BAGGRUND

Om den lærde skole og imitation.
H.C. Andersen ville gerne være forfatter, da han begyndte i den lærde skole. Opfattelsen af kunstneren på denne tid var, at han skulle være et geni. Den kritik, han fik af sine første teaterstykker, og som sendte ham i den lærde skole, var imidlertid (som du kan læse om i Digtertrangen trænger sig på), at han havde lånt lidt rigeligt forskellige steder og ikke havde formået at sætte det sammen til en helstøbt tekst. Alligevel syntes man, at dette sammensurium af "alskens Reminiscenser, Ewald og Oehlenschläger, islandsk og nytydsk imellem hinanden, hverdags Phraser i Hverdagsriim" (Rahbeks censur af Alfsol (Se mere af censuren i 'Samtidens opfattelse') var så besynderligt, at det vidnede om et specielt menneske, der ikke var ubegavet, men som burde dannes. H.C. Andersen blev altså ikke udråbt som geni i første omgang, han havde ikke lavet noget genialt, men lånt lidt her og der - med andre ord, han havde imiteret.

På H.C. Andersens tid har ordet imitation ikke nogen helt god klang, for en der ønsker at påtage sig kunstnerrollen. Det har det imidlertid i den skole, datidens gymnasium, hvor han skal sætte sine ben de næste år. (Det kan du læse om i afsnittet En digter skriver stil) Her er imitation en pædagogisk metode og har været det i mange år. Gymnasiet skal ikke uddanne kunstnere og digtere, men gode nyttige borgere, der skal lære en lang række færdigheder i sprog og retorik og erhverve sig en stor mængde viden, der var fælles for de dannede borgere i datidens Danmark. Og til dette formål regnedes imitation som en fortrinlig ting. Men imitation har langt fra altid været betragtet som ren efterligning og har også været vurderet forskelligt til forskellige tider - også af digterne. I antikken kunne der fx i imitation som kunstnerisk metode ligge betydningen kappestrid, hvor man forsøgte at efterligne, men også overgå sine forbilleder. Fx kunne Seneca (romersk forfatter, 4 f.kr. - 65 e.kr.) skrive, at den skribent, der var dygtig nok, kunne låne små stykker mange steder fra, men alligevel i sammensætningen give det hele sit eget personlige præg. I middelalderen kan man imidlertid læse hos Galfridus de Vinosalvo, at der er tre ting, der er med til at skabe den perfekte digter. Det er: "Kunstens regler, øvelsen og efterligningen af gode forbilleder".

Her ser det ud til, at det personlige præg spiller en mindre vigtig rolle. I latinundervisningen i middelalderen skulle man fx lære de store forfatteres gode udtryk udenad for at blive vænnet til at skrive i en god stil, så man selv kunne skrive på samme vis! Stileopgaver fra middelalderens gymnasium kunne derfor godt gå ud på at imitere en bestemt tekst.

Om romantikkens opfattelse af kunsten og kunstneren kan du læse på nedenstående link. Har du lyst til at læse lidt mere om imitation og om fx skolen og litteraturen i middelalderen, og sammenligne disse opfattelser af kunst og imitation med romantikkens, så kan du kigge i Anker Teilgård Laugesen Middelalderlitteraturen, en orientering. Kbh, 1966, der også har været brugt i ovenstående. (Se mere om imitation i undervisningsforløbet 'Imitation og stileskrivning')


Kan man studere til digter?
Den dag i dag raser diskussionen også om, hvorvidt man kan studere til digter, eller digterfaget er noget, der er en form for medfødt gave. Skal digteren sidde på sit tagværelse og fryse om fødderne med slunken mave, mens han udtænker stor poesi, der først opdages efter hans død? Skal han arbejde halv tid i Bilka for at ernære sig selv og så være deltidsdigter - eller skal han ligefrem kunne hæve sin månedlige SU for at blive uddannet i digterfaget? I Danmark har vi faktisk en mulighed for at studere til digter på SU, nemlig Forfatterskolen.

Du kunne for sjov skyld kigge ind på forfatterskolens hjemmeside og overveje, hvordan mon forholdet er mellem at lære et stort kulturelt og litterært stof og en række skriveredskaber og teknikker at kende i dag og på H.C. Andersens tid. Du kan også finde bogen Væksthuset skrevet af Anne Toft og Dorthe Øberg, 1997. Der findes også en forfatterskole for børnelitteratur som du kan finde på Center for Børnelitteraturs hjemmeside cfb.dk.


Yderligere oplysninger:

Se lidt mere om datidens gymnasium, Latinskolen, her på Undervisningsministeriets hjemmeside, (se især 'Baggrunden').

Se også Henriette Wulffs Brev i emnet Stileskrivning og moral.