TEKST
Teksten ligger også i tekstantologien Af Andersen i læse- og printvenligt PDF-format.

Se noter nedenfor teksten.


H.C. Andersen: O.T. Original Roman i to Dele (1836). Uddrag af første Deel, Kap. I.

I

"Qvod felix faustumque sit!"
Det academiske Borgerbrev

Der gives een Lyksalighed, som endnu ingen Digter har ret besjunget, ingen nok saa elskværdig Læserinde har oplevet eller vil komme til at opleve i denne Verden; det er en Lyksaligheds-Tilstand, som kun er den mandlige Classe tildeelt og selv af denne kun de Udvalgte. Det er et Livsøieblik, som griber vore Følelser, vor Aand, vort hele Væsen. Der er flydt Uskyldiges Taarer, hengaaet søvnløse Nætter, i hvilke den fromme Moder og de kjærlige Søstre have bedet til Gud for dette Sønnens og Broderens kritiske Livsmoment.
   Lyksalige Øieblik, som ingen Qvinde, hun være nok saa god, nok saa smuk og aandrig, kan opleve - at blive Student, eller, for almindeligere at betegne det, faae sin første Examen. 
Kadetten, der bliver Officeer, Discipelen, som bliver academisk Borger, Læredrengen, der bliver Svend, Alle kjende de, i større eller mindre Grad, denne Vingernes Løsnen, denne Hoppen over Artiumsgjerdet ind paa Philosophiens Carrouselplads. Alle hige vi efter en større Bane, bruse afsted som Floden, der taber sig i Havet.
   Det er første Gang den ungdommelige Sjæl ret føler sin Frihed, og den føler den altsaa dobbelt; den higer efter at virke, den fatter sit Jeg, det er jo prøvet og ikke fundet for let; den eier endnu alle Barnets uskuffede Drømme. Ikke Kjærligheds Lykke, ikke Begeistring for Kunst og Videnskab, electriserer saaledes alle Nerver, som dette: nu er jeg Student!
   Denne Livsens Foraarsdag, paa hvilken Skolens Iisdække sprænges, Forhaabningernes Træ skyder Knop, den varme Friheds Sol skinner, indtræffer hos os, som bekjendt, i October Maaned, just som Naturen taber sit Løv, som Aftenerne begynde at blive mørkere, og tungere Vinterskyer trække sammen, ret som vilde den lære de Unge: "Eders Vaar, som Examen føder, er kun Drømme! nu begynder det just at see alvorligt ud!" men det tænker den lykkelige Ungdom ikke paa, og det ville vi ikke heller, men glæde os med de Glade, og netop besøge deres Kreds. I en saadan er det vor Fortælling tager sin Begyndelse.


II

I Tiden, naar skilte vi gaae,
Een vel i Jylland, i Fyen vel en anden,
For vor Erindring skal Rusen da staae -
- Mere livlig og munter
Neppe der kommer en Dag.
                                 Carl Bagger

