HCA NYHEDER HCA2005-site til hele den spansktalende verden

Spansk HCA2005-site skal danne brohoved for formidlingen af projektet til de spansktalende befolkninger verden over.

Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 16 December 2003

Nyt spansk website om HCA2005 sætter fokus på fejringen af H.C. Andersens 200-års jubilæum på internettet. Formålet er at trække H.C. Andersen-interesserede i den spansk-talende verden over på den internationale HCA2005-portal og her formidle aktuelle informationer om såvel projektet som digteren selv.

"Som alle andre har også den spansktalende verden et ejerskab af H.C. Andersen, og vi er glade for at kunne dele ud af vores viden om Andersen i den forbindelse. De spansktalende lande er et nøglemarked for fejringen af H.C. Andersen over hele verden, og det spanske HCA2005-site er derfor en hjørnesten i vores arbejde for at gøre HCA2005 til en global kulturbegivenhed," siger generalsekretær for HCA2005 Fonden, Lars Seeberg.

Det spanske website oplyser overordnet brugerne om henholdsvis selve projektet, H.C. Andersen som person, nøglepersonerne i HCA2005 og de turist-mæssige muligheder hvad angår besøg i Danmark.

Dermed er sitet et ektrakt af informationerne på den internationale HCA2005-portal og indeholder ikke dynamisk stof som nyheder og kalender-begivenheder. Her henvises brugerne i stedet til den internationale portal.

"Sitet er produceret som et naturligt led i kommunikations-strategien for HCA2005, og de planer der ligger bag vores ønske om at forbinde verden med fejringen af H.C. Andersen i 2005. Vi håber derfor på, at det spanske site vil give de spansktalende brugere det nødvendige afsæt for deres interesse i H.C. Andersen og vores fejring af ham i 2005," siger kommunikationsansvarlig for HCA2005, Christian Have.



Se det spanske HCA2005-site her!
Tilbage