|
Et Tivoli Eventyr er på vej
H.C. Andersen kendte Tivoli godt og var ven med Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Derfor finder Tivoli det naturligt at deltage i fejringen af digteren, og det gør Haven med to store satsninger, hvor den første blev afsløret i dag: Et Tivoli Eventyr.
Af ms - H.C. Andersen 2005 - 16 August 2004
H.C. Andersen kendte Tivoli godt, var ven med Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, og blev inspireret til eventyret Nattergalen efter en aften i 'den kinesiske have'.
Derfor finder Tivoli det naturligt at deltage i fejringen af digteren, og det gør Haven med to store satsninger, hvor den første blev afsløret i dag: Et Tivoli Eventyr. Tivolis anden store H.C. Andersen-markering præsenteres senere på året.
Et Tivoli Eventyr bliver en spektakulær 'forestilling', der ikke har set sit sidestykke i Danmark før. Bedst kan det vel beskrives som et ekstravaganza af dukker, lys, musik og special effects: over 5-meter høje lysende dukker vil efter mørkets frembrud danse svævende fra springvandet ved Koncertsalen, hvor der bygges en scene.
Dukkerne bevæger sig videre mod Plænens scene ad et podium, hvor Tivolis gæster også vil opleve levende eventyr, special effects, nykomponeret musik med masser af strygere og historie-fortælling samt fyrværkeri. De spektakulære dukker repræsenterer hver et H.C. Andersen-eventyr, og på den måde vil beskueren kunne leve sig ind i H.C. Andersens univers, når eventyrene svæver forbi, mens fortællerstemmen præsenterer historierne.
Et Tivoli Eventyret er skabt af amerikaneren Gary Paben, der er en erfaren herre inden for spektakulære produktioner. Han har blandt andet stået for tre Super Bowl halvlegs-shows, åbningen af Handicap-OL i Salt Lake City 2002 og som Senior Show Director i Walt Disney World gennem 20 år satte han over 200 produktioner op, heriblandt The Millenium Parade - Tapestry of Nations.
Med sig har Gary Paben producer Bettina Buckley, der ligeledes har en karriere med produktion af giga-shows bag sig heriblandt Broadway-shows og åbningen af flere forlystelsesparker.
Så det er en stor portion viden og erfaring, der nu har arbejdet med Et Tivoli Eventyr i næsten et år. I øjeblikket er dukkerne ved at blive til i et værksted i Florida, og i det tidlige forår kommer de til Tivoli. Et Tivoli Eventyr har premiere den 14. maj og spiller hver aften, undtagen fredag og alle dage i jazzfestival-perioden, resten af sæson 2005.
Et Tivoli Eventyr er blevet til med støtte fra H.C. Andersen 2005 Fonden, som har støttet projektet med to millioner kroner.
Facts om Et Tivoli Eventyr Instruktør: Gary Paben
Producer: Bettina Buckley
Musik: Jonathan Barr
Indspilning: London Symphony Orchestra.
Fortælling og sang:
Louise Fribo & Kurt Ravn
Showkoordinator: Susanne Breuning
Tilbage
|
|
|
Kinesisk HCA2005-portal
Japansk HCA2005-site
Spansk HCA2005-site
Portugisisk HCA2005-site
Fransk HCA2005-site
Italiensk HCA2005-site
Tysk HCA2005-site
Russisk HCA2005-site
Belgisk-fransk HCA2005-site
Belgisk-nederlandsk HCA2005-site
Nederlandsk HCA2005-site
Statsministeren om H.C. Andersen Anders Fogh Rasmussen mener, at H.C. Andersen er den største og mest betydningsfulde dansker nogensinde. Se HCA-kommentaren her.
Tre dages fest for Andersen
Åbningsceremonien i Parken i København 2. april 2005 bliver en gigantisk begivenhed.
Alle Tiders Største Dansker H.C. Andersen kåret som Alle Tiders Største Dansker.
Symphonic Fairytales Aldrig før er der opført så mange nye klassiske værker fra Danmark, så mange forskellige steder i verden.
Ny biografi om H.C. Andersen Omfattende biografi kaster nyt lys over H.C. Andersens liv.
Andersen-biografi får top-karakter
Anmelderne roser Jens Andersens biografi.
Gyldendal udgiver Andersens samlede værker Se reportage i levende billeder fra pressemødet, der markerede udgivelsen af ANDERSEN.
HCA-kommentaren
Oplev personlige indfaldsvinkler til H.C. Andersen i levende billeder.
Galleri
H.C. Andersen var fotografernes mand.
Spørgsmål & svar Hvilken størrelse sko brugte H.C. Andersen?
Redaktion
Se hvem der står bag indholdet på hca2005.dk.
|
|