INTERVIEWS Den magiske filosof

Christian Have har altid interesseret sig for H.C. Andersens liv og levned. Simpelthen fordi historien om manden selv er indbegrebet af urhistorien om at komme fra ingenting og blive til alting på trods af et forkert ydre, men alene på baggrund af indholdsmæssige kvaliteter. Samt en historisk evne til at trænge sig på.

Af Mikkel Stjernberg - H.C. Andersen 2005 - 12 Oktober 2003

Det er tidligt om morgenen den 21. november 2002, da Christian Have prajer en taxa i den centrale del af Seoul. Han besøger den sydkoreanske hovedstad i sin egenskab af kommunikations-ansvarlig for H.C. Andersen 2005 og har det sidste døgns tid arbejdet på at knytte de nødvendige bånd til såvel den sydkoreanske regering som til potentielle samarbejdspartnere i landet. Da han stiger ind i taxaen, er han på vej til lufthavnen for at nå et fly til Tokyo, inden turen et par dage senere går hjem til Danmark.

På vejen ud til lufthavnen forsøger han at føre en samtale med taxachaufføren, men det bliver ved de pædagogiske gestikulationer. Lige til ordet "Danmark" falder ud af munden på danskeren. Den sydkoreanske taxachauffør smiler da varmt og svarer med ordet "Andersen".

Et splitsekund af en kunstpause senere griner de to mænd sammen over at have fundet et fælles ståsted i midten af ingenting og alting. Uden nogen andre forudsætninger for dialog med hinanden end ordet "Andersen", som de begge kan nikke genkendende til med varme i kroppen, glimt i øjet og smil på læberne. Ganske enkelt fordi H.C. Andersen tilhører verden, og at lande som eksempelvis Kina, Japan og Sydkorea kan gøre præcis lige så meget krav på ham, som Danmark kan.

Åndeligt kosttilskud
"Du bliver klogere af at beskæftige dig med ham," siger Christian Have til spørgsmålet om, hvordan det er at arbejde med H.C. Andersen, "for han giver dig nogle vitaminer at trække på. En form for åndeligt kosttilskud, der gør dig gladere og mere energifyldt."

Herefter henviser han til mødet med taxa-chaufføren i Seoul og den storhed, der er forbundet med sådan en oplevelse. For H.C. Andersen er en universel størrelse, hvis magi og filosofiske syn på livet går lige i hjertet på de fleste mennesker uanset deres kulturelle baggrund. Netop det er pointen ved den internationale fejring af hans 200-års dag i 2005.

"Jeg tror, vi allesammen kan identificere os med kampen for anerkendelse, kærlighed, identitet og betydning. Det at efterlade sig et spor på Jorden, når man er væk. Det er noget af det vigtigste for ethvert menneske, og det er præcis det, H.C. Andersen kæmpede for hele sit liv. Nogle gange med majestætisk overvurdering af sig selv. Andre gange med patetisk selvhøjtidelighed eller ekstrem angst. Vi ser yderlighederne i hans person, som vi ser dem i os selv."

Den højeste pris
Christian Have fortæller, at det interessante for ham er, at H.C. Andersen betalte den højeste pris, et menneske kan betale for at nå sine mål. Nemlig ikke at opnå kærligheden på Jorden, men at have ensomheden som sin faste følgesvend, eller skygge, gennem hele livet.

Hvad fik han så til gengæld?
"En opfyldelse af den mission, han fandt ud af, han havde, og som gik ud på at fortælle verden om det at være menneske. En opfyldelse af drømmen om at blive berømt og at kunne efterlade sig et spor i verden. Det vigtige her er, at H.C. Andersen forstod, at der var en regning at betale for det, og at han accepterede den. Hans liv er derfor indbegrebet af en ur-gammel historie om at betale prisen for de højeste ting i livet."

Så han statuerede i virkeligheden blot et eksempel med sit eget liv?
"Sådan ser jeg ham, og hvis verden kendte ham, tror jeg, at den ville være lige så optaget af det. Men det er nu engang sådan, at de fleste mennesker kun kender fem-seks eventyr af ham og kun fra en tidlig alder. Derfor synes jeg, det ville være fantastisk, hvis vi med fejringen af ham kan fortælle hans egen livshistorie. For lige som eventyrerne har levet i næsten 200 år, så kan fortællingen om hans eget liv være den, der lever de næste 200 år."

