HCA NYHEDER Første spadestik til et nyt H.C. Andersens Hus

Odense klar til ombygning af H.C. Andersens Hus.

Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 09 Oktober 2002

Torsdag den 11. april 2002 foretog rådmand Jørgen Lund første spadestik til ombygning og modernisering af udstillingerne i H.C. Andersens Hus i Odense. Ombygningen vil vare et par år og skal stå færdigt til fejringen af Andersens 200-års jubilæum i 2005.

I Det nye H.C. Andersens Hus vil der være helt nye publikumsfaciliteter, ny indgang og boghandel. Hovedindgangen flyttes fra Hans Jensens Stræde til den lille hyggelige Lotzes Have. Herved markeres museets sammenhæng med Odenses bymidte og med Fyrtøjet - et Kulturhus for Børn. 

Museet lukker ikke i ombygningsperioden, og de nye faciliteter og udstillinger vil løbende blive taget i brug af museets gæster.

Tilbage