Napolis beliggenhed ved Napolibugten er mere berømt end byen selv, og omegnen spiller også en central rolle i Improvisatoren. Vulkanen Vesuv er mest kendt for udbruddet i 79 e.Kr., som begravede byerne Pompeji og Herculaneum. De blev udgravet fra engang i 1700-tallet, men først for alvor fra 1861, længe efter at Improvisatoren blev skrevet.

Øen Capri var et turistmål allerede i romertiden, men Den Blå Grotte blev først opdaget i 1831, og H.C. Andersens beskrivelse af den er den første i litteraturen. Her foregår en af de afgørende scener i Improvisatoren. Antonio vågner op i grotten efter et skibbrud:

"Den blaa Æther var dybt under mig, over mig og rundt om. Jeg rørte Armen, og som electriske Ildfunker glimrede millioner Stjerneskud om mig. Af Luftens Strømme blev jeg baaret; jeg var vistnok død, svævede nu gennem Ætheren til Guds Himmel."

(Æther var efter den tids opfattelse det medium i himmelrummet, hvori himmellegemerne svævede.)

Antonio er nu ikke død, men grotten er bogens åndelige centrum, hvor han umiddelbart efter denne oplevelse møder sin fremtidige hustru, det æteriske væsen Lara/Maria.

Se Andersens tegninger i galleriet.