M. Verveer, Haag, marts 1866 og Bayard et Bertall, Paris, april 1866.

Et par optagelser fra Andersens udenlandsrejse i 1866 viser, at hans efterhånden mere afslappede forhold til portrætoptagelser kunne komme til at vise ham fra flere sider, selvom det måske ikke hver gang blev den mest flatterende. Andersen havde egentlig ikke særligt meget tilovers for disse optagelser, men vedkendte sig dem alligevel og sendte trofast et par eksemplarer til sin ven Edvard Collins samling.
Foto af: M. Verveer, Haag, marts 1866 og Bayard et Bertall, Paris, april 1866.



Harald Paetz, København, november 1866.

Et andet udtryk for Andersens mere ligefremme forhold til fotografering var, at han i l866 for første gang i lange tider lod sig se fra sin venstre profil. At denne umiddelbart var hans mindst fordelagtige, kunne der være noget om, men dels kunne man arbejde med det ved at bede ham sætte sig bedre til rette, dels begyndte det at blive klart, at han havde et nok så venligt udtryk fra denne side. Det kom også til at vise sig, at det faktisk var den side, hans venner foretrak at se ham fra.
Foto af: Harald Paetz, København, november 1866.



Budtz Müller, København, 13. oktober 1867.

Fra omkring 1865 begyndte kabinetsfotografiet at vinde frem sideløbende med det klassiske visitkortfotografi. Formatet var større, udstyret rigere og billederne beregnet til at blive stillet frem til beskuelse. Overalt have fotograferne nu bud efter den berømte digter, og H.C. Andersen selv satte heller ikke tempoet ned.
Foto af: Budtz Müller, København, 13. oktober 1867.



Budtz Müller, København, 13. oktober 1867.

Torsdag 10. ... Siddet for Frøken Hallager. Fredag 11. Regnveir; ikke ganske vel; siddet for Hansen til Cabinets Stykke ... Løverdag 12. Siddet for Budtz Müller til et Cabinets Stykke, men Veiret for slet ... Søndag 13. Smukt Solskins Veir; siddet for Budtz Müller ... Mandag 14. ... Været hos Voss om mine Tænder ... Tirsdag 15. Smukt Veir; spiist paa Restauration. Besøgte Israel Melchiors og Watt. Onsdag 16. Solskin ... Siddet for Frøken Hallager. Igjen spiist paa Restauration ... Torsdag 17. Regnveir; ikke rigtig vel, Hoved tungt og Benene matte. Gik dog ud til Photograph Hansen, men det var for mørkt Veir ... Fredag 18. Siddet til Cabinets Billed hos Photograph Hansen ... Løverdag 19. Siddet en Time for Tandlægen Voss ...
Foto af: Budtz Müller, København, 13. oktober 1867.



Thora Hallager, København, oktober 1867.

I 1867 boede H.C. Andersen ligefrem tilleje hos en fotograf, nemlig Thora Hallager på Kongens Nytorv, og naturligvis sad han også model for hende. Og det lille, fine portræt, Thora Hallager præsterede af sin lejer, er et af de allermest raffinerede og indtagende portrætter af digteren overhovedet; og det er vel at mærke taget fra hans venstre side. Ved denne tid skrev H.C. Andersen i fortsættelsen af Mit Livs Eventyr om ejendommen, han boede i, og sine faciliteter der: "I Stuen er en af Byens største, meest besøgte Cafeer, paa første Sal Restauration, paa anden Klub, og i Etage med mig boer en Læge, ovenover er der Photograph-Atelier. Man seer altsaa, at jeg har Mad og Drikke nær ved, kan ikke savne Selskab, ikke døe uden Lægehjælp, og at Photographen kan bevare mit Billed for en Fremtid; det er jo at være godt stillet."
Foto af: Thora Hallager, København, oktober 1867.



I.B. Melchior, Villa Rolighed, København, 1866-67.

Endnu en begavet amatørfotograf i H.C. Andersens bekendtskabskreds, fabrikant Israel B. Melchior, fik lejlighed til at afprøve sine evner på digteren. Optagelserne fandt sted i hans bror, Moritz G. Melchiors sommervilla "Rolighed" på Østerbro i København. I.B. Melchiors foretrukne medie var det stereoskopiske fotografi, som blev den store mode imod slutningen af 1860erne, og flere af disse private optagelser sendte han i billedhandelen til glæde for de mange. Billederne skulle ses i et betragtningsapparat, som fremkaldte en tredimensional virkning.
Foto af: I.B. Melchior, Villa Rolighed, København, 1866-67.



Villa Rolighed. H.C. Andersen med maleren Carl Bloch og Moritz G. Melchior.

I.B. Melchior benyttede sig ofte af en subtil billedkomposition som her, hvor Andersen selvom han er noget distanceret fra de to andre figurer, alligvel er den, der tiltrækker sig opmærksomheden ved hjælp af sin knyttede, venstre hånd, som er hele kompositionens centrum og omdrejningspunkt. Der er næppe nogen tvivl om, at Melcihor på denne måde også har villet sige noget om den centrale skikkelse: Selvom H.C. Andersen kunne føle sig distanceret af andre, havde han magt over situationen, havde den så at sige i sin hule hånd.
Foto af: I.B. Melchior, Villa Rolighed, København 1866-67.



I.B. Melchior, København 14. juli 1867.

Optagelsen af H.C. Andersen på havebænken i Villa Rolighed kan dateres efter det eksemplar af Illustreret Tidende, han holder frem, med en meddelelse på forsiden om henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. Andersen har villet vise sin deltagelse, og det havde han en grund til: Kejseren havde året forinden sendt ham kommandørkorset af den mexicanske orden Notre Dame de Guadeloupe. Andersen havde læst højt hos hans moder, hertuginde Sophie af Østrig, da Maximilian endnu var dreng.
Foto af: I.B. Melchior, København 14. juli 1867.



I.B. Melchior, København, 30. august 1867.

I.B. Melchior eksperimenterede også med det mere almindelige visitkortfotografi, og den 30. august 1867 tog han en længere serie intense portrætstudier, der helt bevidst fokuserede på en bestemt side af H.C. Andersen, som man kunne kalde den oprindelige, og som Melchior ikke var den eneste af Andersens venner, der havde øje for. Den engelske litteraturforsker Edmund Gosse, som også kendte Andersen indgående, beskrev det senere således: "Af Ansigt var Hans Andersen en Bonde, et langt Levnedsløb i aandeligt Arbejde og Kultur havde ikke mægtet at udslette Lerets oprindelige Præg. Men forbavsende hurtigt veg dette Indtryk for en Følelse af hans indre Fornemhed..."
Foto af: I.B. Melchior, København, 30. august 1867.



I.B. Melchior, København, 1868. Elfelt kopi.

I.B. Melchiors glasplader overgik efter hans død til fotograf Elfelt i København, og det siger noget både om H.C. Andersens berømmelse og om det stereoskopiske fotografis popularitet, at Elfelt fortsatte produktion og forhandling af disse billeder til omkring år 1900, 25 år efter digterens død.
Foto af: I.B. Melchior, København, 1868.



< Pages: 1 2 3 4 5 >