DEN SOCIALE OPSTIGNINGS PRIS
Et vigtigt træk ved Portnerens Søn er, at Georg ikke betaler nogen pris for sin sociale opstigning. Det er et motiv, Andersen kredser om i en række tekster, både eventyr og romaner.

Antonio i Improvisatoren bliver en berømt digter og bliver ligesom Georg gift med sin fornemme elskede. Otto Thostrup i O.T. bliver fornemt gift, men er ikke kunstner. Christian i Kun en Spillemand opnår ingen af delene. I De to Baronesser er rollerne som socialt opstigende, elskende og kunstner delt ud på en række personer, og motivet gennemspilles derfor i en række varianter, som alle ender lykkeligt.

Det sidste ord, han skrev om den sag, er muligvis slutkapitlet i romanen Lykke-Peer (1870). Hovedpersonen er komponist af fattig oprindelse, skriver en opera af Wagnerske dimensioner, elskes af en fornem ung kvinde, men dør under premieren. Bogen slutter altså næsten i samme tone som Lykkens Kalosker.