USA





























Marta Sahagún de Fox er en nyskabende personlighed. Ikke alene er hun respekteret for sit politiske engagement, hun repræsenterer også en ny og moderne æra i Mexico. Hun har markeret sig ved, at hun forkaster sin titel som Mexicos "førstedame", da hun i sin kamp for lighed mener, at alle kvinder er ligestillede. Marta Sahagún de Fox er i det hele taget en visionær og fremadrettet personlighed. Hun er frontfigur, når det gælder humanitært arbejde og opfordrer til, at alle mexicanere engagerer sig i at bekæmpe fattigdom, ulighed og diskrimination.

Hun bestrider flere fremtrædende poster, bl.a. har hun siden 2001 været Ærespræsident for Det Nationale Børne- og Ungdomsråd (COIA), er medlem af Æresrådet i Det Internationale Center for savnede og misbrugte børn (ICMEC) samt permanent Æresmedlem af Den Latinamerikanske Kvindekonference. Marta Sahagún de Fox viser i disse sammenhænge sit betydningsfulde arbejde for bekæmpelse af sociale problemer blandt børn og kvinder. Særligt af den grund er hun en særdeles værdig og prominent H.C. Andersen Æresambassadør.



Marta Sahagún de Fox ved udnævnelsen til æresambassadør i Mexico. Fra venstre er det: Danmarks ambassadør i Mexico, Søren Haslund, Marta Sahagún de Fox, kommunikationsansvarlig for HCA2005, Christian Have, og generalsekretær for HCA2005 Fonden, Lars Seeberg.