Ærefrygtens ydmyghed
Hvilket forhold er der mellem H.C. Andersen 2005 og dit eget spor i verden?
"Det, der driver én, er vel, at man har en naturlig fascination af H.C. Andersen. Samt en ærefrygt over at have med vores lands arvesølv at gøre. Det bliver man ydmyg overfor, hvilket er nødvendigt. Ydmygheden er en vigtig følgesvend, for hvis man tæller timer i et sådant projekt, skal man ikke have med det at gøre. Det kræver en hvis grad af idealisme at være involveret, for det kan ikke lade sig gøre at have et normalt liv, når man er en del af det. Det er den regning, der skal betales til fordel for det, der forhåbentlig går hen og bliver en historisk begivenhed."

Hvordan kan det være, vi er villige til at betale den regning?
"Ja, hvorfor gør vi det? Hvorfor er det nærmest livsnødvendigt med en global fejring af ham? Hvorfor beslutter en regering, vi skal fejre ham? Hvorfor beslutter en udenrigsminister på Sri Lanka eller en kulturminister i Japan, at vi skal fejre ham? Hvorfor er verden ved at gå i selvsving over det her?"

Ja, hvorfor?
"Det er, fordi hans energi, liv og skæbne fordrer det. Fordi han stadig har noget at fortælle verden. Vi mangler, at verden opdager H.C. Andersen selv. Hans dybder, skyggesider og mangfoldigheder på godt og ondt. Den historie kan om noget fortælle om det at være menneske. Lige så meget som hans eventyr. Vi er ganske enkelt ikke færdige med ham, før vi har fået fortalt hele historien."

At trænge sig på
Hvad har din involvering i projektet betydet for dig indtil videre - såvel fagligt som menneskeligt?
"Du bliver konstant udfordret af ham, og kommer ind i en personlig udvikling, som er kollosalt positiv, men også hård. For samtidig med du skal arbejde professionelt og have den nødvendige distance til projektet for at få dit arbejde til at fungere, så bliver du tvunget ind i nogle personlige identitets-spørgsmål. Dem kan du ikke bare skyde væk med bemærkningen om, at der også er andre ting i tilværelsen, for H.C. Andersen kan ikke holdes tre skridt fra livet. Han bliver ved med at kræve din opmærksomhed, og jeg føler ham derfor lige så insisterende nu, som han må have været, da han som ung og ukendt rendte rundt i København og bankede på dørene til de betydningsfulde personers boliger for at få deres opmærksomhed."

Hvordan har du ellers oplevet reaktionerne ude i verden efter at have rejst den tynd gennem et helt år?
"Som en stor overraskelse over at jo længere du bevæger dig væk fra Odense, desto mere kendt er H.C. Andersen. Der er ganske enkelt en enorm glæde og begejstring over H.C. Andersen og hans værker derude, ligegyldigt hvilket land, du er i, og det havde jeg ikke troet. Ikke i form af en sådan menneskelig varme og umiddelbar forståelse for, hvad projektet handler om."

Hvad betyder det for jer, når I er ude og sælge projektet?
"Det betyder jo alt, for vi skal netop ikke sælge det. Vi behøver ikke overbevise folk, for de har en sympati og åbenhed over for projektet i forvejen og føler sig allerede som en naturlig del af det. Derfor er vores opgave mest at være katalysatorer for begejstringen og ind imellem inspiratorer. Det medfører selvfølgelig at vi har masser af medvind, og at selv om projektet er hårdt på grund af en masse praktiske ting, så er det ikke et åg."

The ultimate storyteller
H.C. Andersen er blevet kaldt et af de største brands i verden. Hvad er din mening om det?
"Det er faktisk ret interessant, at man verden over taler om H.C. Andersen som brand. Kunne man for eksempel sige det samme om Shakespeare, Victor Hugo eller Goethe? Nej, det kunne man ikke. Det er mærkeligt, at lige netop H.C. Andersen er et brand. Ham kan vi åbenbart godt forestille os blive brugt i kommercielle sammenhænge, hvorimod for eksempel Shakespeares navn på et stykke legetøj ikke fungerer."

Hvorfor er det sådan?
"Efter min mening er H.C. Andersen et brand, i kraft af, at han er the ultimate storyteller."

