DAGBOGSOPTEGNELSER
Alle tre dagbogsoptegnelser ligger i hvert deres dokument i tekstantologien Af Andersen i læse- og printvenligt PDF-format.

H.C. Andersen: Dagbogsoptegnelser

Mandag d. 6. januar 1834
Mandag 6. Var, som igaar, hos Kückler og blev malet, medens jeg sad kom en ung Model paa 16 Aar med sin Moder, Kückler sagde at han vilde see hvorledes hendes Bryst saae ud, Pigen syntes lidt undseelig over at jeg var der, men Moderen sagde, Snik snak! og løste hendes Kjole, tog den med Særken heelt ned om Maven paa hende, der stod hun nu halvnøgen, noget mørk i Huden, lidt for magre Arme men smukke runde Bryster, idet Moderen blottede hende, følte jeg mit hele Legeme bæve, Kykler saae at jeg blev bleeg og spurgte mig om jeg fik ondt. - Derpaa gik vi i den græske Kirke, hvor der var en Fest: Hellige tre Konger, der var ingen Musik det hele var kjedeligt. Om Middagen drak vi Faderen Collins Skaal, hvis Fødselsdag det er. Sad om Eftermiddagen igjen for Kückler. Det er et koldt, graat, kjedeligt Veir, men imorgen skinner Solen, thi Veiret har anden Dags Feber. Gid der var Brev i Dag! - Jo, Brevet var der fra Faderen og Eduard, hiint med Formaninger, dette i en saa haard, belærende Tone fuldt af Lidenskab. Han meldte mig min Æres Død. Agnete var til Fortvivlelse vanskabt, et sammensmuurt maadeligt Arbeide. Det rystede min Sjæl saa dybt, jeg blev saaledes overvældet at al min Følelse forgik, min Tro paa Gud og Mennesker, Brevet bragte mig til Fortvivlelse. Bøtcher søgte at trøste mig; hvor kunde han.


Søndag d. 3. januar 1841.
Søndag den 3 Januar. Min Hovedpine er tiltaget voldsomt. Gik i Maria Magiore, paa monte pincio. i Kirken ST Loyola og i Kirken Marcello i Corso hvor der var livlig Orgel-Musik. Det er mageløst deiligt Veir. Spadseret ved Tiberen. Var i S. Luigi de Francesi, over Døren hang Louis Philips Portræt; til Venstre er Claude Lorrains Grav, Figuren paa Monumentet forekom mig uden stort Kunstværd, her er Malerier af Lanfranco og Guidos Copi af Raphaels hellige Cicilie. Gik i Kirken Andrea della Valle. Kuppelen er malet af Lanfranco; følt mig syg; gik hjem og i min Eensomhed tænkte jeg paa mit Ønske at døe ude! tænkte paa mine Kjære hjemme og blev veemodig - Gik lidt paa monte pincio hvor jeg traf Kückler, der søgte at sætte mig i Humeur; gik saa ned i Caffe græco og drak the mela, der varmede mig op, jeg var lidt bedre, men i Øret og Halsen knuger det. I Eftermiddag saae jeg i via ripetta et gammelt Palais, [d]en høie Buegang med kunstigt udhukkede Marmor Søiler indesluttede en lille firkantet Gaard, Statuer stod mellem Søilerne og i Nicherne lemlæstede Marmorbilleder, Muren prangede med Basrelief, og høiere end disse stod i runde Buer colosale Hoveder af romerske Keiser[e], men Græs og Slyngplanter hang hen over dem, Alt var smudsigt og med støved Spindelvæv. I Gaarden selv mellem de opstillede marmor Sarcophager, laae Kaalstokke, Citronskaller og det sønderrevne Straahylster der er om Viinflaskerne; den brede Marmortrappe, som førte op til Salene var endnu mere smudsig en[d] Gaarden, og barbenede forfrosne Tiggerdrenge, me[d] et pjaltet Teppe om Skulderen, som en Kappe, og den korte Tobaks Pibe af et Rør, i Munden laae og spillede Kort; to Bønder jog med deres lange hvide Kjæppe en Flok Kalkuner gjennem Gaarden, og oppe fra Vinduet rystede en gammel Signora sine Lagner ud over den vandrende Flok. - Besøg af Jerichau; han fortalte mig om sine Sygdomme og Lidelser. Een af dem skal staae i min Tanke naar Synden viser mig sin Kundskabs Frugt.


