|
Komplet register over H.C. Andersens skrifter
H.C. Andersen-Centret ved Syddansk Universitet har netop færdiggjort det hidtil største register over alle H.C. Andersens værker nogensinde. Blandt andet indeholder registret op til flere eventyr-tekster, der ikke tidligere har været kendt som eventyr og derfor ikke fremgår af nogen eventyr-samlinger.
Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 25 Februar 2004
Det har kostet blod, sved og tårer, men til gengæld har H.C. Andersen-Centret præsteret at skabe det hidtil mest komplette register over H.C. Andersens samlede værker. Samtidig har arbejdet ført til opdagelsen af "nye eventyr". Det vil sige eventyrtekster, som ikke er kendte som eventyrtekster af den ene eller anden grund.
Konkret drejer det sig om fem tekster. Tre af dem er fra rejsebøgerne Skyggebilleder (1831) og I Sverrig (1851), et enkelt, Dykker-Klokken fra debutbogen Fodreise, og endelig et kasseret manuskript til Den første Aften af Billedbog uden Billeder (1839).
"Vi har gjort registret så omfattende, som vi finder det forsvarligt. Der skal forholdsvis gode argumenter til for at indlemme nye tekster i eventyrenes rækker, og derfor er der enkelte værker, vi ikke har medtaget," siger forskningsassistent ved H.C. Andersen-Centret, Lars Bo Jensen, der er initiativtageren og hovedkraften bag registret.
Enkel tanke
Han nævner som eksempel "Mine Støvler" fra En Digters Bazar og "Hvad Straaene sagde" fra I Sverrig, som optræder i både engelsksprogede og østeuropæiske samlinger, men ikke taget med i eventyrfortegnelsen. Simpelthen fordi de kun indeholder visse eventyrlige træk, og for Straaenes vedkommende klart træder ud af fiktiv fortælling og ind i H.C. Andersens politiske refleksioner over treårskrigen.
"Registret er blevet til ud fra en enkel tanke. Nemlig hvad der er centralt i emnet H.C. Andersen, hvor interessen starter, og hvor en tur på internettet mest passende kunne starte. Svaret blev i H.C. Andersens digtning," siger Lars Bo Jensen.
Han tilføjer, at registrets rækkefølge af eventyr er anderledes end andres. Dels fordi det indeholder flere eventyr, dels fordi dets kronologi strengt følger værkernes udgivelse på tryk uanset sprog. Der tages ganske enkelt ikke hensyn til hvornår et eventyr er skrevet, men kun til hvornår det først blev udgivet. Udkom noget først på et fremmedsprog, bestemmer denne udgivelses dato registrets kronologi.
Oplev registret her!
Tilbage
|
|
|
Kinesisk HCA2005-portal
Japansk HCA2005-site
Spansk HCA2005-site
Portugisisk HCA2005-site
Fransk HCA2005-site
Italiensk HCA2005-site
Tysk HCA2005-site
Russisk HCA2005-site
Belgisk-fransk HCA2005-site
Belgisk-nederlandsk HCA2005-site
Nederlandsk HCA2005-site
Statsministeren om H.C. Andersen Anders Fogh Rasmussen mener, at H.C. Andersen er den største og mest betydningsfulde dansker nogensinde. Se HCA-kommentaren her.
Tre dages fest for Andersen
Åbningsceremonien i Parken i København 2. april 2005 bliver en gigantisk begivenhed.
Alle Tiders Største Dansker H.C. Andersen kåret som Alle Tiders Største Dansker.
Symphonic Fairytales Aldrig før er der opført så mange nye klassiske værker fra Danmark, så mange forskellige steder i verden.
Ny biografi om H.C. Andersen Omfattende biografi kaster nyt lys over H.C. Andersens liv.
Andersen-biografi får top-karakter
Anmelderne roser Jens Andersens biografi.
Gyldendal udgiver Andersens samlede værker Se reportage i levende billeder fra pressemødet, der markerede udgivelsen af ANDERSEN.
HCA-kommentaren
Oplev personlige indfaldsvinkler til H.C. Andersen i levende billeder.
Galleri
H.C. Andersen var fotografernes mand.
Spørgsmål & svar Hvilken størrelse sko brugte H.C. Andersen?
Redaktion
Se hvem der står bag indholdet på hca2005.dk.
|
|