Den dæmoniske og den åndelige søster
Otto Thostrup véd, at han er vokset op i yderste fattigdom i Odense Tugthus, og at han havde en søster, som han siden har mistet kontakten med. Tyske Heinrich ved det også og prøver at bilde Otto ind, at denne søster er identisk med Heinrichs ledsager, den dæmoniske Sidsel med de sammenvoksede bryn. I slutningen afsløres det, at søsteren tværtimod er den meget smukke og åndelige Eva, der dør, inden de to søskende kan forenes.

Andersens tre første romaner er alle selvbiografiske, men O.T. tilbyder tilsyneladende et blik ind bag den overflade, Andersen ellers havde konstrueret som sin officielle selvbiografi. Romanens handling drives frem af Ottos skræk for at se sin egen fortid afsløret. På samme måde som Andersen en stor del af sit liv gik i skræk for at blive kædet sammen med sin rigtige familie: en mor, der drak sig ihjel, en moster, der var bordelværtinde, en søster, der muligvis var prostitueret.  Søsteren boede få hundrede meter fra Andersen i København, men de mødtes kun én gang - og meget mod Andersens vilje. Han rettede i stedet hele sin familiefølelse mod den fornemme Collin-familie.