HCA NYHEDER Eventyr om ting har pædagogisk potentiale

Det fremmer skoleelevers sprog og fantasi at skrive tingseventyr, viser erfaringer fra skoler. Med afsæt i otte af H.C. Andersens populære eventyr og otte nye tingseventyr skrevet af danske forfattertalenter giver ny bog konkrete eksempler på genren.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 18 Februar 2004

En tinsoldat, der overvældes af en næsten overmenneskelig længsel. Historien om en opblæst og selvovervurderende stoppenål. En pen og et blækhus, der skændes om, hvem af dem, som er et kunstnerisk geni.

Tingseventyret, hvor almindelige ting som legetøj eller redskaber er udstyret med menneskelige karaktertræk, er en særlig H.C. Andersen-specialitet. Nu genudgives otte af H.C. Andersens tingseventyr sammen med otte nye tingseventyr skrevet af studerende fra Forfatterskolen for Børnelitteratur på Center for Børnelitteratur.

Udgivelsen 'Pen og Blækhuus - Nye og gamle tingseventyr med litteraturpædagogisk efterskrift' har til formål at belyse tingseventyrets pædagogiske potentiale og dermed skabe det bedst mulige grundlag for grundskolens arbejde med H.C. Andersen i forbindelse med fejringen af 200-året for hans fødsel i 2005.

Fremmer kreativiteten
De seneste måneder har forskere fra Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet været involveret i undervisningsforløb på tre skoler, hvor elever i 4.- 9. klasse blev introduceret til H.C. Andersens tingseventyr og derefter arbejdede med at skrive deres egne tingseventyr.

Ifølge amanuensis, ph.d.-studerende Anna Karlskov Skyggebjerg ved Center for Børnelitteratur viser undervisningsforsøgene, at konkrete anvisninger fremmer kreativiteten, når eleverne skriver fiktion ? som for eksempel tingseventyr.

"Den bundne opgave - at skrive inden for en bestemt genre - betyder, at elevernes fantasi bruges målrettet i den fælles udvikling af historier, miljøer og genstandenes relation til hinanden. Det er en proces, hvor eleverne kan arbejde i fællesskaber eller individuelt. Det vigtige er, at de hele tiden har mulighed for at få sparring og respons fra deres lærer, og at responsen gives med henvisning til genrens koder," siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Hun forklarer, at erfaringerne fra de tre skoler, Taarbæk Skole, Virum Skole og Næsby Skole, viser, at eleverne skriver moderne, velfungerende tingseventyr med mere eller mindre synlige referencer til H.C. Andersen.

"Meningen med øvelserne er naturligvis ikke, at eleverne skal måle sig med H.C. Andersen, men at de udvikler forståelse for en bestemt genre og samtidig udfordrer deres fantasi og deres eget sprog. Tingseventyret er en overskuelig genre, hvor virkemidlerne er åbenlyse. Via kontrasterne mellem de forskellige tings personligheder opstår der ofte en humoristisk effekt i teksterne," siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Menneskeliggørelse
Begrebet "tingseventyr" er ikke en konsolideret litteraturvidenskabelig genrebetegnelse, men begrebet er ifølge Anna Karlskov Skyggebjerg anvendt i flere undervisningsmaterialer. Forskellige litteraturforskere har desuden beskrevet en lignende genre eller kategori, blot med andre betegnelser.

Litteraturprofessoren Paul V. Rubow nævner i sin Andersen-analyse fra 1943, at en gruppe af H.C. Andersens eventyr er inspireret af fablen som genre. Ifølge Paul V. Rubow har H.C. Andersen både skrevet fabler om planter, fabler om dyr og fabler om genstande, fx 'Kjærestefolkene' (1843) og 'Sneemanden' (1861).

Som genre er tingseventyret kendetegnet ved en antropomorfisering, altså en menneskeliggørelse af legetøj, redskaber, brugsgenstande og lignende. En magisk eller levendegjort genstand er imidlertid ikke nok i sig selv. Eventyret skal fortælle tingenes historie eller fortælle en historie ud fra tingenes perspektiv. Således er Fyrtøiet (1835),De røde Skoe (1845) og Portnøglen (1872) fx ikke tingseventyr, idet titelredskaberne nok er magiske, men samtidig kun fungerer som katalysatorer for menneskers udvikling.

Blandt de otte nyskrevne tingseventyr fra Forfatterskolen for Børnelitteratur findes blandt andre Tina Haags 'Den oversete bog', hvor digtsamlingen, rejseguiden, bestselleren og grammatikbogen udviser klare personlighedsforskelle. Eventyret benytter sig af stereotypiske forestillinger om disse bøger; men stereotyperne brydes, da det viser sig, at grammatikbogen ikke er interesseret i at bevare sit støvede og kedsommelige image. I 'Chili og smørret' af Grete Wiermann Borregaard møder man den eksotiske chilifrugt, som bliver kanøflet som et fremmed element i køleskabets andegårdslignende univers.

'Pen og Blækhuus - Nye og gamle tingseventyr med litteraturpædagogisk efterskrift' er en af flere bøger om H.C. Andersen, som udgives af Center for Børnelitteratur med støtte fra H.C. Andersen 2005. Centeret har indgået en treårig aftale med H.C. Andersen 2005 om at medvirke til at skabe det bedst mulige grundlag for folkeskolens arbejde med H.C. Andersen op til og omkring fejringen af 200-året for hans fødsel i 2005.


Tilbage