Andersen har skrevet 3 selvbiografier, som rummer de oplysninger, man har om hans barndomshjem. Den første kaldes H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831. Den er skrevet før den store dannelsesrejse i 1833-34 til vennerne i København og ikke udgivet i H.C. Andersens levetid. Derefter fulgte de tre første romaner, der bygger på forfatterens liv. Den næste selvbiografi hedder Mit eget Eventyr uden Digtning fra 1846, senere udvidet til Mit Livs Eventyr fra 1855.

I Levnedsbogen står den skrækkelige historie om resultatet af faderens rejselyst. Han meldte sig frivilligt til hæren for at kæmpe på Napoleons side, men vendte syg hjem uden at have været i kamp.

"(H)an blev febersyg en Morgen, phantaserede stærkt. Talte om Napoleon og Felttoge; min Moder vidste intet bedre Raad end sende mig ud til en saakaldet "klog Kone" i Eiby, en Miil fra Byen, hun lovede at komme, gjorte først nogle Kunster med mig, som hun bandt en ulden Traad om Haandledet og gav et Blad af, som hun sagde "Christi Korsets Træ". "Men skal min stakkels Fader døe?" spurgte jeg og græd. "Døer han," svarede hun, "da vil du møde hans Aand paa Veien naar du gaaer hjem!"

Andersen mødte ikke faderens ånd, men faderen døde alligevel kort tid efter.