Improvisatoren er tilegnet familien Collin, der fungerede som Andersens familie i København. Overhovedet var Jonas Collin, hvis søn Edvard var på Andersens egen alder.

Familien er åbenlyst model for Borghese-familien i bogen, hvor lange partier skildrer Andersens syn på det ulige forhold mellem ham og Collins. "Det er et fortræffeligt Menneske, hans Characteer er der ikke det mindste at udsætte paa! Men han vil ikke lære noget!" lader Andersen en repræsentant for Borghese-familien sige om Antonio - i en situation hvor Antonios geniale evner som improvisator netop er gået op for alle andre end Borgheserne.

Brevene fra Collins var en stadig prøvelse for Andersen under rejsen i Italien. Han havde sendt det dramatiske digt Agnete og Havmanden hjem til udgivelse og ventede nu på reaktionerne. I dagbogen for 6.1.1834 står der:

"Gid der var Brev i Dag! - Jo, Brevet var der fra Faderen og Eduard, belærende Tone fuldt af Lidenskab. Han meldte mig min Æres Død. Agnete var til Fortvivlelse vanskabt, et sammensmuurt maadeligt Arbeide. Det rystede min Sjæl saa dybt, jeg blev saaledes overvældet at al min Følelse forgik, min Tro paa Gud og Mennesker, Brevet bragte mig til Fortvivlelse."

Alligevel arbejdede Andersen hårdt for den faderlige og broderlige anerkendelse næsten hele livet.
Se her lidt mere om Collin-familien.