Print

Forud for H.C. Andersens 70 års dag i 1875 samlede hele Danmark ind til en statue af digterkoryfæet til opstilling i Kongens Have i København. Det brød han sig ikke rigtigt om og tonen var tilmed temmelig skarp, da han forkastede billedhuggeren August Saabyes udkast til statuen. Skitsen viste eventyrforfatteren i færd med at læse højt for en flok børn.

Andersen kunne navnlig ikke holde ud at se på "den lange dreng, der ligger mig helt oppe i skrævet" og gjorde voldsomt indsigelse mod den måde at fremstille ham på. Selve det skildrede øjeblik var urealistisk, for han ville "aldrig kunne læse op, når nogen sad bag ved mig eller tæt op til mig, mindre når jeg havde børn på skødet eller på ryggen". Han brød sig slet ikke om at blive opfattet som "børnenes digter". Hans egen intention var, at "være digteren for alle aldre, og at børn ikke kunne repræsentere mig; det naive var kun en enkelt del af eventyret, humoren derimod var saltet i dem".

Enhver, der færdes i Kongens Have, vil vide, at Andersens protest gjorde sin virkning. I statuens  endelige version sidder han alene med bogen i skødet og læser højt for en usynlig tilhørerskare.

I'm Hans Christian Andersen
Situationen er et af de tidlige eksempler på den myte, der siden skulle komme til at klæbe ved Andersen. I det 20. århundrede har mange sentimentaliserede beretninger om hans liv - ikke mindst Hollywood-versionen fra 1952, hvor Danny Kaye skildrer Andersen som en sød, patetisk entertainer - reduceret billedet af eventyrdigteren til en karikatur: en guddommeligt inspireret landsbytosse. Intet er mere uretfærdigt.

I 2005 skal Danmarks vel nok mest berømte søn og digterværk hyldes. Vi fejrer 200-året for  Andersens fødsel. Et jubilæum af en sådan karakter giver anledning til for alvor at kaste et kritisk blik på den skikkelse, der er centrum for festlighederne. Og i tilfældet H.C. Andersen er der al mulig grund til at overveje, om ikke det billede, der med årene er tegnet af eventyrforfatteren, er for snævert, når det handler om det bud, forfatterskabet bør have i forhold til vor tid.

At Andersens eventyr er så væsentlig en del af dansk kultur, at vi ikke kan lade ham gå i glemmebogen uden samtidig at miste en del af vores kulturelle rygrad, kan alle hurtigt blive enige om. En del af vores selvforståelse er at kende H.C. Andersen. Men skal det for alvor give mening at fejre en for længst afdød guldalderdigter med brask og bram, må indsatsen først og fremmest handle om at gøre ham forståelig for vore dage. Han skal ikke støves af af museale grunde eller for nostalgisk at holde en elsket hyggeonkel i erindring. Men fordi han kan bidrage med en forståelse af menneskelivet i det hele taget - på tværs af tiden.

Også for voksne
En ting er at udvide kendskabet til mere ukendte kapitler af Andersens værk. Andersen er vanvittigt kendt af alle børn i hele verden - og af alle, der har været det. Han ligger konstant højt placeret på UNESCO's lister over de mest oversatte forfatterskaber - sammen med Shakespeare, Barbara Cartland, Bibelen og Stephen King.

Men gået på klingen kan udlændinge velsagtens nævne tre til fem af Andersens mest berømte eventyr, mens de fleste herhjemme sikkert kan svinge sig op på en otte-ti stykker. Faktisk skrev Andersen mere end 150 eventyr og historier. Her er der nok at tage fat på. Men i virkeligheden er der brug for en regulær genfødsel af Andersen. To århundreder efter sin fødsel er han stadig ikke bredt påskønnet som den forfatter i verdensklasse, han uden tvivl var.

Sat på spidsen kan man tale om, at H.C. Andersens egen berømmelse er blevet en begrænsning for kendskabet til digteren. Alle, der hører navnet H.C. Andersen - i Kina, i USA, ja, overalt i verden - får naturligt nok et smil på læberne. Men smilet er et nostalgisk smil, der knytter sig til barnekammeret og erindringer om godnathistorier. H.C. Andersen er i virkeligheden en figur, man lader bag sig i de helt tidlige år og ikke rigtigt beskæftiger sig med som voksen.

Enestående og original
Men selv de eventyr, der er kendt og elsket af børn, rummer meget, de overhovedet ikke kan forstå og som først og fremmest er rettet mod voksne læsere. Det gælder for eksempel hans forhold til naturen og samfundet, hans religiøse ideer, hans syn på kærligheden og kunsten, hans satiriske beskrivelse af menneskers adfærd, hans ironi og skarpe verbale vid. Alt det, som i virkeligheden gør Andersen enestående og original. I en tid, hvor historier for børn udelukkende var moraliserende og didaktiske, revolutionerede han genren ved at indgyde den humor, anarki og den store litteraturs sorgfuldhed.

