Kombinationen dreng og pige som legekammerater og konkurrenter optræder flere steder i Andersens liv og værk. Christian og Naomi er nok det bedste eksempel, men Antonio og Annunziata i Improvisatoren er et andet eksempel.

I Andersens eget liv kendes kombinationen fx fra Levnedsbogens omtale af Ida Wulff på Det Kgl. Teater. Hun har noget, H.C. Andersen mangler:

"Desuden var der et andet Subject, der lovede ganske anderledes, nemlig den lille Ida Vulff, som han [syngemester Siboni] derfor vilde tage sig af. - Jeg lukkede hende op, da hun første Gang kom med sin Fader, hun var et lille spinkelt Væsen, i en simpel rød Kjole". (s. 65)

Alligevel var der et godt forhold mellem dem:

"Ida Vulff (nuværende fru Holstein) løb ogsaa omkring der oppe, som Barn, og vi sad tidt og talte sammen bag Couliserne om Aftenen, thi hun var den eneste deroppe, jeg havde nogen ret Tillid til." (s. 77f.)

Hun spillede en af hovedrollerne i Andersens første teaterstykke, Kjærlighed paa Nikolai Taarn, 1929, gjorde senere karriere som operasangerinde og blev adeligt gift. Christian og Naomi i Kun en Spillemand er helt forskellige, men alligevel blandes deres identitet i bogen. Christian er blød og kvindelig, Naomi optræder i en del af bogen i mandedragt og under Christians navn.