|
 
Hyldest-forestilling på Det Kongelige Teater Med den HCA2005-støttede forestilling "Peperrods Suppe og Fyldt Kaalhoved" markerer Det Kongelige Teater i København 1. april 2005 begyndelsen af sin hyldest af H.C. Andersen i anledning af 200-året for hans fødsel. Blandt andet med skuespillerne Kirsten Olesen, Bodil Jørgensen og Kurt Ravn på scenen. Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 17 Marts 2004 Det Kongelige Teater tager hul på fejringen af 200-året for H.C. Andersens fødsel med forestillingen "Peperrods Suppe og Fyldt Kaalhoved". En hyldstforestilling til den danske digter med den hensigt at forene skuespil, mime, sang, dans, musik og artisteri, der altsammen er indbegrebet af H.C. Andersens kunst. Forestillingen har ur-premiere på Gamle Scene 1. april 2005 og har blandt andre skuespillerne Kirsten Olesen, Bodil Jørgensen og Kurt Ravn i hovedrollerne. Samtidig er det lykkedes Det Kongelige Teater at få en af Skandinaviens førende iscenesættere, svenske Lars Rudolfsson, til at komme til København og skabe denne eventyrlige fantasi, som trækker figurer, temaer og tekster fra H.C. Andersens univers ind på scenen. Sammen med kostumedesigneren Kersti Vitali og komponisten Savannah Agger vil han skabe rammen for, at skuespillere, sangsolister, et kvindekor, dansere, artister, mimere og musikere finder sammen om at formidle H.C. Andersen. Selve titlen på stykket er inspireret af Andersens eventyr "Stormen", hvor han skriver, at der blev så frygteligt et vejr i landets største stad, at alting blæste væk og dukkede op nye, overraskende steder. Det gjaldt bl.a. vejrhanen, et skilderhus og barberens og fiskehandleren skilte. Men der skete samtidig én ting mere: "Spisequarterets Madseddel i svær Ramme, som hang ved Døren, blev af Stormen stillet lige over Indgangen til det Theater, hvor Folk aldrig kom; det var en løierlig Plakat: Peberrods Suppe og fyldt Kaalhoved; men saa kom der Folk!" Andersens eget teater Hele grunden til at tage den lange vej fra Odense til København var for H.C. Andersen at komme i nærheden af det Kongelige Teater, og da det endelig lykkedes for den 16-årige dreng at få sit navn trykt i programmet for første gang, var det et stort øjeblik. I Mit livs eventyr skriver H.C. Andersen: "Det var et Moment i mit Liv, at mit Navn nu stod trykt, en Nimbus af Udødelighed syntes jeg laae deri; hele Dagen hjemme maatte jeg see på de trykte Bogstaver, jeg tog Ballet-Programmet med i Seng om Aftenen, laa ved Lyset og stirrede på mit Navn, lagde det hen for at tage det igjen; det var en Lyksalighed!" Helt lyksaligt syntes tilskuerne dog ikke det var. Faktisk blev forestillingen nærmest fniset ud, og H.C. Andersen selv, ja, han spillede en trold, der skulle knuses under faldende klipper, men han faldt uheldigt ned i en sprække, hvor han måtte ligge til tæppefald! H.C. Andersen prøvede både at være danser-, skuespiller- og sangeraspirant, men i 1822 fik han besked fra teatret om, at han ikke længere var ønsket der. Det fostrede ideen hos Andersen om, at han i stedet skulle være dramatiker, og han forsøgte at interessere direktør Rahbek for sin ganske overgearede, kitschede, men også ret uskyldige dramatisering af en tysk novelle, Skovcapellet. Først i 1829 debuterede H.C. Andersen på Det Kongelige Teater med den såkaldte "heroiske vaudeville" "Kjærlighed på Nicolai Taarn - eller hvad siger parterret". En ret sjov tekst, der på sin egen meta-facon måde til slut inddrager publikums vurdering i denne parodi på et ridderdrama, der udspiller sig i et meget realistisk København, hvor datteren til vægteren på Nicolai tårn og hendes kæreste, skræddersvenden Søren Pind(!), ikke må få hinanden. I alt skrev H.C. Andersen et sted mellem 30 og 50 dramatiske værker, alt afhængigt af om man medregner bearbejdelser/oversættelser og små passager, der er indgået i større værker, f.eks. i forbindelse med festforestillinger etc. Langt de fleste værker fik deres uropførelse på Det Kongelige Teater, andre på Casino. Gennem hele livet var H.C. Andersen at finde på sin plads i Det Kongelige Teater, når han var i København. Ved hans 70-års dag i 1875 blev der holdt festforestilling i Det Kongelige Teater, og i maj samme år var den svækkede gamle digter for sidste gang i teatret. Han faldt i søvn under forestillingen. Stor erfaring På Malmö Musikteater satte han i 1995 urpremieren på "Kristina från Duvemåla" - Benny Andersson og Björn Ulvaeus' musical version af Mobergs Udvandrerne - i scene. En forestilling for hvilken han modtog den svenske Guldmaske for bedste iscenesættelse. Lars Rudolfsson har desuden arbejdet med Cirkus Cirkör, det internationalt anerkendte svenske nycirkus. Kostumedesigneren Kersti Vitali har været tæt knyttet samarbejdspartner for Lars Rudolfsson i mange år. Hun har desuden arbejdet sammen med bl.a. instruktøren Ragnar Lyth og lavet kostumer til Katrine Wiedemanns opsætning af "Romeo og Julie" på Dramaten i 2002. Til spillefilm har Kersti Vitali designet kostumer til bl.a. Rumle Hammerichs "Svart Lucia" og senest til den 3-dobbelte Guldbaggevinder "Ondskan" af Mikael Håfström.
Medvirkende:
 Tilbage |
|
|
Print
