Havfruen beskrives i fiktion - og defineres i sagprosa. Her er en leksikal definition af 'havfrue':

"havfrue, undine kvindeligt fabelvæsen, nøgen og med fiskekrop fra taljen og ned. Havfruer optræder i mange sagn, eventyr og viser som et væsen, der med sin smukke sangstemme kan tryllebinde mænd og drage dem ned til sig på havets bund."

Definitionen stammer fra Gyldendals leksikon, Gyldendal 2002, som bygger på Gyldendals større Encyklopædien, hvor havfruen beskrives således:

"havfrue, undine, kvindeligt, overnaturligt havvæsen med fiskehale neden for bæltestedet. Havfruefiguren har forgængere både i den højere mytologi hos guderne og i den lavere mytologi hos de overnaturlige væsener i folketroen. De indiske havnymfer og de græske nereider har forlenet hende med visdom, spådomsevne og magt over elementerne, fra sirenerne har hun arvet sin farlige, lokkende sangkunst og fra dem alle sin erotiske udstråling. Hendes skikkelse, der oprindelig også kunne være tvehalet, er skabt i Den Nære Orient i det 2.-1. årtusinde f.Kr., men kendt i Europa fra 600-t., hvor havfruer er afbildet på græske vaser.
I Danmark optræder hun i middelalderens kalkmalerier og kendes fra 1500-t. i folkeviserne. Hun forekommer også i eventyr og i talrige sagn, hvor hun beskrives som smuk, med velformede, hvide bryster, og som ellepigerne har hun langt, gyldent hår, som hun sidder og kæmmer. Med sin sang  drager hun mænd ned til sig på havets bund.
Havfruemotivet har inspireret såvel digtere som billedkunstnere og komponister; mest berømt er H.C. Andersens personlige version i eventyret om "Den lille Havfrue" (1837). Det blev i 1909 opført som ballet på Det Kgl. Teater og blev anledningen til udførelse af skulpturen Den Lille Havfrue. Se også overnaturlige væsener."

(Den Store Danske Encyklopædi. Red. Jørn Lund, Kbh.: Danmarks Nationalleksikon 1994-2003)


Er definitionerne præcise nok? Sammenlign med materialet i Galleri.