HCA NYHEDER Århus vigtig brik i HCA-fejring

Musikhuset i Århus og Århus Festuge spiller en afgørende rolle for afviklingen af de mange premierer forbundet med fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i 2005.

Af ms - H.C. Andersen 2005 - 25 September 2003

Århus Festuge og Musikhuset i Århus bliver to af de væsentlige spillere på banen, når en række af de store premierer i forbindelse med HCA2005 skal afvikles på dansk grund.

Ifølge Århus Stiftstidende skal de to kulturinstituationer tilsammen spendere 1,5 millioner kroner på at afvikle deres del af HCA2005-projektet, og begge institutioner vurderer, at deres involvering i projektet er en god forretning for dem.

"Århus får med denne aftale et antal forestillinger på meget højt niveau, som vi ellers ikke ville have råd til," siger direktør i Musikhuset, Hans N. Hansen.

Han vil dog ikke løfte sløret for, hvilke arrangementer, der bliver præsenteret i Musikhuset i 2005, men det er meningen, at såvel Musikhuset som Århus Festuge skal danne ramme om forestillinger med store udenlandske navne i, der alle er skabt specielt til H.C. Andersen 2005-projektet.


Tilbage