BAGGRUND

H.C. Andersen følte sig meget tiltrukket af Paris, en by han besøgte mange gange. I 1860 var der kun ganske få byer, der som Paris, havde over 1. mio. indbyggere. Her kunne han køre med omnibus og promenere i de store parker. Teaterlivet var veludviklet og varieret og her i denne metropol kunne han møde interessante mennesker fra hele verden. I 1867 var Frankrig et kejserrige under Napoleon 3.