HCA NYHEDER Prinsesse Alexandra skriver forord til eventyrbog

Prinsesse Alexandra har sagt ja til at skrive forordet til ny eventyrbog med ti H.C. Andersen-eventyr i børnevenlige udgaver.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 29 April 2004

I anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag næste år udgiver Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense en eventyrbog for børn med ti af H.C. Andersens eventyr i. Bogen bliver samtidig illustreret af børn, som er udvalgt i en landsdækkende konkurrence i at illustrere et af de ti eventyr.

Prinsesse Alexandra har sagt ja til at skrive forordet til bogen, lige som hun har givet tilladelse til, at hendes portræt og monogram må bruges. Derfor håber Fyrtøjet nu på, at prinsessen også har lyst til at komme og kaste glas over præsentationen af bogen 2. april 2005, som også er H.C. Andersens 200-års fødselsdag.

"Det er en livsdrøm, der går i opfyldelse, for jeg har altid spekuleret over, hvorfor voksne illustrerer for børn i børnebøger," siger lederen af Fyrtøjet, Ulla Englich, til Fyens Stiftstidende.


Tilbage