HCA NYHEDER H.C. Andersen-papirklip pryder ko

I løbet af sommeren 2004 vil hundredvis af udsmykkede køer fylde Prags gader i den såkaldte CowParade, som siden 1998 har været afholdt i forskellige byer rundt om i verden. Det er første gang CowParade er i Prag, og her hylder den tjekkiske kunstner Sàrka Zikovà H.C. Andersen ved at pryde en tjekkisk ko med diverse H.C. Andersen papirklip.

Af Oliver Newton - H.C. Andersen 2005 - 10 August 2004

Fra juni til september 2004 fyldes den tjekkiske hovedstads gader og stræder med skulpturer af køer, som er skabt og malet af tjekkiske kunstnere. Kunstneren Sàrka Zikovà har i år valgt H.C. Andersen som tema for sit bidrag til CowParade Prague 2004.

Koen, der er i fuld størrelse, er sirligt udsmykket med flere af H.C. Andersens berømte papirklip. Koen vil i slutningen af projektet, sammen med de andre udstillede køer i CowParade Prague 2004, bliver bortauktioneret for at rejse penge til humanitære børneprojekter i Tjekkiet.

CowParade-projektet blev første gang afholdt i 1998 i Zürich, Schweiz, hvor lokale forretningsdrivende prøvede at skabe et projekt der kunne forbedre turismen og forretningslivet. Paraden blev en stor success. Siden da er den blevet afholdt i 18 forskellige byer rundt om i verdenen, og i år er Harrisburg i Pennsylvania, USA, Manchester i England og Stockholm i Sverige officielle "Ko-byer".


Tilbage