Digteren H.P. Holst gør i et brev grin med Andersens manér med at tage notater i de museer, de besøger, og ser ham som "Skifteforvalter i et Dødsbo, der med den pinligste Flid, i sit Ansigts Sved, opskriver hver Stump". Andersen burde hellere glæde sig over kunstværkernes skønhed, mener Holst.

Men Andersen tog notater af alt, og resultatet kan ses i dagbøgerne og i de utallige breve, han sendte hjem. Forestillingen om, at Andersen var et geni, der skrev spontant, er forkert. Han havde evnerne, men han sled sig også til sine resultater. Det er et spørgsmål, som også er relevant for alle andre store forfattere, om skriveriet fik ham til at opleve stærkere, eller om det tværtimod forhindrede ham i at opleve spontant.

Se desuden undervisningstemaet Et geni på skolebænken, herunder især forløbet At studere til digter.