Da H.C. Andersen efter de trange år i skolen kunne få mulighed for at udvikle sit digtertalent, skete der en bedring i landets økonomi. Den lange lavkonjunktur, der især skyldtes manglende efterspørgsel på danske landbrugsvarer, blev afløst af stigende efterspørgsel på især korn. Korneksporten styrkede ikke blot landbrugets indtjening, men også byøkonomien. Statens finanser blev bedre og det blev muligt at forestille sig reformer, herunder oprettelse af rådgivende stænderforsamlinger, der skulle vælges af de bedrestillede i by og på land med henblik på at give råd til den stadig enevældige konge.

En vigtig forudsætning for de bedre økonomiske konjunkturer var en generel vækst i de europæiske landes befolkninger. Da H.C. Andersen kom til København i 1819 var der godt en million indbyggere i Kongeriget Danmark, dvs. Jylland nord for Kongeåen, Fyn og Sjælland med omkringliggende øer. Da H.C. Andersen døde i 1875 var Danmarks indbyggerantal vokset til 1.8 million, altså næsten en fordobling, og antallet af beskæftigede ved landbruget udgjorde en stadig mindre del af den erhvervsaktive befolkning, mens flere beskæftigede sig med handel, håndværk og industri.
Odense Kanal, der var blevet indviet i 1806 havde i lavkonjunkturens tid været mindre trafikeret, oplevede nu en betydelig aktivitet.