HCA NYHEDER H.C. Andersen erobrer Høje Taastrup

H.C. Andersen Multiarena - sådan skal et storstilet byggeprojekt i Høje Taastrup, nær København, kaldes.

Af Fie Sandfeld - H.C. Andersen 2005 - 29 Oktober 2002

H.C. Andersen Multiarena bliver stort - rigtigt stort. Arenaen får plads til 15.000 tilskuere, hotel, bowlinghal,
familieunderholdningscenter, fitnesscenter, biografer, butikker, restauranter og natklub.
Efter planen skal der være 5000 parkeringspladser i en skov af træer i forbindelse med H.C. Andersen Arenaen.

Projektet er privatfinansieret. Det er engelske investorer, der har købt grunden af Høje Taastrup Kommune.
I øjeblikket forhandles der med dem, der ønsker at leje sig ind i det 45.000 kvm. store arenaområde.
Selve byggeriet forventes at starte i foråret 2003, og investorerne satser på, at H.C. Andersen Multiarena kan indvies i 2005.


Tilbage