Onsdag d. 13. Januar 1841.
Onsdag 13. Spadseret i Morgenstunden; Rom laae i Taage, men Peterskubbelen ragede over den; mødte Reineck, som ogsaa var Patient. Fontainerne dampede i den kolde Luft.
Gik med Castenskjold, Løfler og Rothe ind hos Capucinerne og ned i den underjordiske Kirke, hvor hvert Capel er decoreret med Menneskebeen, i Rosetter, Vægge og Nischer; Hofteskaaler ere satte saaledes om et Dødninghoved at de danne Vinger; to smaa Børnebeenrade af Familien Barberini, der have Begravelse i Capusiner Kirken svæve som Engle, en Throne er gjort af Knokler; Gulvet er Jord og der lægges Munkene ned, efter otte Aar tages de op og de, som hænge sammen iføres en Kappe og sættes op i Nischerne; der var et høist forskjelligt Udtryk i disse, nogle sad endnu Huden over hele Ansigtet; Andre var kun Been, Lysekronerne af Knokler var med et Seglgarns Baand at heise op og ned; en venlig Munk førte os om; i Refectoriet var skrevet over hver Dør Silentium, dog talte de til hinanden. Gik derfra. Cas[tenskjold] fortalte, at Slaverne i Rom havde fri Kost og Klæder, ehøvede ei at arbeide, men gjorte de det, da havde deres Fange-Aar kun 8 Maaneder; blev en Karl grebet i Porten med Kontrebande, da tog man Alt, selv Hosbondens Hest og Vogn, om selv denne var udenfor det, og Karlen kom i Slaveriet men Hosbonden maatte daglig betale 15 Bajok for ham; saaledes kan en Karl, der ei bryder sig om sin Ære, chicanere sin Hosbond og tage Contrabande. Vi gik nu til Kirken del anima, og der paa ind i dela pace, hvor vi saae Raphaels Sybiller; herpaa vandrede vi til Palazzo Braschi, paa hvis Hjørne Pasquino staaer; her er en prægtig Trappe gjennem Etagerne, gik herfra til Canceliet, med en smuk Kirke; Bygningen er af Bramante og overordenlig luftig og let, modsat tung er Palazzo Farnese som vi nu kom til; i Gaardens Buegang staaer Cecilia Metellas Kiste af Marmor. Vi gik nu i Palazzo Spada og saae her Galleriet; i Forhallen stod under Throne Vaabenet / tre Sværd (Spada) En Madonna med Barnet af Morillo. Giuditta af Guido. Lucrezia af Guido; Helenes Bortførelse af Guido. To Hoveder af Coreggio. Her var Pompei berømte Statue. Angrebet og træt fulgte jeg med over Tiberen til Trastevere hvor vi kjøbte varme Castanier paa Gaden, gik saa op til Tassos Eeg og saae i varmt Solskin ud over Rom, der laae smukt belyst, stor og udstrakt. I Forgrunden Egens nedhængende Grene; Mellem Grund Byen, med alle sine Kupler, og i Baggrunden Qvirinalet, Coloseum og de fjerne Bjerge. Vi gik nu hjem ad, forbi Hittebørnenes Hospital; der var ligesom en Tønde i Muren, med et stort Hul, indvendig var den beklædt med Tøi og kunde dreies om, her lagde de Børnene. Efter Middagsbordet en lille Tour paa monte del trinita. (Inde i Klosterkirken ved Tassos Grav, skrev jeg paa Marmoret det samme Vers som da jeg 1833 var her.) - Veemodig og sorgfuld: jeg tænkte paa min tabte Rose i Danmark.


Bibliografisk:
Teksterne er scannede og korrekturlæste gengivelser af hhv.:

Andersen, H.C.: Mandag d. 6. januar 1834. H.C. Andersens Dagbøger I. 1825-1834. Udg. Helga Vang Lauridsen. Kbh.: G-E-C Gad. Det danske Sprog- og Litteraturselskab 1971, s. 268-269.

Andersen, H.C.: Søndag d. 3. januar 1841 og Onsdag d. 13. januar 1841. H.C. Andersens Dagbøger II. 1836-1844. Udg. Helga Vang Lauridsen. Kbh.: G-E-C Gad. Det danske Sprog- og Litteraturselskab 1973, s. 93-95 og 100-102.