HCA NYHEDER HCA2005 lanceret i Singapore

Fredag den 2. april lancerede Singapore sin officielle fejring af H.C. Andersen i 2005 ved blandt andet at udnævne fire prominente personer til H.C. Andersen-ambassadører.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 03 April 2004

Singapore bliver en væsentlig del af den verdensomspændende fejring af H.C. Andersen i 2005 med blandt andet TV features, udstillinger, koncerter, ny-oversættelser og teater-produktioner.

Singapore er ét ud af fem fokuspunkter i Asiens fejring af den danske digter, og den danske ambassade havde derfor inviteret fungerende undervisningsminister i Singapore, Tharman Shanmugaratnam, som æresgæst til lanceringen, der fandt sted på ambassaden.

Her blev fire prominente personligheder udnævnt til H.C. Andersen-ambassadører:

- Professor Tommy Koh, "Ambassador-at-Large and Director of Institute of Policy Studies".
- Professor Simon Tay, "Chairman of Singapore Institute of International Affairs".
- Dr. Catherine Lim, forfatter.
- Heine Askaer-Jensen, "Group Managing Director of Jebsen & Jessen (SEA) Pte Ltd."
 
"H.C. Andersen er en af de mest kreative, fantastifulde og populære historiefortællere, som verden endnu har set. Hans måde at skrive på er enkel, letflydende og direkte. Han kommunikerer eviggyldige sandheder om det at være menneske, vores relationer og de samfund, vi former. Derfor bliver han stadig læst og vil fortsat blive det uanset tid, kultur, etnisk baggrund og religion. Han underholder, uddanner og gør vores forståelse for os selv og verden dybere. Han var  en sand kunstner," sagde ambassadør ved den danske ambassade i Singapore, Jørgen Ørstrøm Møller, ved lanceringen.

For more information about the global celebrations, please refer to hca2005.com.

Billedet er fra ceremonien i Singapore. Fra venstre:

HCA-ambassadør Simon Tay; HCA-ambassadør og "Ambassador-at-Large" Professor Tommy Koh, ambassadør på den danske ambassade i Singapore Jørgen Ørstrøm Møller, fungerende undervisningsminister Tharman Shanmugaratnam, HCA-ambassadør og forfatter Catherine Lim, HCA-ambassadør og "Managing Director" for Jebsen & Jessen Heine Askjær-Jensen.

Fotograf: John Lim


Tilbage