Henrik Tilemann, Frijsenborg, juni 1865.

I dagene 20. til 23. juni 1865 tog Tilemann en serie portrætter af H.C. Andersen til et ganske særligt formål. Andersen berettede senere selv herom i et brev til familien Collin: "Til Fordeel for de Brandlidte i Nørresundby var af en Damekomitee paa Frijsenborg Gods, arrangeret en Bazar ved Hinnerup-Station..."
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, juni 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, juni 1865.

"...blandt flere Sager, gav Grevinden noget over 50 Portrætkort af mig, og jeg havde paa disse skrevet et og andet lille Stykke i Vers eller Prosa ud af mine Skrifter. Portrætterne gik rivende af, der kunde gjerne have været dobbelt saa mange skriver Grevinden. Jeg lægger her eet ved, at De kan see, Paaskrift-Maneren."
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, juni 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, juni 1865.

"Musikens Toner, Ungdoms glade Dands, En Verden i et Frø og i en Stjerne, Selv Graven med sin visne Blomsterkrands, Vort Hjerts Higen mod et ukjendt Fjerne, Mit Liv og hvad jeg fandt deri, Er Poesi!" H.C. Andersen.
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, juni 1865.



H.C. Andersen læser højt for damerne på Frijsenborg.

Også udendørs optagelser blev det til. Da man på grund af lysforholdene stadig ikke kunne fotografere inden døre, var det i stedet almindeligt at bære dele af møblementet uden for og illudere hjemlig hygge i det fri.
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 29. juni 1865.



H.C. Andersen på trappen på Frijsenborg.

En serie positurer blev afprøvet på en af slottets trapper. Andersen sendte ægtefællerne Collin resultaterne til udtalelse. Fruens kommentar røbede en forståelse for det væsentlige, som givetvis har glædet ham: "Det lille Billede paa Trappen synes jeg ikke om og hvorfor er der saa mange af dem? Jeg synes de mange Mure og stenede Omgivelser virker forstyrrende paa det, som er Hovedsagen og det er H.C. Andersen jo dog."
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 28. juni 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, 28. juni 1865.

H.C. Andersen skrev den 9. juli 1865 i et brev til fru Collin: "Til de mange Photographier af mig vil jeg tilføie endnu een til Deres Mands Samling, den forestiller mig som Gulliver, Deres Mand vil undskylde om det er stavet lidt galt..." Svar indløb fra ægtefællerne i forening, først Edvard Collin: "Den Photographi, som i Dag ankom, er efter min Mening den bedste som Portrait." Og fruen sekunderede: "Jeg finder det store Portrait meget godt... det er baade ligt og levende og hyggeligt."
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 28. juni 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, 28. juni 1865.

Fra H.C. Andersens dagbog for den 28. juni 1965: "Før Bordet to Photographier af mig hvor jeg er taget fra Ryggen; jeg staaer i Haven og har Blomster i den ene Haand, plukker Capripholier med den anden. Jeg staaer paa eet med Hat, et uden. Fik 30 Photographier af mig selv."
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 28. juni 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, 15. juli 1865.

Efter at H.C. Andersen var kommet vel tilbage til Frijsenborg efter en otte dages afstikker i omegnen, tog Tilemann fat på ham endnu en gang - dennegang tilsyneladende helt for fornøjelsens skyld - og nu spillede de så begge to helt frit på tangenterne. Først en overstadig Andersen svingende med hatten, omtrent som Klods-Hans i eventyret, Hallehøj, her kommer jeg!
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 15. juli 1865.



Henrik Tilemann, Frijsenborg, 15. juli 1865.

Med sit afsluttende billede af Andersen præsterede Henrik Tilemann et mesterværk i portrætfotografiet: Det er det monumentalt vidunderlige billede af H.C. Andersen som troldmanden med den høje hat. Andersen selv var så glad for billedet, at han fik sig en større forsyning af det og klippede portrættet ud som brystbillede og klistrede det fast for oven på sit brevpapir.
Foto af: Henrik Tilemann, Frijsenborg, 15. juli 1865.



Georg E. Hansen, København, januar 1866.

Der er en tydelig forskel i kvaliteten af de fotografiske portrætter af H.C. Andersen efter hans seancer hos Henrik Tilemann på Frijsenborg, for det var simpelthen denne begavede amatør, der lærte Andersen at sidde model for en fotograf. I Georg E. Hansens smukke og afslappede optagelse fra januar 1866 viser han sig ydermere med et udtryk som af en stille, indre morskab. Dette kan skyldes et fornøjeligt, lille intermezzo i forbindelse med optagelsen. Andersen skrev i sin dagbog: "Var hos Photographen Hansen, mens jeg sad kom Ole Bull, han begyndte strax at spille, det fik forskjelligt Udtryk i mit Ansigt, saa at jeg matte sidde om igjen efter at Ole Bull med Selskab havde måttet fjerne sig." Det er jo nok den eneste gang, den verdensberømte violinvirtuos ligefrem var blevet smidt ud for at have givet et nummer.
Foto af: Georg E. Hansen, København, januar 1866.



< Pages: 1 2 3 4 5 >