Shakespeare var også god til at fortælle historier. Hvordan bliver man et brand, bare fordi man er god til at fortælle historier?
"H.C. Andersen er selv historien, og det er hele forskellen. Han er selv den grimme ælling, pigen med svovlstikkerne, den lille havfrue og Klods Hans, og selv om vi ikke lige er klar over det, så er de så kraftfulde disse fortællinger, fordi de kommer fra manden selv. Derfor bliver han noget, som er meget mere end en forfatter. Du kan sige, at han er for kunstens verden, hvad Jesus er for religionens. Simpelthen fordi den energi, der findes i hans univers, er så kraftfuld, at det går hen og bliver et brand. Det er jo fantastisk, at du kan sætte H.C. Andersens navn på et hvilket som helst produkt, og så er der nogen, der synes, det får en herligheds-værdi. Når det er tilfældet, kan man kun sige, at du har med et brand at gøre, som indtil videre har holdt meget godt. Sammenlignet med nutidens brands er der ikke mange af dem, der vil være her om 200 år."

Men hvis kun halvdelen af historien om H.C. Andersen og hans eventyr er fortalt indtil videre, hvad kan vi så tilføje verden yderligere ved netop at fortælle om den resterende halvdel?
"Troen på mirakler! Jeg ved godt, det lyder banalt det her, men det handler om troen på, at du kan komme fra de værste kår, gå så grueligt meget igennem og så alligevel få en betydning for verden. At du, selv om du er frygtsom og forkert sat sammen, kan blive til noget. Eller lige præcis antitesen af popstjernerne, modelverdenen og den generelle tro på det ydre. H.C. Andersen er om nogen et eksempel på, at det, du har indeni, har en langt større kraft end det ydre. Svaret er derfor, at i det øjeblik han kan fascinere en nation, så kan han måske også sørge for, at det næste reality-show handler om for eksempel forfattere - i stedet for hvem der har den mest flade mave. Det tror jeg, verden ville have rigtig godt af."

Altså indhold frem for indpakning?
"Ja!"

Det kommercielle kulturliv
Hvad kommer projektet til at betyde for internationalt kulturliv efter 2005?
"Konsekvensen kan blive en helt ny måde at bruge kulturlivet på. Hvis det her projekt bliver så stort og så godt, som vi håber, så bliver det beviset på, at det kan lade sig gøre for et lille land som Danmark at arrangere en verdensomspændende fejring af en kulturel personlighed på en måde, der har en målbar effekt. For hvis kulturlivet kan generere dokumenterede indtægter i en størrelsesorden, som vi gør det her, så har vi været en case for, at kulturlivet kan bruges kommercielt på en måde, der aldrig er set før."

Men flere mener jo, at Andersen gør forskellen. At metoden kun kan lade sig gøre, fordi det er Andersen, vi arbejder med?
"Ingen siger jo, at du skal lave et worldwide tv-show til en millard mennesker. Du kan nøjes med at lave et lokalt tv-show til 10.000 mennesker. Det er præcis det, jeg mener. Det er ligegyldigt, hvor stor begivenheden er. Det handler om indholdet. I Tyskland kan de for eksempel lave noget på Günther Grass og Goethe, i Frankrig Victor Hugo, i Norge Ibsen og så videre. Det kan da godt være, det bliver regionalt eller lokalt, men det H.C. Andersen 2005 gør som case er at vise, at der kommer en effekt ud af det. Både fysisk, økonomisk og åndeligt, og det kan potentielt sætte gang i kulturlivet på hidtil uset vis."

Hvad får vi ud af at skabe et mere kommercielt kulturliv på den her måde?
"Det samme som altid, men i langt større stil. Større livskvalitet, livsmod og livskraft. Livstro. Det er jo det, kunst og kultur kan, og efter min mening er det vigtigste ved det her projekt derfor, at det skubber holdninger. For i det øjeblik du rykker ved holdningerne, flytter du bjergene, og H.C. Andersen 2005 har det potentiale i sig."

Hvis du nu skulle opsummere det, du selv mener er kernen af H.C. Andersen, hvordan ville det så lyde?
"Så ville jeg sige, at H.C. Andersen er verdens store, magiske filosof. Skulle vi remse de 20 mest betydningsfulde personer i verdenshistorien op siden Jesus, vil jeg tro, at H.C. Andersen var blandt dem. Uanset hvem man spørger."


Tilbage