Det var 1829, hen i October Maaned. Examen artium var endt. En Deel unge Studenter vare samlede til Aften hos een af deres Kammerater, en attenaarig Kjøbenhavner, som Forældrene lode gjøre Examensgilde for sig og de nye Venner. Moder og Søster havde arrangeret Alt paa det nydeligste, Faderen givet en prægtig Viin fra Kjælderen, Studenten selv, der her var rex convivii, sørget for Tobak, ægte Oronoco-Kanaster. Men hvad Piber angik, da hed det paa Indbydelsen, der naturligviis var skrevet paa Latin, at enhver maatte bringe sin med.
   Selskabet, der bestod af 21 Personer, og det var kun de intimeste Venner, var allerede samlet. Omtrent en Trediedeel af disse var fra Provindserne, de Andre derimod Kjøbenhavnere.
   "Den gamle Fatter Homerus skal staae midt paa Bordet!" sagde en af de livligste, i det han tog ned af Kakkelovnen en Gibsbüste, som han satte paa det dækkede Bord.
   "Jo, han har nok drukket, ligesom de andre Poeter!" sagde en ældre. "Giv mig een af dine Stilebøger, Ludvig! saa skal jeg klippe ham en Krands af Drueblade, eftersom vi ingen Roser have og jeg heller ikke kan klippe disse!"
   "Jeg vil begynde Libationen!" udbrød en tredie. "Favete lingvis!" og nu kastede han en Knivsod Salt hen over Büsten, medens han tillige hævede Viinglasset, for at gyde nogle Draaber over Büsten.
   "Behandl ikke min Homerus, som en Oxe!" udbrød Verten, "Homerus skal have Hæderspladsen midt imellem Bollen og Krandsekagen! han er just min Poet! det var ved ham jeg fik laudabilis et quidem egregie i Græsken! nu ville vi drikke hverandres Skaal! Jørgen skal være magister bibendi og saa synge vi "gaudeamus igitur" og "integer vitæ"."
   "Degnen med Cardinalhatten maa være Forsanger!" udbrød een af Provindsialerne, i det han pegede paa en rødmusset Knøs.
   "O, nu er vi ikke Degn længer!" sagde denne leende. "Ripper Du op, saa faaer Du ogsaa dit gamle Skolenavn: Røgsprutten!"
   "Ja, men det er en deilig Historie!" sagde denne. "Ham kaldte vi Degnen, fordi hans Fader var Degn; det var nu ikke saa vittigt! men om Hatten var det meget godt; thi den lignede en Cardinalhat. Jeg fik mit Navn paa en lystigere Maade!"
   "Han boede ved Siden af Skolen," begyndte den Anden, "altid, naar vi havde Friqvarteer, kunde han smutte ind til Sit; saa tog han en Dag Munden fuld af Tobaksrøg, for at sætte os den lige i Ansigtet; men da han, med de opspilede Kinder, kom ind i Gangen, var Qvarteret ude og vi inde i Classen; Rector stod endnu i Døren, saa turde han ikke slippe Røgen, og vilde luske sig ind. "Hvad har han der i Munden!" spurgte Rector, men Philip kunde ikke svare, uden at Røgen maatte futte ud. "Naa, maaber han!" sagde Rector og gav ham en paa Siden af Hovedet, saa Røgen spruttede ud af Næse og Mund. Det saae deiligt ud! Rector selv blev saa fornøiet, at han slap for Notabene!"
   "Integer vitæ!" faldt Forsangeren ind, og smukt harmonisk fulgte de andre Stemmer. En ung Kjøbenhavner viste derpaa sit dramatiske Talent, ved ganske skuffende at tale efter Academiets Professorer, og gjengive disses Eiendommeligheder, dog paa en saa godmodig Maade, at det selv vilde have moret de Paagjældende.


NOTER
Qvod ... sit: (latin) Gid det må blive til lykke og held.

Det academiske Borgerbrev:
bevis for at være akademisk borger, som blev tildelt efter endt studentereksamen.

første Examen
: studentereksamen bestod af to dele; til Første Eksamen aflagdes der prøve i de almindelige fag (dansk, tysk, matematik, latin osv.); Anden Eksamen, den såkaldt philologisk-philosophiske, blev almindeligvis aflagt et år senere.

Discipelen
: eleven.

Artium(sgjerdetv):
examen artium (latin) studentereksamen; frem til 1850 blev den aflagt ved Københavns Universitet.

I Tiden ... en Dag: citat fra sidste strofe af Carl Baggers digt "Promenaden om Natten", i Smaadigte, 1834.

Carl Bagger: (1807-1846), dansk forfatter.

rex convivii: (latin) gildets leder.

Oronoco-Kanaster: tobak fra Sydamerika.

Homerus: Homer, tilskrives ifølge gammel tradition de to store oldgræske epos Iliaden og Odysseen, der med stor usikkerhed dateres til 700-tallet f.Kr.

Libationen: drikkeofferet, drikkelaget.

Favete lingvis: (latin) vær stille (hold tunge).

Knivsod: knivspids.

Bollen: bowlen.

laudabilis et quidem egregie: (latin) udmærket rosværdig (første karakter med udmærkelse).

magister bibendi: (latin) leder af drikkelag.

gaudeamus igitur: (latin) lad os altså glæde os; begyndelsen af studentervise, kan føres tilbage til et digt fra middelalderen fra 1267.

integer vitæ: (latin) uskyldig i livet; ode af den romerske digter Horats, Quintus Horatius Flaccus, (65-8 f.Kr.), benyttet som studentervise; hans oder er samlet i Carmina, 23 f.Kr.


Bibliografisk: (også til noterne)
Andersen, H.C.: Af: O.T. (1836). Andersen. H.C. Andersens samlede værker. Romaner I. 1835-1836. Red. Klaus P. Mortensen, Kbh.: Gyldendal. Det danske Sprog- og Litteraturselskab 2004. Af Første Deel, Kap. I.
Elektronisk og korrekturlæst fil venligst udlånt af DSL/Gyldendal.