
|

Storstilet HCA2005-lancering i Kina

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udnævner kinesiske H.C. Andersen-ambassadører ved storstilet lancering af H.C. Andersen 2005 i Beijing 27. februar 2004.
Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 13 Februar 2004
Når H.C. Andersens 200-års fødselsdag markeres med en verdensomspændende fejring i 2005, får Kina en aktiv og meget synlig rolle. En lang række meget store kinesiske projekter inkl. spillefilm, tv-film, udstillinger, koncerter, nyoversættelse, musical samt forskellige danske og internationale co-produktioner, der skal besøge Kina, vil se dagens lys i løbet af jubilæumsåret.
I den anledning står den danske ambassade i Beijing og H.C. Andersen 2005 Fonden bag en storstilet lancering og offentliggørelse af jubilæumsåret i Kina på et pressemøde fredag den 27. februar 2004 i Great Hall of the People i Beijing.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen er i Kina på officielt besøg d. 24. - 28. februar 2004 og vil i den forbindelse være vært på pressemødet, som forventes at få stor kinesisk mediebevågenhed. Statsministeren vil på pressemødet udnævne en række af de største personligheder i kinesisk kulturliv til H.C. Andersen-ambassadører, som skal være med til at udbrede kendskabet til H.C. Andersen i Kina.
På pressemødet vil Lars Seeberg, generalsekretær for H.C. Andersen 2005 Fonden, præsentere de kinesiske H.C. Andersen-projekter sammen med repræsentanter fra de involverede institutioner og produktionsselskaber.
Herudover vil producent Katharina Ronnefeld fra DR Radiosymfoniorkestret være tilstede for at præsentere en stor H.C. Andersen-koncertrække, som DR Radiosymfoniorkester vil turnere med i Kina i jubilæumsåret.
Sidst, men ikke mindst, bliver der en særpræsentation af det officielle H.C. Andersen-stel designet af den danske kunstner Lin Utzon og produceret af designfirmaet Rosendahl. Stellet bliver H.C. Andersen 2005 Fondens officielle gave til alle H.C. Andersen-ambassadører og overrækkes for første gang til de kinesiske H.C. Andersen-ambassadører.

Tilbage
|

|
|



Kinesisk HCA2005-portal
Japansk HCA2005-site
Spansk HCA2005-site
Portugisisk HCA2005-site
Fransk HCA2005-site
Italiensk HCA2005-site
Tysk HCA2005-site
Russisk HCA2005-site
Belgisk-fransk HCA2005-site
Belgisk-nederlandsk HCA2005-site
Nederlandsk HCA2005-site


Statsministeren om H.C. Andersen Anders Fogh Rasmussen mener, at H.C. Andersen er den største og mest betydningsfulde dansker nogensinde. Se HCA-kommentaren her. 
Tre dages fest for Andersen
Åbningsceremonien i Parken i København 2. april 2005 bliver en gigantisk begivenhed.
Alle Tiders Største Dansker H.C. Andersen kåret som Alle Tiders Største Dansker.
Symphonic Fairytales Aldrig før er der opført så mange nye klassiske værker fra Danmark, så mange forskellige steder i verden. 
Ny biografi om H.C. Andersen Omfattende biografi kaster nyt lys over H.C. Andersens liv.
Andersen-biografi får top-karakter
Anmelderne roser Jens Andersens biografi. 
Gyldendal udgiver Andersens samlede værker Se reportage i levende billeder fra pressemødet, der markerede udgivelsen af ANDERSEN.
HCA-kommentaren
Oplev personlige indfaldsvinkler til H.C. Andersen i levende billeder.
Galleri
H.C. Andersen var fotografernes mand.
Spørgsmål & svar Hvilken størrelse sko brugte H.C. Andersen?
Redaktion
Se hvem der står bag indholdet på hca2005.dk.
|
|