Andersens historier er fyldt med de mest smertefulde og rå følelser. Når han er bedst, fortæller han os - på sin egen, ligefremme og uprætentiøse måde - lige så meget om menneskelivet som hvilken som helst af verdens største forfattere eller filosoffer.
Nogle af eventyrene, rettet udelukkende mod den voksne læser, forudsiger surrealismen og den freudianske ide om underbevidstheden. Han eksperimenterede og pegede frem mod modernismen.

Tænk bare på et eventyr som "Skyggen". Størstedelen af hele hans øvrige produktion er heller ikke børnelitteratur:  romaner, skuespil, digte, rejseskildringer, breve og dagbøger.

Den komplekse Andersen
Det klare mål  for jubilæumsåret er, at der  - i  Danmark og langt ud over landets grænser -  opnås en større og mere nuanceret viden om H.C. Andersens mangfoldige forfatterskab og sammensatte person. H.C. Andersen var et levende menneske.

Glansbilledet af den gamle, naive eventyrdigter med børnene på knæet skal vige for det fulde menneskelige portræt, der rummer de facetter, han også havde: lidenskaben, skammen over opvæksten, ensomheden som følge af at føle sig uelsket og uelskelig, den umættelig sult efter ros, hadet til kritikken, fremskridtsbegejstringen, angsten, hypokondrien, forfængeligheden, den umættelige ambition, seksualiteten.

At det fulde billede af Andersen er større, end de fleste ved, kan man forvisse sig om ved at stifte bekendtskab med den seneste biografier. Den engelske kulturskribent Jackie Wullschlagers højt kvalificerede tolkning af Andersens forfatterskab - set i relation til et moderne psykologisk portræt - er en underholdende, bevægende og kompetent biografi, som også er udkommet på dansk.

Og en af denne bogsæsons store begivenheder er Jens Andersens store, velskrevne forfatterbiografi, der fremlægger sit omfattende materiale med fornemt overblik og glimrende slutninger.
 
Jeg må ud!
H.C. Andersen 2005's fysiske placering er Det Adelige Jomfrukloster. Sekretariatet åbnede 1. september  2001. Stifterne er Odense Kommune, Fyns Amt, Kulturministeriet, Erhvervs- og Økonomiministeriet samt Bikubenfonden.

Budgettet er på ca. 230 mio. kr. Også Københavns og Århus Kommuner støtter projektet, ligesom en række andre kommuner og amter også forventes at deltage i fejringen, der i Danmark finder sted fra selve fødselsdagen den 2. april 2005 og frem til de 6. december, den dag, hvor Andersen vendte hjem til Odense, der blev illumineret til hans ære.

Op til jubilæet vil en del aktiviteter finde sted i Andersens fødeby, men selve jubilæet fejres nationalt og internationalt med landsdækkende projekter og internationale begivenheder med verdensomspændende lancering. Et kunstnerisk råd med danske og udenlandske medlemmer fra alle de områder, der arbejdes med, vil være rådgivende for sekretariatet, der koordinerer, samler, inspirerer og yder tilskud til de mange projekter og begivenheder.   

Med H.C. Andersen 2005 vil vi markere hans betydning med en lang række begivenheder inden for både klassiske kunstarter og nye medier, inkl. teater, musik, dans, litteratur, spillefilm, tv, animation samt uddannelsesformer, konferencer og Internettet. Nulevende kunstnere i alle genrer lader sig begejstre og beånde af Andersens verden, inspireres direkte eller indirekte af digteren.

Langvarige spor
H.C. Andersen 2005 vil være en bredt favnende begivenhed, som både indeholder de helt store produktioner og initiativer, der har afgørende gennemslagskraft og måske også sætter sig varige spor - samt en række mindre begivenheder. Der vil være arrangementer med bred folkelig appel samt mere marginale produktioner, der henvender sig til bestemte målgrupper.

Naturligvis vil en lang række større teatre, museer, orkestre, tv-stationer og andre institutioner herhjemme beskæftige sig koncentreret med Andersen i jubilæumsåret. Dem har H.C. Andersen 2005 selvfølgelig også kontakt til og et nært samarbejde med. Men derudover vil også andre kunstnere uden for de store institutioner arbejde med Andersen. 

En del vil blive til som internationale co-produktioner, med bidrag fra samarbejdspartnere i forskellige lande. Der planlægges en lang række projekter med de mest interessante internationale teaterinstruktører, komponister, koreografer, nycirkusfolk etc, som kaster nyt lys over Andersen og hans forfatterskab.

En teaterforestilling vil for eksempel blive produceret og vist i sit hjemland USA, hvorefter den turnerer rundt til en række storbyer i resten af  verden, inden den - i løbet af 2005 - gæster Danmark. Udgangspunktet er, at hele verden skal inddrages i fejringen. Ikke blot som passive modtagere af et officielt vedtaget dansk syn på digteren, men som aktivt meddigtende deltagere, der kaster et mangfoldigt blik på digteren udefra. Andersen tilhører hele verden. 

