ARBEJDSOPGAVER

Her er fire forslag til arbejdsopgaver i forbindelse med Den lille Havfrue:

Nærlæsning af eventyret
II  Fokuseret analyse
III  Kreativ analyse
IV  Anmelderi


I - NÆRLÆSNING

Spørgsmål
En analyse eller 'nærlæsning' af eventyret Den lille Havfrue kan tage udgangspunkt i to grundlæggende spørgsmål:

1. Hvad handler eventyret om?
2. Hvordan er det fortalt?

Efter at have afklaret disse spørgsmål, kan man prøve at svare på de mere komplekse spørgsmål:

3. Hvordan hænger indhold og form sammen?
4. Hvordan kan man give en samlet fortolkning af eventyret?

Brug gerne oplysninger i Baggrund til at komme i gang med at svare på disse spørgsmål.


Forskellige arbejdsformer
Man kan vælge forskellige arbejdsformer i forbindelse med nærlæsningen. Her er nogle forslag:

  •  
Klassen kan diskutere spørgsmålene i fællesskab.
Man kan fordele de to første spørgsmål på grupper i klassen. Grupperne laver stikord til deres spørgsmål, hvorefter man mødes i klassen til fællesdiskussion og et forsøg på at svare på spørgsmål 3 og 4.

Man kan bede grupper producere skriftlige stikord eller mindre essays til spørgsmålene 1-3. Teksterne lægges på klassens konferencesystem. Som lektie til den efterfølgende time har alle læst de andres tekster. På den baggrund diskuteres en samlet fortolkning af eventyret i klassen. En elev tager referat af diskussionen, som vedlægges på konferencesysemet.

Eleverne laver en stil på baggrund af arbejdsprocessen og det tilgængelige materiale.

Stilene offentliggøres - hvis eleverne billiger det - på konferencesystemet med lærerens vurdering. Læreren gør rede for sin(e) vurderinger, og det diskuteres endnu engang i klassen hvordan man kan analysere og fortolke eventyret.



II - FOKUSERET ANALYSE

Et centralt tema i Den lille Havfrue er forholdet mellem barndom og voksenliv. Det skildres både direkte i fortællingen som havfruens forandring fra at være 'søster' i havets verden til at være forelsket kvinde i menneskenes verden. Men det skildres også indirekte gennem måden historien er fortalt af en skjult fortæller, der fortæller historien til nogle børn i en dagligstue (læs mere om dette i Baggrund og Perspektivering).

Diskutér eventyrets måde at skildre barn-voksen-temaet på, gerne som en kombination af en indholds- og formanalyse.


Tag udgangspunkt i disse spørgsmål:

5.  Hvad er havfruens forhold til sine søskende og forældre?
6.  Hvilken betydning har havfruens møde med heksen?
7.  Hvilke forestillinger eller 'fantasier' gør havfruen sig om livet på jorden, og hvilken funktion har bedstemoren og søstrene for fantasierne?
8.  Hvordan giver fortælleren sig til kende i historien?
9.  Hvad er den afsluttende morale i eventyret? Hvad synes du om den?
10.    I eventyret finder man modsætninger som skyld og uskyld, kærlighed og sorg, ømhed og smerte. Hvordan forbinder de sig til havfruens historie?
11.  Ville man kunne læse Den lille Havfrue højt for børn så de får glæde af den, eller egner den sig bedst til unge og voksne? Hvorfor?

Man kan arbejde med disse spørgsmål i forskellige arbejdsformer: individuelt, i par, som gruppe eller i klassesammenhæng og/eller virtuelt. Læreren og eleverne beslutter sammen hvilken arbejdsform de foretrækker.

Som en perspektivering til klassens analyser kan man lave gennemgange af nogle af de tekster som man finder i Baggrund, bl.a. punktet Rammefortællingen i Den lille Havfrue.


III - KREATIV OPGAVE

Skriftlig opgave:

Hvis man kigger på manuskriptet til Den lille Havfrue i Galleri, kan man se at Andersen har lavet en del overstregninger og ændringer. Det fortælles fx at Andersen i en uudgivet udgave af eventyret, som han læste op for nogle venner, brugte udtrykket Havets Døttre i stedet for Luftens Døttre. Den slags små og store ændringer har stor indvirkning på eventyrets betydning. Andersen har befundet sig i en arbejdsproces hvor han ord for ord vejede på en guldvægt hvad der skulle stå, og hvorfor. Den samme proces kan man afprøve som læser - det giver ofte en større indsigt i den originale tekst og dens betydningspotentialer.

Tag udgangspunkt i dette spørgsmål:

12.    Prøv at vælge et bestemt sted ud i eventyret, og find på et alternativ. Hvad ville det fx betyde hvis den lille havfrue rent faktisk fik prinsen og det halve kongerige? Opgaven kan løses i grupper eller i klassesammenhæng hvor man fremfører og diskuterer resultaterne.


Mundtlig opgave:
H.C. Andersen gik meget op i at tilpasse sine eventyr så de passede til en oplæsningssituation. I 1800-tallet var oplæsningen en populær underholdningsform. Man kunne gå til store offentlige oplæsninger, som Andersen og mange andre turnerede med. Det blev også en mere og mere efterspurgt vare at udgive litteratur som var egnet til oplæsningsseancer i den borgerlige families skød, ikke mindst ved godnatlæsning - sådan som vi fortsat dyrker den. Selve den situation at fortælle et eventyr til nogle børn er indskrevet i Den lille Havfrue som en rammefortælling. Se Rammefortællingen i Den lille Havfrue. Senere er der blevet udgivet en del oplæsninger af bl.a. Den lille Havfrue. Se Perspektivering.

13.   

Prøv at arbejde med oplæsning af Andersens Den lille Havfrue i klassen. Det kan gøres ved at låne båndoptagere og/eller andet optageudstyr, som fordeles til grupper der arbejder selvstændigt med opgaven. Alle optagelser kan herefter aflyttes og diskuteres i klassen. Sammenlign med en professionel skuespillers oplæsning af Den lille Havfrue.

Opgaven giver mulighed for at arbejde analytisk-receptivt med mundtlighed i Andersens prosa og samtidig styrke elevernes produktive mundtlige kompetence.


IV - ANMELDERI

Anmelderi er en bestemt form for analyse og fortolkning.

Opgave:

14. 

Læs anmeldelsen af det hefte hvori Den lille Havfrue optræder (se Baggrund). Diskutér hvad anmelderens pointe er. Diskutér også hvilken genre anmeldelser er. Prøv at lave en gen-anmeldelse af eventyret, skrevet til et publikum anno 2005.



Husk at se de mange oplysninger i 
Baggrund.