skuespil med musik ? og musik i flere stilarter lige fra rock til klassisk, og Bournonville-ballet tilsat rapmusik.

Det omfangsrige teaterprojekt har endnu ikke en rollebesætning, men skal i løbet af efteråret skal der afholdes prøver på skoler og institutioner i området for at finde skuespillere i alle aldersgrupper.

Projektet har et budget på cirka 500.000 kroner, hvoraf der allerede er skaffet 210.000 kroner. Resten forventes at komme fra fonde og billetsalg til stykket.

Fakta om H.C. og Andersen

Manuskriptet er skrevet af Niels Stokholm, der er ophavsmand til en lang række egnsspil og amatørteaterforestillinger. Hovedhandlingen udspiller sig i 1839-40, hvor H.C. Andersen står ved sin skrivepult og bearbejder et par scener i manuskriptet til det romantiske drama "Mulatten". Skuespillet blev en stor succes, og blev spillet 21 gange på Det Kongelige Teater.

"Mulatten" udspiller sig på tropeøen Martinique, hvor nogle bortløbne slaver med mulatten Paléme i spidsen pønser på et oprør mod deres hvide undertrykkere. Palémes hadefulde og hævntørstige replikker giver mindelser om palæstinensernes protester i dag. Og plantageejeren La Rebelliere udtrykker en holdning over for slaverne, der siger spar to til den værste racisme.



Tilbage