H.C. Andersen 2005 Fondens sekretariatet kan allerede nu bekræfte omverdenens store interesse for at være med. Der er ingen tvivl om, at den internationale nysgerrighed vil stige frem mod jubilæet med de mange projekter, der sættes i værk. Mange samarbejdspartnere for H.C. Andersen 2005 er ved at være på plads og nye kommer hele tiden til. Det betyder naturligvis ikke, at nogle af de danske projekter, der sættes i værk, ikke også skal sendes ud i den store verden. Dette vil ske i samarbejde med Internationalt Kultursekretariat.

Et nyt publikum
Et er naturligvis at lade nulevende kunstnere være ambassadører for, at det kan være inspirerende for os at genlæse Andersen. Men H.C. Andersen 2005 Fonden betragter det også som en væsentlig opgave at gøre Andersens eget værk tilgængeligt. Blandt de væsentligste projekter, der allerede nu giver en forvarsel om jubilæet, er den nye udgave af Andersens samlede værker, hvis første bind er udsendt af forlaget Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra H.C. Andersen 2005 Fonden.

Resten kommer hen over jubilæet i 18 bind -  til afløsning af de samlede værker, som udkom for mere end 100 år siden med gotiske bogstaver. De første bind, eventyrene, har fået en meget flot modtagelse - ikke mindst på grund af det grundige noteapparat og illustrationerne, Andersens egen, spændende klippekunst.

En væsentlig hindring for Andersens påskønnelse som en forfatter også for voksne er de mangelfulde eller halvdårlige oversættelser, der eksisterer på flere af hovedsprogene i dag.

Yderligere er der store dele af forfatterskabet, som slet ikke er oversat til for eksempel engelsk. Der skal laves bedre oversættelser, hvor det skønnes nødvendigt. H.C. Andersen 2005 samarbejder med udenlandske forlag med bred gennemslagskraft i en lang række lande.

Undervisning
I bestræbelserne på at udvide billedet af Andersen er det klart, at børnene naturligvis på ingen snydes. Ud over nye tegnefilm, store børneteaterfestivaler, tegnekonkurrencer mm. planlægges en række undervisningsprojekter, som ligger klar allerede fra næste skoleår. Dette arbejde foregår i samarbejde med Center for Børnelitteratur og Center for Gymnasiepædagogik, der tilvejebringer helt nye undervisningsprogrammer for både elever i folkeskolen og i gymnasiet. 

Ikke bare i Danmark, men også ude i verden, hvor skolelærere i Bogota eller Yokohama gratis kan downloade ny inspiration til undervisningen via H.C. Andersen 2005's portal - klargjort undervisningsmateriale på en lang række sprog.

På Internet-siden er alt, hvad der er værd at vide om Andersen, nemlig samlet i den fælles portal hca2005.com. Her vil man også kunne få løbende besked om de mange begivenheder, der finder sted i forbindelse med jubilæet. Hjemmesiden henvender sig både til dem, der bare er almindeligt interesserede i at vide mere om eventyrdigteren og til forskere, der får bedre adgang til relikvierne. Portalen er den primære platform for den internationale profilering af H.C. Andersen 2005 og bliver til i samarbejde med væsentlige danske institutioner inden for undervisning, forskning og turisme.

I Danmark er jeg født
En oplagt sideeffekt af den indholdsmæssige revitalisering af et litterært verdensnavn som H.C. Andersen er en revision af Danmarks turisme. I den virkelige verden er billedet af eventyrlandet med bindingsværk og stokroseidyl under hastig ombrydning i disse år.

Målet er, at stadigt mere sofistikerede rejsende vil interessere sig for landet som et kompetent, levende og moderne samfund - også ud over 2005. Et land, der også kan være værd at besøge, fordi vi har noget kulturelt at byde på. Både gennem de begivenheder et publikum kan involvere sig i og gøre brug af herhjemme i jubilæumsåret, men også som en effekt af de oplevelser, som skabes ude i verden. Aksen for turismedelen af H.C. Andersen 2005 bliver fødebyen Odense og det København, hvor Andersen tilbragte sit voksne liv.

Andersen led livet igennem af skrækvisioner. Han var for eksempel panisk angst for hunde og ildebrande. En af hans værste rædselsforestillinger var at blive levende begravet. Derfor lagde han en seddel med ordene "Jeg er kun skindød" ved sengen, når han skulle sove.

Forhåbentlig vil H.C. Andersen 2005 være medvirkende til at genoplive Andersen fra den mumificerende dvale, der alt for længe har omsluttet mennesket og digteren. Andersen er større og rigere, end vi husker ham. Han skal kendes og værdsættes som en digter i fuld figur. Af kød og blod.

Print

Tilbage